Til tårnet og tilbage

[Alissa Avery]

Spådom var egentlig et af de fag, som Alissa altid godt havde kunne lide. Hvad hun ikke fandt så vanvittigt inspirerende var dog turen op til og ned fra spådomslokalet. Endnu mere uinspirerende blev det, da hun ud på aftenen indså, at hun havde glemt sin bog deroppe.

Under normale omstændigheder havde hun selvfølgelig sendt en af de yngre elever afsted eller flirtet sig ud af det, men idiotklubben var ekstra uudholdelige i dag. At ørnene også holdt til deroppe var selvfølgelig ikke en del af hendes overvejelser. Og det var i hvert fald slet ikke grunden til, at hun var en smule kort for hovedet, da hun bevægede sig ned mod krypten igen efter en tåbelig opstigning uden det mindste glimt af ham, hun ikke ledte efter.

Elias Oliver Wood

[Elias Oliver Wood]

Håret var stadig fugtigt fra badet, da Elias vandrede op ad trapperne mod syvende sal, med et gråt håndklæde tonset over skulderen. Badet havde været længere end normalt. Nærmest som om han havde forlænget muligheden for at nogen kunne komme ind i rummet, selvom det nok var det sidste man burde ønske, når man var ligeså nøgen som dagen man blev født. Blondinen, der havde formået at gøre tankerne ligeså hede som badevandet, var nok bare undtagelsen der bekræftede reglen.

Og så var hun der... Gående ned ad trappen han kom op ad.

"Strækker spådomslektionerne sig altid ud på aftenen?" Blikket faldt på bogen i hendes hænder, som han stoppede op på et af trinene.

[Alissa Avery]

Hånden blev lagt over gelænderet, mens hun ventede på, at trappen skulle lægge til ved hendes afsats igen. Pege- og langefinger trommede rastløst, før den endelig fandt på plads med en tung lyd. Alissa nåede dog ikke længere end tre skridt ned, før hun fik øje ham. Drejende rundt om hjørnet og ud på den trappe, hun var på vej ned. Blikket fandt det fugtige hår, før hun tvang det væk. Han skulle ikke fange hende i at se på ham, selvom tanken om ham i badet gjorde det næsten umuligt andet.

“Ikke for alle,” svarede hun, som et smil trak let ved hendes ene mundvige. Det var sandt, at hun og sirenerne yndede at komme forbi af og til. Det var noget, hun og Stella Howard havde gjort siden de mindre årgange.

[Elias Oliver Wood]

Quidditch og tonen rundt med vennerne, havde altid fået pulsen op. Elias mærkede dog den lille ændring i brystkassen ved synet af Alissa og minderne om hvad der var hændt i mørket til Høstfesten. Et drenget udtryk havde skabt krusninger omkring mundvigene.

"Du har måske seerpotentiale?" spurgte han.

[Alissa Avery]

Det behagede hende måske lidt for meget, hvordan Elias ikke syntes at kunne lade være med at smile, når de stødte ind i hinanden på den måde. Alissa havde i hvert fald ingen intentioner om at dele det med veninderne, hvordan han fik det til at krible i fingerspidserne.

“Potentiale, måske,” svarede hun henkastet og trak på skuldrene. “Jeg ved allerede, hvor min fremtid er. Men det er nu underholdende nok.”

[Elias Oliver Wood]

Normalt var det intet problem at få orden på sig selv. I det mindste vidste Elias velnok også hvor Alissas fremtid var. Måske var det forkert af ham bare at overveje hvordan det mon måtte være, hvis han fik lov at kysse hende igen. Eller om det var forkert, at han havde tænkt på hvad der ville ske, hvis han mødte hende på vejledernes badeværelse igen. Fordømte hormoner.

"Det kan jeg fornemme. Ellers ville du nok ikke liste rundt heroppe så sent," bemærkede han. "Jeg kunne nu godt bruge en spådom en dag. Det kunne være brugbart før Quidditchsæsonen."

[Alissa Avery]

Læberne spidsedes i et smil, før Alissa kunne nå at stoppe det. Elias var ikke den eneste, der så hende som den uskyldige vejleder, der ikke ville rende rundt på gangene efter sengetid, men det var også en velholdt facade.

"Hvis det fungerede på den måde, var der nok flere hold, der investerede i det, tror du ikke?"

[Elias Oliver Wood]

Anføreren måtte bevæge hagen op og ned i en nikken, før tandrækken blev blottet i et smil. "Tjoh. Men man må jo give den et skud," indrømmede han. De var alene på trappen. Faktisk, gik det op for ham, at han vel blokerede hendes tur nedad. Angiveligt mod krypten.

"Du skal vel..." Han nikkede tilbage over skulderen. Ned ad de mange trin.

[Alissa Avery]

Med hånden stadig på gelænderet tog Alissa et skridt ned mod ham og nikkede i svar på spørgsmålet, selvom hun ikke havde meget lyst til at bevæge sig videre.

"Ligesom du vel var på vej i seng?"

[Elias Oliver Wood]

Den kønne skikkelse var kommet tættere på ham. Faktisk, måtte han kæmpe for ikke at tilbageholde åndedrættet en smule. Tiltrækning kunne gøre mærkelige ting med kroppen.

Han nikkede. "Jo," erkendte han, uden at slippe hende med øjnene. "Jeg blev vist lidt distraheret." Blikket spillede lidt mere.

[Alissa Avery]

Alissa kunne mærke fristelsen for at læne sig frem og tjekke, om hans læber var lige så bløde, som hun huskede dem, men det var hverken tiden eller stedet for det. Derfor rettede hun sig også lidt op, som prøvede hun fysisk at trække op i sig selv.

Læberne gled fra hinanden for at byde ham godnat, men før hun nåede det, havde trappen løsrevet sig fra sjette sal, hvor hun var på vej. Rykket gav et gib i hende og hun lukkede fingrene hårdt om gelænderet med en overrasket lyd.

[Elias Oliver Wood]

Skuffelsen ramte ham kortvarig, da han fornemmede at Alissa beredte sig på at gå videre ned ad trappen. Indtil, det da var trappen der var på vej videre fra dem. Instinktivt havde han rakt ud efter hende, så hun ikke faldt. Hånden landede mod hendes liv som støtte, uden han skænkede det en tanke.

Trappen stoppede endelig ved en ny afsats. "Jeg tror din sengetid er blevet kompromitteret."

[Alissa Avery]

Knapt havde Alissa nået at vænne sig til, hvordan trappen rykkede under hende, før Elias med sin berøring gav sig til at rykke andre fundamenter under hende. Hun så op på ham og kunne ikke lade være at slippe en munter lyd over konklusionen.

"Ja, jeg havde nået det, hvis ikke du havde stået i vejen," pointerede hun hurtigt.

[Elias Oliver Wood]

Der gik nok et sekund længere end der burde, før Elias trak hånden til sig igen. Selvom der var en undskyldende glød i hans blik, var den ikke komplet reel. Ikke når håndfladen var blevet så varm ved kontakten med hendes krop. Selv gennem hendes beklædningsmaterialer.

"Wauw. Undskyld, prinsesse," Kom det muntert fra ham. "Du kunne bare være gået forbi mig. Så bredskuldret er jeg heller ikke." Han var ingen basker, after all.

[Alissa Avery]

Alissa hævede et bryn. "Lad mig lige mindre dig om, at du altså tog fat i mig," pointerede hun, mest for at diskutere videre. Han skulle i hvert fald ikke tro, at han kunne komme igennem uden modstand.

"Desuden var jeg altså på trappen først."