Vi er fire i alt

[Aedan C. Finnigan]

Aedan så igen fra den ene til den anden og rynkede panden. Han havde lyst til at bore i det, men han gad på den anden side ikke en meningsløs konfrontation med Cailean uden at vide hvad der foregik, så han tog en hørlig indånding og trak på skuldrene.

"Fedt. Jeg går med. Her lugter alligevel lidt," erklærede han, før han smed den ene arm omkring skuldrene på fætteren og fulgte ham med ud af sovesalen.

[Cailean Morgaine]

Cailean så efter de to og stod for en stund og kiggede på døren efter de var gået. Fint. I sit eget tempo begyndte han at finde håndklæde og sæbe frem. Samt rent tøj som han lagde i en rodet bunke på sengen, inden han selv satte sig på madrassen og startede med at hive sokkerne af.

// forlader tråd

[Robin B. Cresswell]

Med Aedans arm omkring sig, skridtede Robin ned langs den snoede trappe, til de nåede opholdsstuen. Der satte de sig til rette i sofaerne og den unge Cresswell gjorde sit for, at gnide de røde øjne så den svigende fornemmelse forsvandt.

"Nå, men... Hvad har du så lavet her til aften?", spurgte Robin, som han sendte fætteren et taknemmeligt smil. Af uvisse årsager sad Robin lidt tættere på Aedan end normalt.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fnøs let af det afledende spørgsmål og trak på skuldrene. “Lavet lektier med Parker,” svarede han dog ærligt nok. Han havde ikke noget i klemme der.

“Hvad skete der deroppe? Er Cail en idiot igen?”

[Robin B. Cresswell]

Robin smilede varmt over Aedan, som han berettede om hans aften med Parker. Det var naturligvis ikke gået Robins næse forbi, at de to nu var sammen og flettede fingre, men det var nu alligevel ikke noget, han før havde kommenteret på. Mere på grund af Ailis.

Robin fnøs lavmælt og gned sig i håret. "Han ville bare have lidt privatliv. Han havde vist sygt dårlig mave." Ha. Tag den, Cai.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan slap et muntert fnys af konstateringen omkring Cailean, men hævede alligevel et enkelt bryn lidt. Han var ikke sådan fuldstændig overbevist.

"Ja...? Er du sikker på, at det bare var det...?"

[Robin B. Cresswell]

Robins mave slog en kolbøtte, som Aedan ikke bed på krogen. Hastigt så han ned på sine sammenflettede hænder, der holdte så stramt om hinanden, at hans blege knoer blev hvide.

"Jeg ved ikke...", snøvlede den unge Cresswell tøvende, alt imens det atter begyndte at svie forræderisk i hans lyseblå øjne. "Aed... Jeg... Jeg er... Altså..."

[Aedan C. Finnigan]

Tydeligvis havde Aedan ramt plet og han var helt ked af, at det var tilfældet, da hans fætter så ud til at være på randen til at begynde at græde. I bund og grund havde han dog ikke meget stiv overlæbe og han var da også kun halvt engelsk. Så han puffede let til Robin og hævede begge øjenbryn.

"Hvad? Hvad har han gjort dig? Jeg sværger, han får et lag tæsk..."

[Robin B. Cresswell]

Robin måtte synke en besværlig klump i halsen, så det tydelige adamsæble hoppede. Flygtigt søgte de lyseblå øjne Aedans egne og pludselig fremstod Robin fuldstændig overrumplet – som var hans skæbne blevet hugget i sten.

”Aed… Jeg er til… Fyre…”

[Aedan C. Finnigan]

Aedan glippede lidt med øjnene over Robins indrømmelse, før han hævede begge bryn lidt med et undrende udtryk i ansigtet og så sin fætter an et øjeblik.

"Jah...? Det havde jeg da regnet ud? Er det derfor Cailean er en lort?"

[Robin B. Cresswell]

Robin syntes forstenet, som Aedan betragtede ham vurderende og for et langt øjeblik kunne den unge Cresswell intet sige. Da han omsider brød tavsheden mellem de to blodsbeslægtede, var det med en skinger stemme, såvel som med ildrøde kinder.

”Hvordan vidste du det? Har Rufus sagt noget?”

[Aedan C. Finnigan]

Aed sad stadig med et undrende udtryk over at der var noget at være oprørt over. Han rystede på hovedet, før han trak lidt på skuldrene.

"Næh. Du har bare aldrig vist den fjerneste interesse i piger og så virker du sådan lidt... Jeg ved ikke. Jeg havde bare regnet med at du sagde det en eller anden dag, når du var klar?"

[Robin B. Cresswell]

Robin kunne ikke skjule overraskelsen - eller, det var måske snarere en forfærdelse. Hvis Aedan kunne se det, kunne alle andre måske også?

"Men... Du skal ikke sige det til nogen. Heller ikke Parker", brummede Robin hastigt, som han vred sine fingre. "Jeg tror også... At Cailean ved det... Han skulle i bad og han ville ikke have, at jeg var der."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan blinkede et par gange og kastede så et blik mod trappen. “Hvad? Fordi han tror nogen vil se på hans tynde, blege krop og tænke mums og ikke kunne holde fingrene væk? Ej, hvor er han klam, Rob. Du skal ikke tage dig af ham. Alle andre er da ligeglad med hvem du synes er søde... Cailean har bare hovedet oppe i sin egen røv.”

[Robin B. Cresswell]

Robin kunne ikke undgå at le lavmælt, som fætteren lige dele forundret og irriteret spejdede mod den snoede trappe. Langsomt faldt de tynde skuldre mod jorden og den unge Cresswell nikkede enstemmigt. ”Han er ikke lige… Min type”, mumlede Robin tøvende, hvorefter den rosa farve over hans skarpe kindben vendte tilbage, som et lavt, forlegent kluk forlod ham.

”Men jeg tænkte på Aed”, lød det dernæst, en smule forhastet. ”Kan vi ikke bytte seng? Så kommer jeg over i hjørnet. Jeg vil bare virkelig ikke have limet mine øjenlåg sammen, du ved”, uddybede Robin lavmælt, hvorefter han skar en grimasse af fætteren. ”Cailean kender vist en jinx.”