Lutter smil

[Aedan C. Finnigan]

Smilet forsvandt ved spørgsmålet og Aedan sænkede blikket et øjeblik med en markant rynke i panden. Han rømmede sig lidt, før han så hende i øjnene igen og nikkede.

“Det er ikke så godt,” mumlede han. “Men jeg har snakket med hende.”

[Penelope Parker]

Parker havde virkelig ikke lyst til at være hende, der tørrede smilet sådan af Aedans ansigt, men hun kunne heller ikke få sig selv til at gå på listetæer omkring emnet længere. Ikke hvis de virkelig skulle være kærester den her gang.

"Ja?" Hun så afventende på ham. Selv havde hun ikke rigtigt talt med Ailis C. Finnigan siden afslutningsfesten. Det knugede lidt i maven at tænke på det.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan havde ikke rigtig lyst til at sige mere, men Parker pressede lidt med sit ene ord og han hævede skuldrene op mod ørerne og brummede uforståeligt.

"Det er bare svært. Hun er ked af det," svarede han, uden at have lyst til at udlevere sin søster.

[Penelope Parker]

Parker slog blikket ned. Det meste af tiden tænkte hun ikke så meget på Ailis C. Finnigan, men når hun gjorde var det med et unægteligt jag i brystet og en følelse af, at hun havde mistet en veninde, der ikke rigtig ville forsvinde.

"Oh," mumlede hun og fulgte sin pegefingers rejse over hans håndryg.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan så ned på deres hænder og trak på skuldrene med en murren i mellemguvet. Han rømmede sig lidt.

"Ja," mumlede han. "Så det er ikke så godt. Men jeg blev jo nødt til at sige det. Jeg var ærlig, i det mindste."

[Penelope Parker]

Parker nikkede lidt. “Mh.” De blå øjne fandt hans igen. “Det et bedst sådan. Med ærlighed, altså,” konkluderede hun og strøg tommelfingeren over hans håndryg igen.

“Det kommer hun sikkert også til at synes.” Hun sendte ham et opmuntrende smil og gav hans hånd et lille klem mere.

Lukket?