Meget professionel

[Maeve Appleton]

Maeve tilbragte meget af sin tid med at aflevere notater og bede om sagspapirer hos forskellige afdelinger. Hun var hjemmevandt i elevatorerne og trådte ud på niveau to uden at miste et skridt, selvom elevatorerne var legendariske for at være et vildt ridt. Det tog hende et øjeblik at lokalisere kontoret for lovhåndhævelse og den troldmand hun ledte efter. Da hun fandt hans plads, smilede hun til gengæld høfligt og nikkede let.

"Mr. Keeran Appleton?" Hun var ikke meget i tvivl. Det var trods alt det navn, der stod på skrivebordet. "Du var involveret i en episode for tre dage siden, der involverede en hippogriff i Belfast. Jeg kommer for at høre om rapporten er færdig? Komiteen for afskaffelse af farlige bæster og væsner har møde i næste uge og komitéformanden vil gerne nå at behandle sagen. Mr. Callistus S. Bancroft har afsat min tid til at hjælpe med at færdiggøre rapporten, hvis det er nødvendigt."

[Keeran Appleton]

Det var en travl dag i Keeran Appletons liv, da der pludselig dumpede en ung heks ned foran ham, som han i hvert fald godt kunne se sig selv dedikere et par minutter til. Et skævt smil strøg over hans læber.

"Det har ikke lige haft førsteprioritet, Miss," svarede han beklagende, selvom det meste af arbejdet allerede var lagt. Men det var selvfølgelig før muligheden for at arbejde sammen med den kønne, mørkhårede heks præsenterede sig. "Men jeg skal med glæde rydde mit skema med det samme."

[Maeve Appleton]

Maeve kunne ikke nægte, at Mr. Appleton var en flot mand, men dem gik der fem på et dusin af. Hvad der til gengæld fangede hendes opmærksomhed var accenten. Hvem blev ikke lidt blød i benene af en irsk mand? Hun var dog på arbejde og hang ikke i det skæve smil, men rømmede sig lidt og nikkede af hans svar.

"Det ville være meget hjælpsomt, Sir," svarede hun. "Har du nogen noter fra aftenen? Så kan jeg hurtigt renskrive dem for dig? Hvis der er en ekstra stol, kan jeg måske bare sidde her?"

Hun var vældig effektiv og pligtopfyldende, men sendte ham også et smil på vejen. Han skulle ikke få indtrykket af, at hun jagede med ham (selvom det lidt var det hun gjorde).

[Keeran Appleton]

Det var ikke meget, heksen var for at danse rundt, men Keeran havde dog ingen intentioner om direkte at modarbejde hende. Han sænkede blot hagen en smule.

"Hvis ikke du er bange for at støde albuer," svarede han, lige så meget for at tjekke temperaturen. "Jeg har desværre ikke meget plads at brede mig på."

Han trak en stol nærmere og åbnede en skuffe i skrivebordet med den anden hånd. "Og du må endelig sige, hvis der er andet, jeg kan være behjælpelig med, Miss." Med et smil, der viste den snorlige, øvre tandrække, rakte han hende et par sider med hastigt nedskriblede noter.

[Maeve Appleton]

Maeve måtte alligevel indrømme for sig selv, at han var et par trin mere charmerende end hun var vandt til fra andre medarbejdere i ministeriet og hun trykkede læberne sammen for ikke at sende ham et piget smil. Hun var jo på arbejde. I stedet rømmede hun sig lidt. "Jeg er sikker på, at det går," forsikrede hun og fandt en ekstra stol ovre i et hjørne, før hun vendte tilbage og tog imod papirerne.

Hun nåede at sætte sig ned tæt ved siden af ham, før hun indså, at hun ikke havde præsenteret sig og drejede sig lidt. "Undskyld min uhøflighed. Rowle, Maeve Rowle." Hun rakte sin hånd det lille stykke frem mod ham. "Jeg er Mr. Bancrofts sekretær."

[Keeran Appleton]

Hvis ikke Keeran allerede var en lille smule nysgerrig på heksen, fik hendes navn da i hvert fald sikret sig hans opmærksomhed. Ikke at det var noget, han viste tydeligt. Han tog blot hendes hånd og dvælede ved den.

"En fornøjelse, Miss Rowle," svarede han med eftertryk, inden han slap hende igen. Blikket blev dog ved hendes. "Nå, lad mig endelig ikke holde dig." Han slog ud mod stolen.

[Maeve Appleton]

Maeve trak sin hånd til sig igen med et høfligt smil og en pudsig fornemmelse, som hun dog skød væk. Hun rykkede stolen lidt og sank ned på den igen, før hun klarede halsen. "Det skal du ikke tænke på. Det er vist mig, der kommer anmassende," beklagede hun med et glimt i øjnene. Men hun kunne tillade sig det, fordi hun ikke handlede på vegne af sig selv.

Hun fandt skriveredskaber og ekstra pergament i sin medbragte taske og fik sat en lille arbejdsstation op på kanten af specialtroldmandens skrivebord.

[Keeran Appleton]

Keeran smilede, men modsagde hende ikke, for hun kom anmassende. Det var dog hans valg, at de sad helt tæt sammen ved hans skrivebord i dét øjeblik og det havde han da heller ingen klager over.

I stedet kastede han sig over det arbejde, han havde været i gang med, da hun ankom.

[Maeve Appleton]

Maeve og Appleton fik ganske rigtigt lavet albuekrig om pladsen et par gange og hver gang undskyldte hun sig med et lille smil. Hun havde en del spørgsmål til hans noter, men kom stille og roligt gennem dem og fik en rapport til at forme sig. Halvvejs inde, fugtede hun læberne og rankede sig lidt.

"Kunne du også bruge en kop te, Mr. Appleton? Det er det mindste jeg kan gøre for besværet."

[Keeran Appleton]

Til trods for at Keeran normalt fik bedrevet lidt mere, når ikke der sad en nittenårig, velduftende heks ved hans skrivebord, mente han ingelunde, at tiden var spildt. Tværtimod smilede Keeran til hende, da hun rejste sig og nikede.

"En kop te lyder godt. Tak."

[Maeve Appleton]

Maeve var ret sikker på, at hun bildte sig ind, at ireren flirtede med hende før og at det bare var hans accent, der gjorde ham charmerende, men hun besvarede hans smil og fik hans antal sukkerknalder og mængde te, før hun forlod kontoret på jagt efter hvor AMER havde deres te. Dét vidste hun allerede, efter halvandet år som ministeriesekretær.

Hun vendte tilbage lidt efter med to kopper og satte den ene foran den mørkhårede troldmand, før hun selv satte sig ned igen med sin egen kop. "Det må have været noget af en dag, at fange en vanvittig heks på en hippogriff og bagefter skulle slås med selve hippogriffen," konstaterede hun imponeret. "Er det tit sådan noget sker for jer heroppe?"

[Keeran Appleton]

Det var lidt mere arbejde, der blev lavet, mens Rowle hentede te. Blandt andet fik han den oprindelige repport til at forsvinde hjem til hans lejlighed gennem et praktisk dueslag med lige netop det formål. Bare så hun ikke ville falde over det ved uheld. Keeran følte sig derfor også godt i kontrol over situationen, da hun vendte tilbage og ikke bare havde drysset sukker i hans te, men også nu lidt på hans ego.

"Det er det, vi må være klar til," svarede han beskedent og rettede sig halvt mod hende i stolen. "Hvis bare det var hippogriffer hver gang."

[Maeve Appleton]

Maeve havde lidt en ting for den slags mænd. Handlingens folk. Aleksander Karkaroff havde også været sådan en. Nu sejlede han rundt i en forkvaklet idé om at gøre oprør. Den båd var ireren tydeligvis ikke sprunget på. Hun så imponeret på ham og sippede en tår af sin te med mælk.

"Det er det selvfølgelig ikke. Det må være farligt, sådan at bekæmpe samfundets udskud. Er du nogensinde kommet til skade?"

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke tænkt sig at malke hendes beundring. I hvert fald ikke alt for åbenlyst. Han undlod blot at svare på de sapørgsmål og bemærkninger, hvor tavshed alligevel sagde mest og sænkede hagen lidt til hendes spørgsmål.

"Der er mange måder at komme til skade på," svarede han lavmælt. "Men heldigvis er vi derude sammen. Og det er et hold af kompetente folk, jeg arbejder blandt."

[Maeve Appleton]

Maeves øjne var store, som hun nikkede lidt, men hun kunne også godt se, at det måske var et lidt dumt og naivt spørgsmål, så hun bed flere af dem i sig og rømmede sig en anelse. "Selvfølgelig," svarede hun og smilede svagt, før hun vendte tilbage til sit arbejde i stedet for at pumpe ham for svar omkring hans arbejde. Hun var en nysgerrig sjæl og kunne ellers finde på adskillige.

Blikket flakkede lidt til ham et par gange, men hun skriblede videre, bad ham om hans uddybning på et par punkter og sad til sidst med en færdig rapport og en tom tekop og faldt lidt sammen i skuldrene. "Vil du læse den igennem inden jeg afleverer den, Mr. Appleton?"