Vi mødes hvor nutten trutter

[Lily Luna Potter]

Lily slap et fnys, men der var ingen hån i lyden, kun morskab. Ja, der nåede næsten at tegne sig at smil, før tankerne igen blev revet tilbage til hændelsen, der havde vendt hele hendes liv på hovedet.

"Business-y," bemærkede hun. "Du kunne også spørge mig, hvad jeg ville dufte i amortentia eller hvad jeg helst bruger min fritid på."

[Tom Yaxley]

Tom hævede begge bryn. Hun lød som en, der lavede noget ulovligt. Eller var arbejdsløs. Ingen af delene tiltalende for en pæn, respektabel mand som ham. Men nu var han her jo og teen var på vej ned til dem, fulgt af hans scone og serveringsheksen bagefter.

“Mmhh,” brummede han. “Jamen så en af de to,” konkluderede han. “Den du helst vil svare på. Tak,” flettede han lige ind til serveringsheksen og betalte for dem begge to.

[Lily Luna Potter]

Lily hævede et bryn og var ganske lettet over stedet at se op på heksen, der kom med deres te. “Tak,” bemærkede hun lavmælt, før hun igen måtte vende tilbage til samtalen med en mand, der åbenbart ikke spøgte.

“Jeg var aurorlærling indtil starten af maj,” svarede hun derfor på det oprindelige spørgsmål. “Og så har jeg hjulpet til i en butik i familien siden da, mens jeg prøver at finde ud af, hvad jeg bør bruge mit liv på i stedet.”

[Tom Yaxley]

De lyse bryn rykkede sig et stykke længere op og noget dæmrede. Lily. "Lily Potter?"

Han var temmelig sikker. Og han var også sikker på, at hvis hans forældre hørte han havde været på date med en Potter, så ville han have sat sig selv på listen over mulige streger i slægtstræet. De var allerede temmelig pressede over at Rose Granger-Weasley boede i kollektivet og opfordrede ham månedligt til at flytte ud. "Merlin," mumlede han.

[Lily Luna Potter]

Det var ikke første gang, at Lily havde siddet i dén situation og hun nåede næsten at savne sig tilbage til de gamle idioter i modstandsbevægelsen, der måske mente, hun var naiv, men i det ikke gloede på hende.

Hun anede ikke, hvad hun skulle sige, så hun nikkede bare en enkelt gang og gav sig til at hælde te op. Først til sig selv og da hun havde fyldt koppen op, holdt hun kandens tud over hans, ventende på et ja. Det kunne jo godt være, han fortrød daten nu.

[Tom Yaxley]

Tom rømmede sig lidt. Akavet. Temmelig akavet. Han nikkede dog alligevel lidt distraheret ja, da hun tøvede med kanden med te. Han sad her jo allerede. Det var uhøfligt at rejse sig nu, så han rankede sig blot lidt i stolen.

"Jamen så... Kan jeg vel lige så godt præsentere mig," konkluderede han, retfærdigt nok, trods alt. "Tom Yaxley," fortsatte han derfor, velvidende hvad hans efternavn betød.

[Lily Luna Potter]

Med accepten i orden hældte Lily også te op i hans te og skulle netop til at sætte kanden ned igen, da hun fik det fulde navn på sin date. Og stivnede i et sekund. Så tvang hun kanden ned og skyndte sig at lægge fingrene om koppen.

Hun nikkede langsomt, mere akavet med konstellationen end før. Men hun huskede også de mange skænderier med Oranie Sinistra-Jones og hvordan hun havde lovet sig selv at give folk en fair chance. Eller i hvert fald gøre sit bedste.

"Du bor sammen med Rose, ikke?" spurgte hun derfor og prøvede at lyde henkastet, selvom efternavnet allerede havde gjort hende utilpas. Og hun ikke ligefrem nærede nogle varme følelser for kusinen.

[Tom Yaxley]

Tom sad meget lige op og ned. Stiv i ryggen, meget engelsk. Han spiste sin scone afbrækket bid efter afbrækket bid og smurte dem med clothed cream, mens han nikkede til spørgsmålet.

“I kollektivet,” bekræftede han. “Du har aldrig været på besøg, vel?”

[Lily Luna Potter]

Kollektivet. Alt ved det fik hende til at tænke på teenagefester og sidden i rundkreds og drikke, men Lily havde selvfølgelig heller aldrig været der. Hun rystede på hovedet.

“Men jeg har da overvejet det af flere omgange,” svarede hun i høflighed mere end oprigtighed. “Kan du lide det der?”

[Tom Yaxley]

Tom anede ikke om hun mente det, men det var uden betydning. Han blev snart nødt til at flytte derfra. Og det gjorde ikke fra eller til, om hun kom på besøg.

Han fortsatte lidt anstrengt samtalen en stund endnu, til de begge havde drukket deres kop. Men der var ikke nogen grund til at trække det ud. Ingen af dem var voldsomt interesserede i hinanden og daten blev opløst hurtigt.

Lukket