Fire burn

[Vincent Ferris]

Vincent var ret godt skjult i sit kostume, men der kom et tidspunkt på aftenen, hvor det blev meget varmt og han tog sig en slapper på en af bænkene og havde taget masken af. Han sad der og trak vejret lidt efter en snak med Elliott Wood, som vidst ikke rigtig anede hvem han var. Det var nu også i orden.

Det var faktisk meget befriende, når folk ikke vidste hvem han var. Så havde de ikke alle mulige forestillinger om ham og kom ikke med kommentarer omkring hvordan han var blevet vejleder.

Constantin Montague

[Constantin Montague]

Constantin var efterhånden blevet træt af, at han nærmest skulle fortælle visse af de mere tro hvalpe fra klubben, hvad de skulle tage sig til. Kunne de ikke bare have det sjovt for en aften? Han havde haft et ry for ikke at ville røre en finger gennem klubben før i tiden. Ikke medmindre det var underholdende nok for ham. Det udfordrede bestemt også hans udnævnte post som en af lederne for klubben - sammen med sin forlovede Ava H. Montague , men når man ingen klink havde i lommen, måtte man få kontrol hvor man kunne.

Fuldblodskandidaterne på skolen var han blevet tæsket igennem. Det var den eneste grund til at han havde den fjerneste ide om, hvem fyren på bænken lidt derfra var, da han indså at han kunne få en siddeplads og en mulighed, ved siden af ham. For, efter hvad han vidste, havde knægtens familie hvad han ikke havde. Penge.

"Ferris. Ikke?" Han tog en slurk af den alkoholfrie ingefærøl.

[Vincent Ferris]

Vinnies øjne blev store, da Constantin Montague tog plads ved siden af ham. Syvende år, stor i størrelsen, typen man ikke fuckede med. Den ranglede vejleder rømmede sig og nikkede.

“Ja, jo, det er mig,” fremstammede han smånervøst, selvom hans mor sikkert ville have bedt ham ranke ryggen og tage en dyb indånding.

[Constantin Montague]

En vejleder med en loaded familie. Det var bevæggrunden, der fik Constantin til at bagdelen mod bænken. Blikket bevægede sig lidt ud i rummet, hvor han fik øjenkontakt med sin forlovede der strøg forbi, før han igen vendte opmærksomheden mod krøltoppen ved hans side.

"Tillykke med emblemet," lød det. Egentlig kunne han ikke være ligeglad. "Nu forhindrer det dig ikke, i at deltage ordentligt i festlighederne, right?"

[Vincent Ferris]

Constantin var nok på top fem over skræmmende mennesker på Hogwarts og Vinnie var ved at dø af skræk, imens de snakkede sammen. Eller han blev snakket på, mest af alt.

"Tak," svarede han, uden at fatte hvorfor den to år ældre dreng sad der. "I... Hvilke festligheder? Nu her?"

[Constantin Montague]

Smilet om hans læber blev en anelse kryptisk. Constantin havde hørt rygter om en efterfest, men selvom han kunne være bitter over en mangel på invitation, var det ikke nok til at han ville ødelægge det. Selv tabere måtte have lidt sjov. Det kunne nok også distrahere folk fra det faktum, at han hellere end gerne ville mødes med klubben til aften.

"Ja. Nu her." Gentog han. "Ikke lige din stil, eller?"

[Vincent Ferris]

Vinnie havde ikke hørt om en efterfest og var helt sikkert ikke inviteret. Han trak lidt på skuldrene over spørgsmålet og skævede op på den ældre slange.

"Uhm... Det ved jeg ikke. Jeg er klædt ud, så... Det er da en fin nok fest. Ikke?"

[Constantin Montague]

Constantin trak skuldrene lidt op mod ørene. "Tjoh. Det er det vel." Blikket fandt vej til knægtens maske. Den som han ikke længere bar. Dernæst strøg de køligt-blå øjne hen mod en dansende flok. Lige disse tre til fire elever, bar mugglersk inspirerede kostumer.

"Aner du, hvad de skal forestille?"

[Vincent Ferris]

Vinnies blik fulgte Constantins og han vidste instinktivt, at svaret burde være nej. Så han rystede selvfølgelig på hovedet med det samme.

“Hvorfor?”

[Constantin Montague]

"Nysgerrighed." svarede slangen, selvom svaret var mere kompliceret end som så. Det øverste lag af foragt for de mugglerske beklædninger, skrællede han glat af sit udtryk.

Han måtte dog alligevel fnyse da han spottede en elev - selvfølgelig en løve -, Aedan, rende rundt i et amerikansk flag.

[Vincent Ferris]

Vincent så op ved fnyset og fulgte igen Constantins blik mod flaget. Han rynkede panden lidt og forstod ikke kostumet.

"Hvorfor er han klædt ud som et flag...? Det er da ikke skræmmende."

[Constantin Montague]

Blikket var køligt, som det betragtede løven. Latterligt. Det var hvad det var.
"Løver vil gerne bemærkes. Og hvad er mere bemærkelsesværdigt end at rende rundt i amerikanernes flag, i lyset af alt der er sket."

[Vincent Ferris]

Vincent lyste endelig op i forståelse og følte sig pludselig snotdum. Og han var ellers absolut ikke dum. Han rynkede panden alvorligt og fulgte også drengen med blikket.

"Så det er fordi han er imod macusa," musede han. "Det er der jo nogen, der er. Det er vel okay? Eller?"

[Constantin Montague]

De blå øje bevægede sig rundt mellem de robe-beklædte elever. Nogen mere bemærkelsesværdigt usmageligt klædt end visse andre. I det mindste havde fuldblodsklubben ikke klædt sig i latterlige mugglerske gevandter.

"Om det er okay?" Slangen vendte opmærksomheden mod knægten igen. "Jeg er skam selv ikke henrykt over, at amerikanerne roder med vores politik, nej. Men de havde fat i noget. Synes du ikke?"

[Vincent Ferris]

Vincent holdt normalt hovedet helt nede i sandet, når folk talte om politik. Han skulle ikke nyde noget af at blive ofret på en hakkeblok og han havde ikke lyst til at folk tænkte dårligt om ham. Han dukkede da også helt fysisk nakken over spørgsmålet og trak skuldrene op imod ørerne.

“Uhm... Altså... Det ved jeg ikke. Måske,” svarede han undvigende.