Efter mørkets frembrud

[Alissa Avery]

Bemærkningen sendte et smil over hendes læber, som denne gang blottede den lige perlerække af tænder. Alene Elias stemmeføring sendte behagelige ilinger ned langs hendes rygrad og Alissa måtte kæmpe mod impulsen til at træde et skridt frem mod ham.

"Hvem ved, hvad drenge som dig kan finde på i mørket?" musede hun lavmælt og mærkede hårene rejse sig i nakken over de tanker, det gav liv til.

[Elias Oliver Wood]

Smilet blev gengældt. Og det samme gjorde den behagelige fornemmelse, trods Elias ikke kunne vide hvad der egentlig summede gennem Alissas krop. Gid han kunne dog. Lige nu, forsøgte han at læse alle signaler hun sendte ham. Fra de dæmpede ord, til måden hun måtte vende blikket opad for at møde hans.

"Der er kun en måde at finde ud af det på," Bød han, "Du kom med mig herhen. Måske er du nysgerrig."

[Alissa Avery]

Alissa behøvede ikke at bekræfte det, for de vidste begge, at hun var nysgerrig. Ellers ville hun aldrig være kommet med ham væk fra bålet eller have taget plads ved hans side i første ombæring. Hun vippede bare hovedet lidt til den ene side.

"Hvad, hvis jeg er?"

[Elias Oliver Wood]

Det var for fristende og selvom denne form for spil, ikke var noget Elias nogensinde havde været ekspert i, trak Alissa sig ikke væk. I stedet spillede hun med. Brystkassen summede varmt og interesseret, før han vovede at træde et skridt tættere på den kønne pige.

"Så må jeg hellere stille din nysgerrighed," Kom det fra ham. De talte rundt om emnet konstant, men han havde en ide om at handling ville være ligeså pirrende som ord.

Der gik et par sekunder. Dernæst hev han Alissa tættere i en spontan bevægelse og bøjede ansigtet ned mod hendes i et forsøg på at mærke de der forbandede læber.

[Alissa Avery]

De lyse øjne fulgte vågent den beskidte quidditchspiller, der vovede at træde et skridt tættere på hende. Men Alissa fandt, at hun ikke havde det mindste behov for at bede ham træde tilbage eller huske, at de var af to forskellige sociale lag.

Ikke engang, da han tilbagelagde den sidste afstand til hende og kyssede hendes læber. Derimod sneg hun en hånd om hans nakke og gengældte kysset, hun havde fantaseret om.

[Elias Oliver Wood]

Hendes læber var blødere end forventet. Hvis det da var muligt. Hånden der lagde sig om hans nakke tog han som en bekræftelse, selvom noget i baghovedet overanalyserede det hele. Anføreren var pludselig ikke i en velkendt situation og... Tænk hvis ikke han var god nok til det her.

For nu, forsøgte han at dæmpe de kritiske tanker. En hånd blev lagt mod Alissas kind for et bedre holdepunkt og noget flaksede ustyrligt i ham.

[Alissa Avery]

Alissa var efterhånden en ret garvet kysser. Hun havde hjulpet piger med at lære at kysse siden tredje årgang og nu, en kæreste og to forlovelser senere, var følte hun sig relativt sikker i, at hun var en god kysser.

Derfor søgte hun også ind til flere, dvælede ved hans læber, til hun blev ør i hovedet og først dér trak hun sig lidt væk. Hun kunne dog ikke dy sig og blinkede drilsk op til ham.

[Elias Oliver Wood]

Kysseerfaringerne var der, men havde nok været inkorporeret i teenagefester, mere end noget andet. Uanset hvad, forsøgte han at spejle teknikken i Alissas, men egentlig lod det til at de begge sad i køresædet. Fornemmelsen var varm, våd og mere end velkommen.

Elias havde i hvert fald et temmelig drenget smil om læberne, da de endelig forlod Alissas. Øjnene åbnedes og mødte hendes. Wauw... "Hvad der sker i mørket..." Bliver i mørket. 

[Alissa Avery]

I Alissas erfaring var der meget få fyre, der vidste, hvad de skulle sige. Elias lod til at være undtagelsen og hun blottede tænderne i et nyt smil.

"Er du altid så veltalende?" bemærkede hun og fik det alligevel til at lyde drilsk, grænsende til sarkastisk. Hun svajede let ind mod ham og tillod sig at mærke varmen fra hans overkrop, blot et sekund.

[Elias Oliver Wood]

Læberne slap et dæmpet grin over bemærkningen. Han fangede sig selv i at bryde øjenkontakten i et sekund, fordi blikket simpelthen flakkede mod hendes rosa læber igen. Hun distraherede ham dog ved at komme nærmere, så hormonerne tumlede rundt endnu en gang.

"Altså, jeg ville bare komme dig i forkøbet," Tilstod han, "Inden du ville komme med bemærkninger om at skulle vaske munden med sæbe, eller hvad end der kører i det beskidte og rene tema."

[Alissa Avery]

Alissa grinede og i et øjeblik var hun ikke en rig fuldblodspige, der prøvede at manipulere alle omkring sig fra sin far til sine venner. Hun var ikke en pige, der knapt så sine forældre eller allerede havde været forlovet to gange, trods hun ikke engang var myndig.

"Du mener altså, at du og jeg har et tema?" spurgte hun og fangede sig i at stryge tungespidsen over underlæben, hvor hans havde været ikke mange øjeblikke forinden.

[Elias Oliver Wood]

Hendes latter forekom ham melodisk. Den gav ham nærmest kun lyst til at kysse hende igen. Bare mærke de der rosa læber mod sine, så han var sikker på at han kunne huske alle små elementer af fornemmelsen, hvis det kun skulle hænde til høstfesten.

"Jeps. Jeg tror at jeg har fundet fællesnævneren," bemærkede han, mens tandrækken blev blottet i et smil.

[Alissa Avery]

Nok brugte Alissa meget af sin tid på at analysere sociale situationer, men det var ikke det, hun havde tænkt mest over, når det kom til de små samtaler med Elias. Det behagede hende dog, at han havde gjort det.

"Tænker du meget på mig?" spurgte hun derfor med et smørret smil og tog det sidste, halve skridt ind mod ham, så deres kroppe stod tæt.

[Elias Oliver Wood]

Anføreren måtte rømme sig lidt. Han lød garanteret så langt fra cool som han kunne, lige nu. Så længe han ikke indrømmede at han næsten havde tænkt på Alissa ligeså meget som Quidditch over sommeren. Noget ved næsten dynamikken mellem dem, havde draget søgerens fokus.

"Moderat," Bemærkede han, mens smilet blev bredere. Øjnene spillede, "Du er faktisk lidt distraherende."

[Alissa Avery]

Det var den perfekte balance mellem ikke at give for meget, men heller ikke for lidt, der fastholdt Alissas interesse og havde fået hendes skikkelse helt ind til ham. Hun spidsede læberne i et smil og prøvede ikke at se alt for selvtilfreds ud.

"Det er uanset Slytherins tur til at vinde Qudditchpokalen," indskød hun drilsk.