Funky ferie

[Aedan C. Finnigan]

Der gik ikke mange sekunder fra de to indtrængere trådte ind i Finnigans stue i Kenmare, før der lød en mindre eksplosion oppefra og et massivt bur faldt ned fra træhusets loft og fangede would-be indbrudstyvene. Man kunne ikke sige om Aedan og Ailis C. Finnigan' forældre, at de var vokset op i sikkerhed eller var forsvarsløse små lam og som Seamus kom styrtende fra arbejdsskuret ude i haven med hævet tryllestav, strittede hans hår da også nok til at få ham til at se lige så kugleskør ud, som alle forudintagede mente at Fyrværkeri-Finnigan var.

Til al held vidste han præcis hvem de to indbrudstyve var og sænkede staven, før han lænede hånden mod den ene af tremmerne og kneb øjnene lidt sammen, selvom de spillede bag det.

"Parker... Hvor kunne du lade knægten... Du ved bedre. Hm?"

[Cailean Morgaine]

Cailean nåede kun at fange Parkers blik, og skulle netop til at fortsætte ud af stuen for at finde Aedan, men fandt i stedet ud af hvor højt han kunne råbe i forskrækkelse. Hans blik farede rundt i alle hjørner af buret, og søgte efter en udvej, indtil en tosset troldmand kom randende med løftet stav og Cailean bakkede så langt bagud han kunne.

Vent. Det var bare Aedans skøre far. Cailean så skeptisk på den gale gamle troldmand, mens han snakkede til Parker. Hvad fanden var det for en vanvittig anordning at have i sit hjem?

[Penelope Parker]

Parker vidste jo egentlig godt, at Finnigans havde pejsesikring, på men hun havde ærligt tænkt mere på, at Cailean var på vej til at konfrontere hendes ekskæreste-og-kun-måske-stadig-bedste-ven. Hun hylede derfor af forskrækkelse, da gitteret faldt ned, og skubbede sig tilbage mod bagsiden af pejsen.

Med et hårdt hamrende hjerte var Mr. Finnigan ikke det mest beroligende syn og Parkers blik flakkede samvittighedsfuldt, da han nåede hen til dem.

"Jeg nåede ikke at stoppe ham, Mr. Finnigan," svarede hun og lød næsten defensiv, da hun fortsatte. "Og vi har altså ikke hørt fra Aedan det meste af sommeren, så det er vel kun normalt at bekymre sig for sin ven."

[Aedan C. Finnigan]

Den endnu temmelig unge og friske Fyrværkeri-Finnigan så fra den ene unge rod til den anden og slog et let smæld med tungen, før han pegede tryllestaven mod buret, der knagede lidt på vejen op i loftet igen.

“Næste gang kunne I måske sende en ugle, Penelope? Hm?” Han smilede let under sin dræven med en markant, irsk accent. “Han er ude i haven. Gå forbi køkkenet og bed Mrs. Finnigan om en kande med saft på vejen.”

[Cailean Morgaine]

Forskrækkelsen over buret og det faktum at begge Aedans forældre var hjemme, havde mildnede Caileans humør en hel del. Han nikkede stumt til Mr. Finnigan or turde ikke helt fjerne blikket fra ham, før de havde forladt stuen og var på vej mod køkkenet.

”Du kunne godt have nævnt at Aedan havde en dødsfælde i sin pejs, Parker!” Hviskede han småirriteret, inden de trådte ud i køkkenet og bad om kanden med saft, som de var blevet instrueret.

[Penelope Parker]

Parker mumlede uforståeligt tilbage af Cailean, uvillig til at lade det fare, men lidt for nervøs over det nært forestående møde med Aedan, der fik hendes indre til at snøre sig sammen.

Derfor formulerede hun også kun en halvhjertet hilsen til hans mør, før hun tog imod kanden og fulgte i hælene på Cailean, som førte an mod haven. Hendes hjerte hamrede allerede før hun fik øje på Aedan og hun i stedet fik travlt med at se ned på sine fødder.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan hoppede rundt i haven på jagt efter havenisser, da der lød tumult indenfor og han rettede sig brat op. Hans familie var, ikke chokerende, involveret i modstanden og han havde forberedt sig på, at der kom amerikanere på besøg. Da Cailean og Parker i stedet trådte ud i haven, vidste han ærligt ikke om han var lettet.

Han blev en kende bleg om næbbet og forsøgte at se ud som om han var meget travl med den busk han stod ved.

[Cailean Morgaine]

Nu stod de så dér. Og Cailean havde lovet sig selv at fortælle Aedan at han skulle tage sig sammen, men al tumulten med buret havde forstyrret hans fokus. Og derudover stod Parker med en kande saft, som om de bare var kommet for at hygge sig.

”Aedan!” Startede han. ”Aedan!” Blev han ved, da vennen fortsatte med at stå og snøvle i busken. ”Vi skal på stranden! Så din pause med Parker er slut nu.” Befalede han.

[Penelope Parker]

Ved Caileans ord havde Parker mest af alt lyst til at grave sig ned i jorden. Alligevel tvang hun sig til at se op og prøvede at fange Aedans blik.

Undskyld, mimede hun og stoppede op lidt fra ham.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan havde sgu mest lyst til at se om han kunne nå at stikke af endnu, men Caileans brølen gjorde det åbenlyst, at det ville der ikke blive noget af. Han så op på de to uinbudte gæster og blinkede lidt. Blikket gled fra aggressoren til Parker og hans bryn trak sig sammen. Det var helt som han havde talt med Robin om, at han fik mavepine af at de var i samme rum - eller have. Men også lidt en rar følelse på en måde. Mindre rar af at hun havde talt med den aggressive lille landsmand om dem.

"Uh," svarede han dumt. "Det har jeg ikke tid til," konstaterede han. "Jeg skal fange havenisser for min mor og desuden har jeg en aftale snart."

[Cailean Morgaine]

”Du kan fange havenisser i morgen. Din mor har lige lavet saft til os, så jeg er sikker på, at det ikke haster, og du har ikke andre aftaler, end den aftale vi lige har lavet, Aedan. Vi skal på stranden!” Insisterede han og sparkede hårdt til en havenisse, der kom løbende og så ud til at lave vrøvl over at være blevet forstyrret. Den fløj desværre ikke helt langt nok til at forlade haven.

[Penelope Parker]

Parker tog et par skridt mere hen mod Cailean og Aedan, skiftende mellem hænderne om saftekanden. Hendes ene hånd var ved at være ret kold.

"Please, Aed? Det kunne være rigtig hyggeligt, hvis vi lavede noget sammen," bad hun, da hun havde fået nogenlunde styr på kandeprojektet.

[Aedan C. Finnigan]

Trængt op i et hjørne af aggressive Cailean på den ene side og bedende Parker på den anden side, stod Aedan med et komplet kludret mellemgulv, et flakkende blik og et hoved, der rungede helt, før han pludselig slap et hvin af smerte.

"AV FOR...!!!" Han hoppede på det ene ben, som han tog sig til knæet, der var oppe i luften og blødte fra biddet fra den havenisse, som Cailean uden succes havde losset til for lidt siden.

[Cailean Morgaine]

Cailean måtte undertrykke et grin, men enkelt underholdt lyd slap alligevel mellem hans læber og en gnist tændtes i hans øjne. ”Ja, det var ikke sket på stranden.” Bemærkede han, mens han holdt øje med at havenissen ikke kom tættere på ham selv, ikke den mindste smule bekymret for Aedan.

[Penelope Parker]

Parker havde egentlig gjort sit bedste for ikke at kigge for meget på Aedan, men da han pludselig brølede, så det gav et gib i hende, kunne hun ikke andet. "Hold din kæft, Cail," bed hun og tænkte sig ikke om, før hun var henne ved Aeds side.

I en hurtig bevægelse greb hun fat om havenissen og kylede den så langt væk, hendes spaghettiarme tillod. "Er du ok?" Store øjne betragtede nu Aedan, som hun var endt med at stå ret tæt på.