Vi mødes for at slikke

[Algernon McLaggen]

”Lyder vildt,” bemærkede han med et drillende men velment smil. Den ene hånd forlod lommen, og fandt i stedet vej igennem hans hår. Det sad egentlig fint nok, så bevægelsen kom mere af vane, end af behov.

”Ja, det er meget lækkert lige at hav fri nogle måneder. Men det bliver også cool sart at komme tilbage, jeg mener… Så spændende er der heller ikke i Stonehaven, så jeg har egentlig mest besøgt folk eller selv haft besøg. Det er ligesom bare nemmere, når vi alle sammen er på skolen.”

[Briony N. Baines]

"Det er sandt, det er nemmere at ses med folk på skolen, fordi man ikke skal arrangere så meget." Sagde hun og smilede svagt. Det havde dog aldrig rigtig været hendes problem. Når man var så populær som hun var, var der ikke mange der ville hænge ud med en generelt.
"Så, leder du efter en kæreste, eller er du mere interesseret i noget kortvarigt?" Spurgte hun og så på ham. Det var vel nemmere at spørge, end at blive ved med at danse rundt om den varme grød.

[Algernon McLaggen]

Et bredt smil spredte sig over hans læber ved hendes direkte spørgsmål. Det gjorde jo faktisk i virkeligheden alt lidt nemmere. ”Bare en sommerting, du ved. Men jeg udelukker ikke noget. Er det noget du kunne være frisk på, Briony Baines?” Hun ville tydeligvis gerne have lidt Algernon, og han tilbød sig gerne.

[Briony N. Baines]

Nu var Briony ikke den mest erfarne med drenge, specielt ikke hvis man ikke talte hendes bror med. Derfor så hun lidt undrende på Algernon mens hun forsøgte at tænke sig frem til hvad en sommerting var.
"Det ved jeg ikke hvad er." Sagde hun og smilede en anelse. "Så umiddelbart, er mit svar nok nej." Bemærkede hun og lagde hovedet let på skrå.

[Algernon McLaggen]

Han vurderede hende med et smil på læben og spejlede hende ved at lægge hovedet på skrå. ”Det er jeg da ked af,” tilføjede han men så ikke voldsomt bekymret ud. ”Jeg ville bare finde en sød pige du ved, og bruge sommeren lidt sammen. Jeg skal da indrømme jeg blev glad, da jeg så du var min date, Briony. Du er ret flot, virkelig.” Han fugtede læberne og smilte til hende.

”Men hvad kiggede du selv efter? Da du skrev dig op til det her dating?”

[Briony N. Baines]

Det var lidt underligt at Algernon var så selvsikker når han nu var yngre end hende og Briony blev ved med at tro, at han var ældre, på trods af hans barnagtige ansigt.
"Åh tak, jeg, jamen, det har jeg vist også hørt før, men jeg kan stadig ikke selv se det." Sagde hun og rødmede en anelse, frustreret over at hans kompliment virkede.
"Tror nok jeg leder efter noget mere længerevarende end en sommerflirt." Sagde hun og smilede svagt. "Men jeg forstår godt, at du ikke gør."

[Algernon McLaggen]

Algernon hvilede i sin selvtillid og smilede stadig til Briony, uden at svare hende med det samme. I stedet så han kort ned med et grin, før han fandt hendes blik igen. ”Måske kan du få mig til at ændre mening?” Han trak lidt på skuldrene men havde stadig et glimt i øjet.

Hun ville ikke få ham til at ændre mening. Men han ville ikke blive ked af det hvis hun prøvede.

[Briony N. Baines]

"Skifte mening?" Bemærkede hun undrende og kiggede nysgerrigt på ham. Det var svært for hende at tro på at han ville skifte mening på grund af hende, når hun nu ikke havde haft den effekt på ham tidligere.
"Det tvivler jeg på." Sagde hun og smilede en anelse. "Faktisk tænker jeg, at jeg bliver nødt til at komme videre, men det var da hyggeligt lige at se dig igen." Bemærkede hun og trak på skuldrene.

[Algernon McLaggen]

Grinet bredte sig samtidig med et bryn blev løftet en anelse. ”Hold nu op Bri,” han puffede drillende til hende og søgte hendes blik igen. ”Vi kunne da godt have en lille sommerflirt, ikke? Jeg lover du ikke vil fortryde det,” han havde glimt i øjet og var klar til at fange hende på ordet hvis hun sagde ja, men også til at feje det af vejen som en joke.

[Briony N. Baines]

Det eneste der var svært for Briony, var når Algernon begyndte at drille og hun kunne ikke lade være med at smile en anelse skævt mens en rødmen dukkede op på hendes kinder.
"Okay, måske en lille en, men jeg skal altså virkelig videre nu." Bemærkede hun. Så kunne hun vel altid bare lade være med at svare på hans ugler, det ville sikkert være det bedste.

[Algernon McLaggen]

”Nice,” han smilede til hende og bemærkede de røde kinder. ”Så skriver jeg bare til dig, ikke? Vi ses lige pludselig, Bri.” Han blev stående og betragtede hende gå videre, inden han selv gik en anden retning og tog hjem.

Lukket