Hos Cresswell´s

[Aedan C. Finnigan]

Aedan brummede lidt og trak på skuldrene. “Tænkte bare mavepinen måske stoppede,” konstaterede han lavt.

“Har du måske aldrig prøvet mavepine?”

[Robin B. Cresswell]

Robin rømmede sig og så væk, i det fætteren i stedet vendte hans spørgsmål mod ham selv, for jovist, det havde han. Uden at tage blikket for skakbrættet, nikkede han.

”Det har jeg. Men… altså ikke på grund af en pige”, sagde Robin, hvorefter han trak lidt på den ene skulder. Det føltes sikkert nok – ingen af hverken hans brødre eller i fætre-kusine-flokken havde nogensinde set ham med pige.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan havde aldrig hørt Robin tale om det direkte før, men svaret kom alligevel ikke som en overraskelse og han trak bare på skuldrene, før han flyttede et tårn mod sit endelig.

“Mavepine er vel det samme uanset,” konstaterede han.

[Robin B. Cresswell]

Robin nikkede og kommanderede springeren mod tårnet, så brikken blev knust i stykker. Ikke at nogen af de to unge magikere syntes at bide mærke i det faktum.

”Du har ret”, svarede Robin og mente det, hvorefter han smilte stille til fætteren. ”Rufus B. Cresswell hjalp mig”, tilføjede han dernæst lavmælt, som forsøgte han at hentyde til et eller andet.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan stod af over fætterens uddybning, selvom han så ud som om det var vældig betydningsfuldt. Han hævede begge bryn lidt.

“Uh... Hvad mener du med at han hjalp dig?”

[Robin B. Cresswell]

Robin trak på skuldrene, i det en rosa farve spredte sig henover hans kindben. Efter et tungt suk havde forladt ham, rømmede han sig.

"Well... Du ved, vi snakkede. Jeg mente bare... Jeg tror, du ved, at det er vigtigt at snakke om tingene-" stemmen tog et oktav op, ganske ufrivilligt - "ikke holde noget inde."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan sympatiserede fuldt ud med Robins overgang i stemmen og grinede ikke af ham, men han kløede sig lidt i nakken, som hans dronning rykkede frem.

"Joh. Men det gør jeg jo også nu, så. Snakker om det. Ikke? Skak, forresten."

[Robin B. Cresswell]

Robin klarede stemmen, som den rosa farve tog til. Dernæst nikkede han og betragtede skakbrættet. I sit stille sind konstaterede den unge troldmand, at løbet var kørt, hvormed han tog sig et øjeblik til at finde de ord, han manglede.

"Ja, det er rigtigt. Men... hjælper det så?", spurgte Robin tøvende. Det kunne vel næppe være tilfældet.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan trak på skuldrene og så sin dronning sejle mod Robins konge og smadre ham fra tronen med rå vold. Han rystede lidt på hovedet. Den del af spillet havde altid holdt ham fra at blive rigtig begejstret for troldmandsskak.

"Det var fint at snakke om," konstaterede han. "Uhm. Hvad skete der med ham der gav dig mavepine... Så?"

[Robin B. Cresswell]

Robin var nær faldet af stolen, i det han så op på fætteren med brændende kinder. ”Det… det var ingen dreng heller”, lød det befippet, hvorefter en fregnet hånd fandt vej frem til de mørkblonde krøller.

”Det var bare, du ved, min mor!”

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fattede omtrent ingenting. Han kløede sig lidt på siden af halsen og så uforstående på fætteren.

“Tante Eleanor? Hvad har hun at gøre med det?”

[Robin B. Cresswell]

Robin trak på den ene skulder, alt imens farven tog til henover fregnerne. "Du ved... Ja, hvis hun sådan bliver sur på mig", løj han, for i sandhed blev moderen aldrig sur på ham. Det var altid Rufus eller Rupert der fik opmærksomheden på den måde.

"Skal vi gå ud og hjælpe til?", spurgte Robin forhastet, i håb om at Aedan ville glemme samtalen.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan forstod ikke hvad tanten skulle blive sur over, men han trak lidt på skuldrene og tog imod maddingen.

"Klart," svarede han, før han rejste sig op og dumpede ned på gulvet. Rufus B. Cresswell kunne sikkert godt bruge lidt hjælp, alt efter hvor meget han råbte derude. "Og tak for kampen, Rob," konstaterede han med et smil, før de gik ud i haven.

Lukket?