Vi mødes på Kosten

[Cailean Morgaine]

Cailean fik gradvist mere og mere farve i ansigtet. Hele situationen var akavet og pinlig, og han var en smule frustreret over, at hun blev ved med at drille ham. Han mindedes ufrivilligt episoden med Penelope Parker til påskefesten, og konkluderede at det med piger og kærester og dates, alt sammen var noget værre hø. Det var fuldstændig umuligt at gøre sig klog på.

”Du får ikke mere end én,” forsikrede han hende. ”Og hvorfor sagde du ikke noget fra starten?” Spurgte han derefter, en smule ude af kontekst. Men det var da latterligt at hun ikke bare havde sagt hvem hun var til at starte med. Latterlige kodenavne.

[Eileen O'Leary]

Et underholdt fnys mere forlod Lee, som hævede begge bryn lidt af knægten. Hun tog en tår af sin græskarjuice og trak på skuldrene.

"Fordi det var ret sjovt at se hvordan du reagerede," konstaterede hun. "Og bare rolig, nullergøj, jeg havde ikke forventet at du diskede op med fem gange græskarjuice. Hvorfor tilmeldte du dig i det hele taget?"

[Cailean Morgaine]

Cailean blev straks defensiv igen, ”det gjorde jeg heller ikke!” Bed han, men kom lynhurtigt i tanke om, at han heller ikke kunne afsløre, at hans mor havde tilmeldt ham.

”Jeg mener, det havde jeg heler ikke gjort hvis jeg vidste, at… Du er mega dårlig til det her.” Nailed it. Faktisk var det jo i virkeligheden alt sammen hendes skyld.

[Eileen O'Leary]

Lee havde det ret udmærket med at se den bette knægt sejle rundt i søforklaringer og vippe fra dødforvirret til småaggressiv. Hun hævede begge bryn lidt over hans sidste anklage med et smil i mundvigene.

"Alle er mega dårlige til at være på første date, Twiggy," svarede hun. "Breaking news. Men du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål."

[Cailean Morgaine]

Nej, hendes spørgsmål havde han ganske med vilje ignoreret og undgået. Og han brød sig heller ikke om at blive kaldt Twiggy. Faktisk brød han sig generelt ikke ret meget om hverken hende eller den her date. Det var ydmygende og på rigtig mange måder voldsomt ubehageligt.

Men han var for stædig - eller for barnlig - til at give op nu. ”Det er overhovedet ikke min første date, og hvis du absolut skal vide det, så meldte jeg mig til fordi…” Hans blik flakkede hurtigt rundt omkring dem, som skulle han finde sit svar et sted på en væg eller noget. ”Fordi…” Ja, nej, han havde ingenting og nu begyndte det at være en lidt for lang pause.

[Eileen O'Leary]

Eileen havde en ret høj tærskel for irritation. Hendes fars familie var bulderbasser, der rask væk stak en knytnæve for en forkert kommentar på gaden, men hun var selv temmelig tålmodig, når hun ville det. Derfor sad hun også blot og betragtede den anden irer med begge bryn let hævet, som han trak på den ene ord og så gentog det.

"... Fordi?"

[Cailean Morgaine]

Cailean fnøs. ”Hvorfor har du selv tilmeldt dig?” Måske kunne han bare sige, at han havde tilmeldt sig af samme årsag som hende. Under alle omstændigheder fangede han glasset med juice, og tog verdens længste tår. Så slap han for at sige mere lige med det samme, og i øvrigt var hans mund også en smule tør.

[Eileen O'Leary]

Eileens ene bryn røg lidt ned, mens det andet steg op i et tydeligt skeptisk, men stadig vagt underholdt udtryk. Hun rystede lidt på hovedet og slubrede en tår græskarjuice i sig.

"Jeg spurgte først, Twiggy," konstaterede hun.

[Cailean Morgaine]

Han sendte hende et utilfredst og falsk smil. ”Ja, og nu kan du også få lov til at svare først Sticky!” Det var ikke så meget dét, at han ikke havde tænkt sig at give sig, men mere at han ikke anede hvad han skulle svare. Han blev nødt til at finde på en god løgn. Og snart.

[Eileen O'Leary]

Lees blik dvælede i Caileans i et langt øjeblik, før hun tiltede hovedet lidt og trak på smilebåndet.

“Det bliver en lang dag, hvis vi bare skal vente på dig,” pointerede hun. “Men det er okay. Jeg skal nok lade være med at fortælle hele Hogwarts om dit nye navn, Twiggy.”

[Cailean Morgaine]

Nu var det ikke fordi Cailean ligefrem havde et rygte at skulle beskytte, men at blive kaldt Twiggy af hele skolen, var ikke noget der stod øverst på hans ønskeliste.

”Det hedder jeg ikke! Og hvis det er så vigtigt for dig, så meldte jeg mig bare til fordi… Det var… Et væddemål! Og… Vi væddet om, om… Hvem der fik den grimmeste date.” Det var langt fra den bedste løgn han nogensinde havde fundet på, men det var ikke nemt at komme på noget når hun sad der og grinte af ham.

[Eileen O'Leary]

Et muntert fnys forlod Leen, som lænede sig lidt frem, så hendes brystkasse trykkede mod stoleryggen. Hun trak på skuldrene. "Okay. Jamen så gjorde jeg det samme," svarede hun med et spillende blik.

"Tror du vi vinder?" Hendes blik spillede, som hun så ham i øjnene.

[Cailean Morgaine]

”Vel gjorde du ej!” Cailean måtte godt lyve. Andre måtte ikke. ”Og du vinder ikke noget som helst! Du siger bare det samme som mig.” Han så på hende og var bestemt ikke underholdt.

[Eileen O'Leary]

Det var komplet umuligt ikke at grine af hans forurettelse og Leen spruttede lidt, før hun rystede på hovedet, stadig klukkende.

"Gud hvor ser du bister ud. Det ser ud som om du lige har bidt i en citron. Er du altid så sur?"

[Cailean Morgaine]

”Er du altid så irriterende?” Bed han tilbage og blev mere og mere rød i hovedet over, at hun bare sad og grinte af ham. Hvorfor fanden grinte hun af ham? Han ville gerne tage en tår af juicen, men han turde snart ikke røre en muskel. Hvad hvis det bare fik hende til at grine endnu mere? Måsk drak han på en underlige måde?