Briste eller bære (S)

[Callum Buchanan]

Callum havde altid betragtet sig som en ordentlig mand. De onder han havde gjort, havde været for den bedste sags tjeneste. Nu, havde han bragt en gift kvinde ind i sin seng. Mens han kyssede hende, og hendes ben snoede sig omkring ham, var balancegangen mellem følelse og fornuft, slørede. Alligevel dvælede han lidt ved, hvad der bestemt føltes som en optakt til noget mere, længere end hans længsel egentlig kunne magte. Måske fordi han dybt inde vidste, at han måske ikke ville opleve det her igen.

Fingrende havde fundet hendes skød. Der gik ikke længe, før han fjernede de sidste beklædningsstykker mellem dem med lidt moslen, og søgte hendes læber igen, før han trykkede sig mod hende.

[Alycia Scrimgeour]

Allie havde altid været passioneret, men med Oliver Wood havde der tit været latter. Latteren mellem dem var dog i lige så høj grad døet ud som deres fysiske samvær med hinanden og hendes reaktion på Callums mosleri var ikke at være underholdt, så meget som svagt utålmodig. Det var ikke det samme - selvfølgelig var det ikke det samme - men det var noget andet og hun fik blod på tanden.

Hendes ben viklede sig omkring Callum og trak ham til sig, som de blev forenet. Hendes fingre gled gennem hans hår og førte hans læber indenfor rækkevidde igen. Hun forsvandt ind i det. Ikke med latter, men med et opslugt behov, der søgte tilfredsstillelse og fandt det et uventet sted. Det var ironisk, at folk havde kaldt dem et gammelt ægtepar i deres sociale cirkler, men nu lå de som mand og hustru, indtil gispende lyde blev til dybe vejrtrækninger og Allie faldt nøgen tilbage mod madrassen med sved på panden og et tungt suk.

[Callum Buchanan]

Callum havde ikke været en ungkarl, men en enkemand. Sådan havde det føltes i årevis. Trøst var blevet søgt med få kvinder, men aldrig nogen han havde været så betaget af som Alycia Scrimgeour. Ekstasen havde fyldt et tungtvejende behov i ham, men der gik ikke mange øjeblikke - efter han havde rullet sig ned ved hendes side på madrassen, stakåndet og forløst - at han mærkede andre spændinger samle sig. 

Ansigtet blev drejet mod hende. De mørke øjne betragtede hende, indtil brystkassen efterhånden bevægede sig i et roligere tempo, "Du er så smuk, Allie."

[Alycia Scrimgeour]

Allies øjne var faldet i og hun åbnede dem kun langsomt, for at dreje hovedet og se på Callum. Et svagt smil trak i hendes mundvige. Hun var stadig betaget af ham, selv efter de havde begået bedraget i sin yderste konsekvens. En tung indånding senere fandt hun også et svar i sig.

"Tak. Du er også..." Hendes blik gled flygtigt over ham. "En flot mand," konkluderede hun, som om hun havde tøvet eller været i tvivl om det. "Callum..." Hun rynkede panden svagt. "Det her. Det kan vi ikke fortælle nogen."

[Callum Buchanan]

Den afbrudte række ord, fæstnede sig i ham. Callum betragtede dog Allie, bevidst om at de havde overskredet en grænse sammen, selvom det havde føltes, ikke kun tiltrængt, men rigtigt. Langsomt rystede han på hovedet ved hendes bemærkning. Hun havde ret.

"Det... Det bliver selvfølgelig mellem os," Fik han sagt, før en hånd søgte hendes. Nærmest for at finde en forsikring om at de ikke havde ødelagt deres bånd til hinanden.

[Alycia Scrimgeour]

Allie burde absolut ikke lade Callum tage sin hånd, eller selv lukke sin egen omkring hans, men hun burde heller ikke have været i hans seng eller nydt det så meget at bryde alle reglerne.

Hun fortsatte med at bryde dem nu og lod sin tommelfinger stryge blidt over hans, som hun slap et lavt suk ud mellem læberne.

[Callum Buchanan]

Tavsheden var ikke smertende, men Callum frygtede konsekvenserne af sin handling. Hvad det ville gøre med hans venskab til Oliver Wood , og hans forhold til Allie. Han var en mand der havde kortene tæt på kroppen, og en dumdristig handling kunne frarøve ham to mennesker han havde respekt for.

Respekten var nok problematiseret nu. Alligevel kunne han ikke holde sig helt tilbage. Snart lagde han sig på siden, så han kunne skænke den kønne heks et enkelt, blødt og kortfattet kys mod læberne.

[Alycia Scrimgeour]

Allies læber dansede blødt mod Callums og hun flettede fingrene ind mellem hans. Intimiteten med en mand havde hun savnet næsten mere end den simple, fysiske fortabelse. Det her var ikke en erstatning, for hun var ikke forelsket i skotten, men lidt forgabt. Lige nu var det nok til at få hende til at føle sig nærmest teenageagtig.

Hun slap et dæmpet suk og satte sig op, da de havde fortabt sig lidt ved hinanden igen.

"Jeg bliver nødt til at tage hjem nu," konstaterede hun med en svagt knugende fornemmelse i mellemgulvet.

[Callum Buchanan]

Samvittigheden brummede i ham, men Callum dvælede nu alligevel ved kysset. Og fornemmelsen af Allies nøgne krop mod sin, blandt de nu krøllede lagener. Han vidste dog, at det ikke måtte gentage sig. Ikke selvom det nærmest rev og nev i ham, at hun nu skulle væk.

"Du er velkommen til at blive," bemærkede han, selvom han godt vidste at det ikke var en god ide. At der ikke var mange argumenter der overhovedet kunne retfærdiggøre det, når hendes ægteskabelige seng var langt herfra. Han strøg lidt af hendes lyse hår, væk fra det kønne ansigt.

[Alycia Scrimgeour]

Allie tog en dyb indånding, da først hun sad op. Hun kastede et blik ned på Callum og mærkede det nive lidt i øjnene, inden hun fik fornemmelsen tvunget væk.

"Jeg kan ikke," svarede hun simpelt, omend der intet simpelt var ved deres situation. Hun rejste sig fra sengen og gav sig til at finde alt sit tøj, hastigt påklædende sig igen, før hun forsvandt ud af soveværelset på jagt efter resten.

Hun måtte hjem, hvor der sikkert ventede en tom seng. Hun kunne ikke blive hos Callum. Hendes drenge ville opdage, hvis hun ikke var der om morgenen.

[Callum Buchanan]

Callum satte sig op, sekunder efter Allie. Han forsøgte at række hende det tøj han kunne få fat i, men mærkede allerede den begrundede distance mellem dem. Den kønne heks havde travlt med at komme i tøjet og forlade lejligheden. Det var sikkert. Og Callum forstod hvorfor.

Efter han havde taget undertøj og bukser på, havde han fulgt kursen mod stuen. Skulderen lænede sig mod døråbningen, mens han betragtede Allie forsøge at lukke ryggen på kjolen. "Lad mig hjælpe..." Han nærmede sig.

[Alycia Scrimgeour]

Allie mærkede en let knugen i maven over hvad hun havde gjort. Hun havde tilladt sig selv at bryde sine løfter for anden gang og denne gang med en af Oliver Wood's bedste venner. Hun burde hade sig selv, men blev i stedet en smule vred på ham. Han burde være den hun følte sig tæt med, den hun begærede, den der stod i døren og betragtede hende klæde sig på.

Det var helt bagvendt. Men hun sagde ikke noget til Callum. Hun lod ham lukke kjolen, imens hun selv kortvarigt lukkede sine øjne og tog en dyb indånding.

"Tak," svarede hun dæmpet, før hun trådte ned i sine sko og samlede håret med en klips, selvom dets uorden var afslørende. Det var ligemeget. Hun skulle bare hjem nu.

"Farvel, Callum," hilste hun med et svagt hjemsøgt blik, før hun trådte mod pejsen, tog en håndfuld susepulver og forsvandt.

Lukket?