En Grim Overraskelse

[Eileen O'Leary]

Eileen lå ret afslappet på ryggen og pillede ved sin mobil. Hun brummede dog let over svaret, før hans protest fik hende til at fnyse muntert.

"Du Endar? Ved du hvad sarkasme betyder?"

Hun betragtede ham hen over telefonen og hævede begge øjenbryn let.

[Endar Eitan Vetrov]

Endar sank en klump, som hans sorte øjne flygtigt fæstnede sig i den rødhårede heks. Dernæst nikkede han langsomt.

”Sarkasme er en hånlig eller spydig bemærkning, som regel i en tilsigtet og humoristisk form”, svarede han, som læste den unge russer op fra en bog, imens blikket var rettet stift ud i luften.

Øjeblikket efter at ordene havde forladt hans læber, vendte Endar sig mod Eileen. ”Jeg kan bare ikke forstå det. Ikke… rigtig. Jeg er anderledes.”

[Eileen O'Leary]

Eileen hævede begge øjenbryn og nåede at fnyse let over den menneskelige ordbog, før han forklarede sig selv og hun fik en gnist at dårlig samvittighed. Hun puffede let til ham med knæet.

“Hvorfor? Hvad er der med dig?”

[Endar Eitan Vetrov]

Endar trak på skuldrene og rystede på hovedet. ”Det ved jeg ikke. Jeg tænker bare ikke som andre”, fortalte han, om end mere nøgternt end ordene ellers kunne indbyde til. I sandhed havde Endar sjældent følt nogle større kvaler ved det faktum. ”Har du været meget sarkastisk da?”

Endar betragtede Eileen nysgerrigt, som spørgsmålet hang i luften. ”Min tvillingesøster er ligesom dig. Hun tænker normalt”, tilføjede han dernæst, som de mørke øjenbryn skød en smule i vejret; som tilbød han hende noget at spise.

[Eileen O'Leary]

Lyse øjne hang ved russeren og blikket var noget mere sympatisk end drillende. Han var lidt en flagermus, men måske kunne han ikke gøre for det. Eileen smilede svagt og lagde mobilen fra sig ved siden af sig på sengen, uden at sætte sig op.

"Jeg er sarkastisk cirka halvdelen af tiden," svarede hun, puffende let til ham med knæet igen. "For eksempel har jeg altså en kedeldragt. Du virkede bare som sådan et fjols, at jeg ikke synes du fortjente at låne den..."

[Endar Eitan Vetrov]

Endar nikkede ivrigt og vendte sig en smule imod Eileen. I det øjeblik virkede hun særdeles behagelig og langsomt svandt de let muskuløse skuldre en anelse ned, som den unge russer blev afslappet.

"Natalya siger også, at jeg virker sådan. Men jeg er ikke... ond. Jeg har ikke noget imod, hvis du var muggler." Ordene var næsten imødekommende; i hvert fald så imødekommende de kunne være, når man var en flagermus.

[Eileen O'Leary]

Et fnys forlod Eileen, som dog smilede svagt af flagermusens svar og så op på ham med en let hovedrysten.

"Jeg er ikke muggler," konstaterede hun. "Men det er min far og hele hans familie, ud over min fætter, som er troldmand og pisse sej. Og min far tager i øvrigt en ordentlig kedeldragt med hjem fra arbejde i en størrelse du rigtig kan passe, som du kan låne med hjem til din værtsfamilie."

[Endar Eitan Vetrov]

Endar lyttede og nikkede, når han syntes, at det passede ind - og det var præcis for hver gang, at han nåede til tallet fem i sit hoved.

"Tak", sagde han omsider, hvorefter han pillede fraværende ved kjolen. "Må jeg godt tage den af nu?"

[Eileen O'Leary]

Et halvmuntert fnys forlod Eileen, som smilede af spørgsmålet.

"Måske. Vil du så bare sidde helt nøgen eller tænkte du, at du skulle låne noget andet...?"

[Endar Eitan Vetrov]

Endar fik røde kinder og han rystede på hovedet, før han trak lidt op i kjolen. "Jeg har underbukser på", fortalte han, som det blå materiale blev afsløret.

Dernæst rejste han sig og trak kjolen over hovedet, hvorefter han atter gled tilbage ned i sengen.
De sorte øjne skred flygtigt henover Eileen, i det han begyndte at nikke. "Drenge... drenge skal ikke blive forlegne."

[Eileen O'Leary]

Og så sad han ellers der. I underbukser på hendes seng. Eileens bryn skød op og hun rejste sig fra sengen for temmelig hurtigt at finde en morgenkåbe, som var et bedre bud end noget andet af hendes tøj. Hun rakte ham den uden at se på ham.

Det var let nok at lave sjov, men hun var altså en god, katolsk pige og hendes forældre ville flå hende, hvis de kom hjem, og der sad en dreng i underbukser på hendes seng.

[Endar Eitan Vetrov]

Endar tog imod badekåben og tog den på. Dernæst gled de sorte øjne ned over hans skikkelse og han skar en grimasse over den grumsede, lyserøde farve.

"Dit tøj er meget slidt. Er I fattige?"

[Eileen O'Leary]

Eileen blinkede en enkelt gang over spørgsmålet. For det første var det løgn - hendes tøj havde det fint og hun gik en hel del op i hvordan det så ud - for det andet... Hun stirrede på ham.

"Skrid," svarede hun, ikke længere underholdt.

[Endar Eitan Vetrov]

Endar betragtede Eileen en rum tid, før han nikkede og rejste sig, for at skridte ud på toilettet og hente sit tøj. Han betragtede det en rum tid og tog det dernæst på igen, og forsøgte at glatte folderne ud i processen. Det hjalp ikke det mindste men han var ikke længere velkommen, og således måtte det være.

Ikke mange øjeblikke efter skridtede han igennem værelset. "Mange tak for hjælpen", sagde han, hvorefter han drejede rundt på hælen og forlod Eileen.

Lukket?