Kostesjov

[Penelope Parker]

Parker så op på en Algernon, der pludselig virkede ret tæt på. Han havde blå øjne, bemærkede hun. Der var ellers en af de ting, hun aldrig bemærkede om nogen. Bortset fra Aedan. Han havde også blå øjne.

“Ja, Mimi,” svarede hun med et nik. “Det er okay. Vi holder det ikke imod dig. Alle kan have en dårlig dag.”

[Algernon McLaggen]

”Ja, jeg var nok lidt træt den dag.” Gav han hende ret og ignorerede at hun lige sagde ’vi’ om sig selv og hendes kæledyr. ”Måske var det meget godt det var dig jeg stødte på, så. Du er virkelig god til bare at være positiv. Det er ret beundringsværdigt.” Han sendte hende et smil, og gav igen et lille klem på hendes skulder da han komplimenterede hende.

[Penelope Parker]

Parker skubbede en kortklippet lok bag øret, der dog snart faldt ned til hendes tinding igen. Et fåret smil havde fulgt i kølvandet på hans ord.

"Orh, tak," svarede hun forlegent og tænkte, at med venner som Cailean var det i hvert fald nødvendigt at forholde sig positiv.

[Algernon McLaggen]

Han blev ved med at smile til hende, alt imens hans tanker arbejde på højtryk for at finde på en god undskyldning for at kysse hende lidt. Hvis man startede dér, ville det måske ikke være ligeså kringlet at lure hvordan man kunne få lov at fortsætte?

”Nå Parker,” han lænede sig tilbage op ad væggen, men havde stadig en arm om hendes skuldre. ”Hvad plejer du ellers at lave med de dér venner du har? Jeg går ikke ud fra i bare snakker om quidditch hele dagen.”

[Penelope Parker]

(u)Heldigvis vidste Parker intet om, hvad der foregik i Algernons tanker. Hun trak bare på skuldrene med et smil.

"Tjaeh, i sommeren er vi tit på stranden, fordi jeg bor mere eller mindre på den. Men vi er meget forskellige, så vi snakker om alt muligt. Aedan er vild med botanik, så vi snakker ret meget om planter, selvom jeg ikke ved så meget om det. Bortset fra nogle af dem, man bruger i eliksirer. Men det er på grund af min far," rablede hun uden at indse, at hun nu igen snakkede om Aedan.

Kunne hun overhovedet andet? Han var en del af næsten alle minder, alle oplevelser, hun havde.

[Algernon McLaggen]

Algernon smilte lidt over hendes rablen. ”Du er ret gode venner med ham Aedan, så?” Spurgte han ind, mens han spekulerede over om det mon var en type han skulle regne med at få på nakken, hvis han hyggede sig lidt med Parker.

[Penelope Parker]

Parker nikkede. "Han er min bedste ven," svarede hun uden tøven, selvom der var blevet sat et kæmpe spørgsmålstegn ved det over sommeren.

"Men du må vel også kende Ailis?"

[Algernon McLaggen]

”Nå ja, de er søskende ikke? Eller, tvillinger. Hun er meget cool, Aillis.” Algernon kunne i hvert fald ikke tillade sig at mene andet, når hun var en del af Alissas gruppe.

”Men jeg har ikke snakket så meget med Aedan. Hvordan er han?”

[Penelope Parker]

Parker nikkede igen og indskød et "jo," mens han snakkede. Det sagde da også noget godt om Algernon, at han kunne lide Ailis C. Finnigan.

Spørgsmålet smilede hun helt ubevidst over. "Han er virkelig sød, men det er ikke alle, der finder ud af det altid, fordi han kan være lidt ligetil. Uden ømsvøb," fortalte hun. "Vi laver nærmest alt sammen. Eller, sådan har det i hvert fald altid været."

[Ailis C. Finnigan]

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede et bryn. Hun kunne godt nok snakke meget om ham Aedan. Han valgte og at gribe fat i det sidste hun sagde, ”det er måske ikke sådan mere, eller hvad?” Det håbede han ikke. Hun lød jo næsten forelsket i knægten, og så var der vel ikke meget håb for lidt sjov med Algernon.

[Penelope Parker]

Parker trak på skuldrene og kløede sig lidt på overarmen. "Nej, måske ikke helt," svarede hun undvigende og tog en dyb indånding.

"Jeg tror, han er sur, fordi jeg fulgtes med Ailis til festen, så vi sad med Alissa og dem og ikke sammen i vores normale slæng." Hun fugtede læberne. "Undskyld, vi behøves ikke snakke om det. Vi kan snakke om hvad som helst."

Det var vel egentlig også begyndt at være lidt sent...

[Algernon McLaggen]

Det lød helt igennem ret latterligt. Algernon lænede sig lidt tilbage op ad væggen sengen stod op ad. Han havde dog ikke tænkt sig helt at droppe emnet. Måske kunne det alligevel spille ud til hans fordel. ”Du får det til at lyde som om han er en jaloux kæreste eller sådan noget. Er I ikke bare venner?”

[Penelope Parker]

Brynene blev rynket og panden lagt i så mange folder som det nu var muligt med en femtenårigs hud. Parker havde aldrig tænkt på Aedan som jaloux, selv ikke i den tid, de havde været kærester.

“Jeg ved ikke, hvad vi er eller var,” svarede hun og lagde armene over kors. “Jeg har ikke lyst til at snakke mere om det. Okay?”

[Algernon McLaggen]

Meget lod til, at missionen Algernon havde påtaget sig, ikke ville lykkedes. Han trak i stedet på skuldrene, ”fair nok.” Klokken var også ved at nærme sig almindelig aftensmadstid, og måske det i virkeligheden var lidt en tabt kamp han kæmpede.

”Nå, men det var cool at flyve med dig i dag, Parker. Vi må gøre det igen en anden gang. Skal du hjem og spise, eller…?”