Vi mødes for at danse

[Alycia Scrimgeour]

26. juli, 2026

Kirsten Giftekniv var et datingbureau for romantiksøgende magikere og de modtog både anonyme og navngivne henvendelser fra hekse og troldmænd i alle aldre. Nogen af de anonyme henvendelser viste sig at være fra hjælpsomme familiemedlemmer eller venner, som mente at deres veninde eller søn havde brug for en hånd i sit kærlighedsliv.

Denne dag stod på flere forskellige blinde dates for Kirstens klienter og to af dem var blevet instrueret i at mødes på Tarantallegra ved aftentide og spørge i baren efter enten Miss eller Mr. Smith, hvorefter personalet ville vise dem til et bord i et fint, privat hjørne.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy var ikke et sted i sit liv, hvor hun egentlig mente, at hun havde synderligt tid til at date. Hun var ikke kun alenemor til Milo, men også i gang med at fejle håbløst i sit forsøg på at række ud til Kayfer. Måske det i virkeligheden var derfor, hendes søster havde bedt hende tage til Tarantallegra i hendes sted og få moret sig, selv hvis det så bare var for en enkelt aften.

Outfittet skulle da heller ikke gå til spilde, så med en dyb indånding, der endte ud i det sædvanlige, smittende smil, gik hun indenfor og blev vist ned til bordet.

[Rob Gregory Muller]

Det var egentlig ikke fordi Robert søgte kærligheden, nej han var nok ikke ligefrem i stand til at få sådan en relation på banen. Alligevel så han det lidt som en del af sin mission, at sørge for at han forstod hvad der skete i den magiske verden og dette dating bureau var efterhånden på alles læber.

Oppe ved baren viste de ham hen til bordet og det var med sin sædvanlige haltende gang, at han bevægede sig ned mod den kønne kvinde der sad og ventede på ham. Han havde åbenbart været heldig. Det havde hun tilgengæld ikke.
"Robert Muller." Hilste han og rakte hende sin hånd, mens han så hende i øjnene med et roligt smil på læberne.
"Jeg er ked af at skuffe Dem, hvis De havde håbet på at danse, det kan jeg desværre ikke leve op til." Bemærkede han og satte sig ned med et afdæmpet støn, inden bartenderen kom ned med hans bestilling. Et glas whiskey med isterninger.
"Er der noget De har lyst til?" Spurgte han og så på hende.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy trak fingerspidserne over årerne i bordpladen og overvejede, om hun måske skulle have bestilt noget at drikke til sig selv, da en mand kom hen til bordet. Hun kastede et vurderende blik over ham og endte med at smile. Okay, måske en aften med lidt sjov ikke var det værste.

"En dobbelt bourbon med et par dråber vand," afgav hun sin bestilling i den tykke sydstatsaccent og sank tilbage at sidde efter at have givet Robert hånden.

"Det er for resten ikke nødvendigt med dans. Jeg havde bare håbet på en aften ude af huset." Hun slap et smittende grin og blinkede til ham. "Ivy Smith."

[Rob Gregory Muller]

Det var svært at undgå at lægge mærke til sydstatsaccenten og det gjorde da blot Robert mere interesseret, selvom han dog ventede tålmodigt med at nævne det til det ville opstå naturligt i samtalen.
"Det er jeg glad for at høre." Sagde han og smilede en anelse til hende. Hun var en køn pige og hendes flotte smil var da også iøjenfangende, det var bare ærgeligt at det var svært for Robert at gengælde det.
"Så jeg kan næsten høre, at dine forventninger ikke har været så høje?" Spurgte han og så hende i øjnene, mens han rykkede lidt rundt på glasset med sine fingre.

[Ivy Ciara Smith]

Robert Muller virkede ikke som en mand, der smilede meget, men det mente Ivy nok at skulle få rettet op på. Hun viftede i hvert fald bare affærdigende med hånden af ham og smilede stadig varmt og imødekommende.

"Jeg prøver ikke at have for mange forventninger til tingene, men bare tage det som det kommer," konstaterede hun.

[Rob Gregory Muller]

Frøkenen var åbenbart det stik modsatte af ham selv, men det kunne tilgengæld også være underholdende. Han havde altid mange planer, men han holdt dog også af spontanitet, engang imellem.
"Det lyder som en meget fri måde at leve sit liv på." Sagde han og lænede sig frem.
"Har du så ingen mål for din fremtid?" Spurgte han uden fordømmelse i stemmen, han var nærmere nysgerrig og ønskede at vide mere om denne flotte kvinde foran ham.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy trak på skuldrene, en anelse ubekvem med at blive stillet over for de tunge spørgsmål af den ellers komplet fremmede mand, som hun egentlig var der for at more sig med.

"Jeg er først lige flytter hertil," svarede hun med et smil, der var blegnet en smule. "Så jeg tror stadig, jeg venter lidt på, hvad London har at byde på."

[Rob Gregory Muller]

Robert var ikke så god til at fornemme hvad stemningen passede til, men han smilede blot og nikkede.
"Spændende. Hvad synes du så indtil videre? Jeg flyttede selv hertil for et par år siden." Svarede han og drak lidt af sin whiskey. "Selv er jeg blevet godt tilfreds med beslutningen."

[Ivy Ciara Smith]

Ivy hævede den ene skulder, før hun tog en tår. "Jeg ved det faktisk ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes, London har givet lidt modspil indtil videre," svarede hun og stillede glasset fra sig. Hun lænede sig lidt ind mod bordet, frem mod ham.

"Hvad kan du bedst lide ved stedet, da?"

[Rob Gregory Muller]

"Modspil?" Gentog han tænksomt og skulle til at spørge ind til hvad hun mente, men hun kom ham i forkøbet. Et svagt smil hvilede på hans læber og han lod blikket glide rundt i lokalet.
"Den lange magiske historie i dette land er fascinerende." Sagde han. "Og der er så mange forskellige holdninger til hvordan man skal gøre tingene, det er jo interessant i sig selv." Bemærkede han og kløede sig lidt på hagen.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy interesserede sig ikke vanvittigt for hverken politik eller magisk historie og følte allerede sit indse visne, da Rob begyndte at tale om det.

"Det har du vel ret i," bemærkede hun, for en sjælden gangs skyld af få ord.

[Rob Gregory Muller]

Det virkede ikke som om at hun havde lyst til at gå ned ad den vej, så Robert smilede flygtigt og tog en tår af sin drink.
"Hvad arbejder du så med Smith?" Spurgte han og mødte hendes blik i håb om at få en samtale på benene igen.

[Ivy Ciara Smith]

Ivy hævede brynene lidt over den distancerede tiltale. Miss Smith ville være én ting, men udelukkende at kalde hende ved efternavn virkede som en ting, specialagenter gjorde. Eller Quidditchspillere. Hun var ingen af delene.

"Ivy er helt fint," forsikrede hun ham derfor med et skævt smil. "Og jeg er skrædder. Lige begyndt hos Madam Malkins, men jeg håber at åbne mit eget med tiden."

[Rob Gregory Muller]

Det var sådan en vane som Robert havde, så han var ikke overrasket da Ivy bad ham om at bruge hendes fornavn.
"Åh, sikke et spændende erhverv." Sagde han og smilede en anelse.
"Det må være hårdt arbejde her op til skolestarten." Bemærkede han og lænede sig lidt frem over bordet.