Uvished og mistanker

[Teddy Lupin]

”Åh, hold nu op. Vi laver alle sammen fejl, Rabbie. Selvfølgelig skal Tobias være en del af bevægelsen, det er jeg sikker på at Karkaroff også kan se.” Teddy mønstrede et optimistisk smil og fortsatte, ”og jo flere vi er, jo bedre, ikke? Jeg mener, alle os der er imod det her… Den Nye Orden… Vi må da stå sammen, ikke? Det er da hul i hovedet at smide folk ud og splitte os op.”

[Rabbie Fletcher]

Rabbie fremviste et ret uimponeret udtryk. “Hvis man risikerer hele bevægelsen for sine personlige heltedåder, så fortjener man ikke en skid, Lupin,” svarede han alvorligt.

“Jeg troede at du af alle mennesker ville sætte pris på det. Uden bevægelsen ville du formentlig sidde i Azkaban lige nu.”

[Teddy Lupin]

Teddy svarede ikke med det samme. Han var ikke interesseret i at være uvenner med Rabbie, og i virkeligheden havde krodrengen jo også ret i noget af det han sagde. Om Teddy og Tobias risikerede hele bevægelsen ved at bryde ind i ministeriet, var han ikke helt sikker på. Til gengæld var han sikker på, at det nok ikke var noget der skulle diskuteres.

”Vi gør ikke noget før vi har involveret resten af bevægelsen.” Svarede han endelig med et skuldertræk, og uden det ellers så karakteristiske smil.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie var generelt ikke gnaven af sig, men noget ved de to ældre mænds egenrådighed havde i den grad pustet til en glød af frustration og han nikkede stoisk til Lupin, med alle planer om at gå til Aleksander Karkaroff.

“Her kommer da’” erklærede han lettet, da Fearghas Fletcher trådte ind i kroen. “Jeg finder Karkaroff.”

Lukket