Lidt held skal der til

[Ivy Ciara Smith]

Ivy trak fingrene gennem håret og nikkede, ikke helt i stand til at skjule et smil, farvet af stolthed. Selvom det havde været en mere omsiggribende omvæltning, end hun først havde taget højde for.

"Ja," svarede hun ærligt. "Ja, mine forældre var ikke meget for ideen, men ja, du kender mig jo. Jeg har ikke set dem siden." Hun tog det med et smil, tyk sydstantsaccent og et selvironisk grin.

[Jesse Jones]

Hendes tydelige stolthed over sønnen var smittende og han smilede igen, dog med et beklagende blik "Det gør mig ondt. De havde ikke noget ønske om at blive bedsteforældre?" begyndte han spørgende og fortsatte "Eller fordi det lyder til hans far ikke er inde i billedet?" det var ikke en konklusion der var helt langt ude at drage med hvad hun havde fortalt.

[Ivy Ciara Smith]

Et bryn blev hævet over konklusionen, men snart var Ivy atter lutter smil. Hun blinkede til ham over en tår af kaffen.

"Du er ikke så dum igen, Jesse," bemærkede hun. "De mente, jeg skulle være gift for at have et barn. Altså, jeg er da ikke uenig, men, ja, livet sker, ikke?"

[Jesse Jones]

Jesse trak på skuldrene med et skævt smil "Det er mit job at lægge mærke til detaljer. Du nævnte kun din søster, ingen mand, så.." han trak på skuldrene og brynene trak sig lidt sammen "Og Milos far var ikke klar til børn?" spurgte han efter et øjeblik og pressede hende lidt.

[Ivy Ciara Smith]

Det var bestemt ikke Ivys job at bemærke detaljer. I hvert fald ikke i samtaler eller folks valg af formuleringer, men blot mål og sting.

"Jeg ved det faktisk ikke," svarede hun ærligt. "Jeg...." Det var først der, hun nåede at lave matematikken, for Kayfer Sinistra-Jones var jo faktisk ikke den eneste, hun havde været sammen med i perioden. Der var også Jeremiah Booth og...

"... nåede aldrig at fortælle ham det."

[Jesse Jones]

Hun stoppede ikke rigtigt, men der var et splitsekunds pause i de ellers ganske flydende sætninger han opfangede. Som om nogen havde smidt en sten i stille vand og dønningerne ramte hende mens hun talte.

Han var tavs et langt øjeblik uden at sætte ord på hvad han tænkte "Og du har ikke planer om at fortælle ham det?" fortsatte han i stedet roligt og gjorde endnu et indhug på kaffen.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy blinkede den pludselige realisering væk. Selv hvis det skulle være Jesse, der viste sig at være faren, kunne hun ikke fortælle ham det. Hvis hun gjorde, ville hun ikke længere have den gyldne billet, der skulle få Kayfer tilbage i hendes liv.

"Sig mig, Mr. Jones, afhører De mig?" spurgte hun teatralsk, før hun igen smilede og tog en tår mere.

[Jesse Jones]

Jesse trak på skuldrene uden at lade sig mærke med skiftet "Nogen vaner er svære at holde fri fra." konstaterede han med et skævt smil og løftede igen kruset til læberne "Er du så faldet til herovre?" fortsatte han i stedet mens han mentalt skrev en note, at han skulle have en snak med sin bror.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy smilede bare og holdt det ikke imod ham. Der lå i hvert fald intet andet end spøg i hendes ord, og hun smilede varmt, da Jesse fortsatte.

"Tja, det vil jeg mene. Jeg har fundet et hyggeligt sted, men..." Hun lænede sig frem og fortsatte med stemmen sænket konspiratorisk. "Jeg er ikke så begejstret for accenten som de fleste andre."

[Jesse Jones]

Jesse fnøs muntert hen over sin kaffe og hævede et bryn "Så du er undtagelsen der bekræfter reglen?" hans blik spillede lidt og selvom han ikke almindeligvis gik rundt og var opmærksom på sin egen accent, blev han det nu "Hvilken af dem? Nogen bestemt, eller bare britiske accenter som helhed?"

[Ivy Ciara Smith]

Ivy slap en munter latter og nikkede. "Det må jeg vel være," indskød hun, ikke helt utilfreds med at være undtagelsen på noget.

"Altså skotsk er især hårdt mod ørerne," bemærkede hun. "Men de lyder jo heller ikke, som briter bør lyde. Slet ikke fancy."

[Jesse Jones]

Jesses blik var drevet mod døren, vendte tilbage da han blev bevidst om det "Hvordan skal briter da lyde?" spurgte han nysgerrigt, mens han drejede koppen mod underkoppen med en skrabende lyd. Tankerne kørte i hovedet på ham og måske var han ikke helt så investeret i small-talk som han kunne have været.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy trak på skuldrene og slikkede lidt vanilleskum af overlæben med et eftertænksomt udtryk.

"Det ved jeg da ikke. Sådan, lidt mere fancy, end de rent faktisk gør?" svarede hun med et skævt smil.

[Jesse Jones]

Jesse smilede skævt mens blikket momentært faldt til hendes læber hvor tungespidsen kort var synlig "Well.. erfaring siger mig, at det er ret få briter der rent faktisk taler med den accent. Nok mest overklassen. Skotsk er ikke så slemt. Først hvis de slår over i gælisk." han stoppede med at dreje koppen og lagde hovedet lidt på skrå "Så hvad er din plan nu du er her? Bliver du, eller er det kun for en periode?"

[Ivy Ciara Smith]

Ivy kunne også sagtens komme med en kommentar om både gælisk og walisisk, men lod være, da samtalen bevægede sig videre. Så vigtigt var det heller ikke for hende.

"Jeg ved det ikke endnu. Det er ikke helt så let, som det lyder, sådan at flytte med et spædbarn," kommenterede hun spøgefuldt.