afhængighed, sb., fx afhængighedsforhold

[Keeran Appleton]

Brylluppet var ganske fint og det var da ligeledes også lidt mere end ganske fint at følges med Charlotte Booth. Keeran havde altid nydt hendes selskab. Desuden var hun en fin forhindring i at han opsøgte Tom. Lige indtil, selvfølgelig, at hun måtte forlade hans side og hans blik omgående søgte englænderen. Det var en afhængighed og han var hans fix. Fuck, det måtte stoppes.

Men lige nu var hans ben bare på vej hen mod englænderen.

Tom Yaxley

[Tom Yaxley]

Tom var stort set lige kommet tilbage fra hans nydelsesfulde rendezvous med Castor Runcorn og hans hår sad, trods et seriøst forsøg på badeværelset, stadig lidt som om han havde været udenfor i stormvejr. Han var i færd med at overdøve smagen af sin chef med en brandy og stod og så mistænkeligt uskyldig ud, da han opdagede Keeran på vej imod ham og hans hjerte begyndte at hamre igen. Hvorfor gjorde det sådan?

[Keeran Appleton]

Keeran havde godt bemærket, at Tom havde været væk og tilstanden, han vendte tilbage i, gjorde noget ved ham. Blodet syntes at brænde varmere under huden og hjertet slog hårdere. Kunne det virkelig være jalousi? Han skyllede den bitre smag væk med en tår.

"Yaxley," hilste han en smule hårdere end planlagt, da han stoppede ved siden af ham.

[Tom Yaxley]

Toms mellemgulv vred sig og selvom han til tider var en idiot, så var han ikke så dum, at han ikke kunne se, hvad Keeran gjorde ved ham. Han havde lyst til at slå ham, men mest til at kysse ham og hans blik flammede, som det mødte mørke øjne.

“Keer,” insisterede han selv i sin hilsen. “Hvad har du gjort af din date?”

Selvfølgelig havde han set hende. Blond, smuk, anstændig at have på armen og amerikansk. Blodet kogte i hans årer.

[Keeran Appleton]

Det var som at se direkte ind i en flamme og Keeran blev nødt til at vende blikket ud mod selskabet. Havde han tilladt sig selv følelserne for Tom havde han sikkert stået ved sin vrede, men i stedet skubbede han den på plads under en let dirrende mundvige.

"Hun står vist stadig ved nogle af vores fælles venner," svarede han og der var ingen grund til at uddybe, men han gjorde det alligevel. "Fra USA."

[Tom Yaxley]

Ah ja. De fælles venner. Fordi Keeran var en del af den nye ordens fremmeste soldater. En gruppering Tom hverken var med I eller havde lyst til at slutte sig til. Men der var hun også. Kvinden.

Han tog en tår af sit glas og stirrede på et punkt forbi ireren, men uanset hvor brændende jaloux han var, så vækkede Keer også ømme følelser i ham og han rynkede panden svagt. “Hvordan går det med din datter?”

[Keeran Appleton]

Keeran var temmelig indebrændt, men stålsat på ikke at lade Tom se det. Lidt af hårdheden gik da også af ham, da hans evige bløde punkt blev nævnt. Ella. Han rettede blikket væk.

"Jeg har fået lov at se hende," svarede han lavmælt og undlod at komme ind på, hvordan det var sket. Hvordan han havde truet Imogen til at bringe hende forbi.

[Tom Yaxley]

Tom havde lyst til at stikke Keeran én. Og han havde lyst til at blive trukket over hans skulder og ud i solnedgangen. Han havde lidt svært ved at fokusere, men han havde også lyst til at stryge fingrene gennem blødt, mørkt hår og lære mere om den pisse besværlige irer.

“Flytter hun ind hos dig, så?”

Han var hæs og måtte klare halsen. “På værelset du viste mig?”

[Keeran Appleton]

Panden røbede kortvarigt reel bekymring, før han glattede den ud og hævede den ene skulder en smule. Det krævede endnu en dyb indånding at kunne se tilbage på Tom.

"Det må tiden vise," svarede han roligt, selvom det brændte varmt under huden på ham igen. Hvordan gjorde han det?

[Tom Yaxley]

Tom fugtede læberne og nikkede svagt. Han tog en dyb indånding. Merlin, der var under en time siden han havde siddet på knæ foran Castor Runcorn, men det havde ikke været nær så nervepirrende som at have en helt almindelig samtale med Keeran. Hvornår havde det skiftet? Ville det skifte igen? Han tog en tår af sin drink og kørte en hånd over nakken.

"Men du tager vel Charlotte Booth med hjem, går jeg ud fra?"

Hans stemme lød fjern. Afkoblet, på trods af at hans blik brændte ved tanken om at Keer tog en anden med sig hjem end ham.

[Keeran Appleton]

Keeran havde set ud mod bryllupsgæsterne igen i et forsøg på at få styr på sit hårdt hamrende hjerte, men da Tom talte igen, fungerede det som en magnet for mørke øjne og snart var han igen modtager for hans blik. Centrum for hans opmærksomhed.

"Har du ikke fået nok?" bemærkede han dæmpet i et forsøg på at lyde noget så ligeglad.

[Tom Yaxley]

Tom hævede begge bryn over det uventede svar og den frie hånd strøg instinktivt gennem det lyse hår igen. Kunne man se det? Hvordan. Han havde børstet sine knæ, sikret sig hans jakkesæt var pletfrit. Håret var lidt rodet, men det kunne være så meget. Han klarede halsen og rankede sig en anelse.

"Hvad taler du om?"

[Keeran Appleton]

Okay, Keeran var selvfølgelig ikke hundrede procent sikker, men han kendte Tom og vidste, hvordan han var, når han fik lidt indenbords. Han hævede glasset til sine læber og fortsatte sit bluff.

"Jeg tror udmærket godt, du ved, hvad jeg taler om."

[Tom Yaxley]

Tom vidste ikke hvordan Keeran vidste det, men han faldt for hans bluff og kunne mærke varmen snige sig op af hans nakke til hans ører og videre nordpå, mens han klarede halsen.

"Fuck dig, Keer," mumlede han. "Det var dig, der dukkede op med en køn blondine limet til din arm..."

[Keeran Appleton]

Mørke bryn hævedes over det meget direkte svar på tiltale og de var stadig løftet i skepsis, da Keeran så tilbage på ham.

"Min arm, Tom," understregede han skarpt, før han så væk igen med et fnys. "Ikke min pik."