Feststemt (s)

[Tom Yaxley]

Tom havde åbenbart en svaghed for mørkhårede, mørkøjede irske mænd, der lod som om de var heteroseksuelle. Det var dybt ironisk, men han var vist ikke helt klar til at se ironien i øjnene lige nu. I hvert fald så han i stedet bare ind i Castors, som han trak svagt på smilebåndet.

"Jeg føler det er for længe siden du kyssede mig," svarede han lavmælt igen. "Sir."

[Castor Runcorn]

Castors blik var faldet til Toms læber, men gled nu op. Der var en sårbarhed i de mørke øjne, blandet sammen med noget helt andet. Han fugtede ubevidst sine læber, men fandt ingen impuls til at træde væk eller reagere negativt på ordene. I stedet svarede han lavmælt og ikke helt uden længsel.

"Der er mennesker her..."

[Tom Yaxley]

Tom nikkede en enkelt gang. Han vidste det alt for godt. Der var altid mennesker i vejen, når smukke, irske mænd havde lyst til at kysse ham. Det var vist hans forbandelse.

"Du spurgte mig hvad jeg følte," mindede han sin chef om. "Er der et andet sted vi kunne gå hen...?"

[Castor Runcorn]

Castor var godt klar over, at han end ikke skulle overveje det. Det valgte han bare belejligt at ignorere. Han kendte dog, desværre, også godt svaret på spørgsmålet, som han gav med en umiskendelig snert af frustration.

"Ikke her. Francis holder øje med hele stedet i aften."

[Tom Yaxley]

En lav, utilfreds lyd forlod Tom, som indså at han aldrig var kommet videre med kluden og nu løftede den, for at vaske pletten, imens han samtidig kom tættere på Castor.

“Kunne du undskylde dig? En hovedpine, Sir? Jeg er sikker på, at der ikke er nogen på kontoret i aften...”

[Castor Runcorn]

Naturligvis kunne han ikke bare det. Han kunne ikke bare forlade sin hustru der. Desuden ville hun utvivlsomt blive bekymret, hvis han sagde... Han kunne knapt bære at tænke på Amelia. Og af samme grund forviste han hende fra sine tanker. Samtidig med at han nikkede.

"Mød mig derinde?" bad han lavmælt, før han kunne nå at komme på bedre tanker. Det kunne heller ikke lade sig gøre, når de stod så tæt.

[Tom Yaxley]

Det var et helt vanvittigt projekt, men Toms hjerte hamrede over Castors spørgsmål og han endte med at nikke, lettere tør i munden.

Han rakte frem og med et lille, skævt smil, trykkede han kluden ind i irerens hånd, før han vendte sig og gik. Merlin, Morgana og Kirke.

Der gik ikke lang tid, før han stod på kontoret i London, hvor han trak sig op at sidde på Castors skrivebord med front imod døren og en spændt tumlen i mellemgulvet.

[Castor Runcorn]

Castor kom med en undskyldning, hvor han lovede at være tilbage, før han selv rejste afsted. Der var mange gange han kunne have stoppet og tænkt sig om, men han gjorde det ikke.

Snart efter kom han ind på sit kontor og så assistenten sidde der. Han tog en indånding og smilede svagt.

"Hey."

[Tom Yaxley]

Tom løftede hovedet og rettede ryggen, da døren gik op. Hvor mange gange havde han efterhånden fantaseret om noget lignende? Tænkt upassende på sin chef? Nu gled hans blik undersøgende over ham, til det nåede de mørke øjne og han smilede svagt.

“Hej...”

[Castor Runcorn]

Castor krydsede langsomt afstanden. Han havde drukket en whisky mere inden han tog afsted og det brusede gennem hans blod.

I sidste ende stoppede han foran sin assistent og løftede hånden. Fingerspidserne strejfede et kindben, før han lænede sig frem og stjal et kys.

[Tom Yaxley]

Der var blevet sagt det, der skulle siges og Tom følte intet behov, for at bryde tavsheden med mere, som Castor nærmede sig. Han fulgte ham vågent med blikket, før hans øjne gled i, som hans chefs læber var mod hans.

Det var noget andet end sidste gang, mest af alt fordi det ikke var nær så impulsivt. Det var planlagt. De vidste begge to, at det var derfor de var der og han havde vist tydeligt stavet, at han selv ønskede det. Om ikke andet, understregede han det, som hans ene hånd lagde sig mod irerens side og han skilte sine ben, så han komme komme tættere på.

[Castor Runcorn]

Castor tog imod opfordringen og lod sig rykke helt tæt på. Da først deres læber mødtes, tog instinkterne over og hans ene hånd lukkede sig om Toms hofte, mens den anden fandt om i hans nakke.

Kysset havde startet prøvende, men blev snart mere insisterende. Præget af behov.

[Tom Yaxley]

Tom sad på sin chefs skrivebord, på hans kontor en halvsen aften. Det var absolut imod alle regler, men måske lige netop derfor, føltes det så godt.

Han lænede sig i hvert fald villigt ind i kysset og lod fingre forsvinde i mørkt hår, imens hans anden hånd klemte lidt om Castors side. Merlin skulle vide, at han gerne ville mere, men han eskalerede ikke situationen for nu, selvom han havde fysiske behov, der ikke lod sig fornægte.

[Castor Runcorn]

Castor var underligt upåvirket af at han var sammen med en mand. Måske burde han tænke over det, men det føltes ikke anderledes end med Mia. Mia, som han forviste fra sine tanker nu.

Hånden gled fra hans nakke og om til kæben, mens han selv impulsivt lod sine kys fortsætte ned over assistentens hals.

[Tom Yaxley]

Det føltes godt, da Castor kyssede sig sin vej ned over hans hals. Toms øjne forblev lukkede, som han tog en dyb indånding og åndede lige så tungt ud igen.

Han tiltede hovedet en smule og kunne ikke holde sig fra at løfte hænderne for at løsne Castors skjorteflip og de øverste knapper. Måske var det en brat eskalering, men Merlin, han havde brug for det her.