Fremad.

[Cedric Llywelyn]

Bethany P. Green

Det var en af de bedre dage. Cedric havde sovet forholdsvist igennem hele natten uden at vågne særlig meget. Normalt ville Beth have været ved hans side, men det var efterhånden nogen dage siden hun havde overnattet, og jo nærmere han tænkte over det var det vist også lidt tid siden de sidst havde set hinanden rigtigt. Udover at han havde travlt med at indhente alt det fortabte arbejde, syntes Bethany også at have haft sit at se til.

Han sad lænet over sin skrivemaskine med en smøg placeret i askebægret på hans venstre side, og et glas vin på hans højre. Lyden af klik fyldte rummet og blandede sig med de skæve toner fra pladespilleren.

[Bethany P. Green]

Der havde været rigeligt at se til, siden Bethany havde fundet ud af, at hun var gravid. Hun vidste, at hun blev nødt til at fortælle det til ikke bare Cedric, men også med tiden Tobias Huxley Holmes, og tanken fik hende stadig til at få hjertebanken.

Det var en no brainer, hvor hun skulle starte, men fingrene rystede alligevel, da hun stoppede foran naboens dør. Nervøst bankede hun på i deres lille aftalte rytme, før hun gik ind til lyden af musik og den vante lyd fra skrivemaskinen.

"Cedric?" Hun trådte ind i stuen til ham og gik direkte hen til sengen, hvor hun tog plads. Hjertet hamrede så hårdt i brystet, at hun knapt kunne høre andet.

[Cedric Llywelyn]

Han tog et hiv af smøgen og mærkede hvordan røgen banede sig vej ned gennem hans lunger. Det var en uheldig vane, og som han udmærket var klar over at han skulle ryste af sig. Men når man som han havde røget siden han var tretten, så var det ikke så lige til som man måskede ønskede.

"Mmh?" Han registrerede knapt nok de genkendelige rytmer på døren. Først da Bethany trådte ind i stuen og bevægede sig hen mod sengen kunne han nogenlunde løsrive sig fra artiklen. "Hey babe" mumlede han og sendte hende det sædvanlige skæve smil.

[Bethany P. Green]

Normalt var Bethany ikke bleg for at kaste sig i sofaen eller sengen og rigtigt brede sig, men nu sad hun helt ude på kanten af møblet, som prøvede hun mentalt at forberede sig på afvisning og hjertesorger. Hun tog en dyb indånding.

"Hey, vi bliver nødt til at snakke sammen, jeg..." Blikket flakkede afslørende, som hjerterytmen steg. "Jeg har noget at fortælle dig."

[Cedric Llywelyn]

Cedric var stadig distraheret af skrivemaskinen hvor der flittigt lød lyde fra som han tastede løst. Der skulle gå et øjeblik før han lænede sig tilbage på stolen og trillede væk fra skrivebordet. Armene blev hævet op over hans hoved, og han strakte sig let. Langsomt hvilede han hænderne mod nakken og lod blikket glide hen over Bethanys ansigt.

"Du lyder så alvorlig, er der sket noget?" Han tog et par hiv af smøgen og holdte lidt på røgen før den gled ud gennem de smalle læber.

[Bethany P. Green]

Bethany var normalt tålmodigheden selv og havde ikke noget imod, hvis Cedric lige skulle nå til et naturligt stop, eller endda bare arbejdede videre. Hun havde altid haft nemt ved at aktivere sig selv, men nu sad hun der med noget bestemt på hjertet, der trykkede hele hendes bryst sammen.

Hun tog en dyb indånding. "Ja, og... Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det."

[Cedric Llywelyn]

Cedrics bryn trak sig sammen. Han rykkede lettere nervøst på stolen før han endte med at bevæge sig tættere mod Bethany så han kunne gribe ud efter hendes hænder.

"Hey.." mumlede han imens han forsøgte at fange hendes blik. "Medmindre du er ved at slå op med mig.. Kan du sige alt til mig." forsøgte han og trak vejret dybt ind. Nu gjorde hun også ham nervøs.

[Bethany P. Green]

Bethany rystede på hovedet og lukkede sine hænder tættere om hans. Tanken om, at hun var ved at gå fra ham, lå langt fra hende, men frygten for, at det måske snart ville være Cedrics udvej, lå stadig og lurede i baghovedet.

"Jeg, uhm... Du ved jo, at jeg har været sammen med dig og, ja, en anden, mens du var væk, og, ja... Jeg troede egentlig, at jeg havde husket at tage eliksir, men det må åbenbart være smuttet, fordi... Fordi, altså... Ja." Hun sendte ham et sigende blik.

[Cedric Llywelyn]

Cedric klarede halsen. Det hele blev pludseligt så intenst og han anede ikke helt hvor det kom fra. Måden hvorpå nervøsiteten omkransede hvert eneste af hendes ord var noget af det første der fik alarmklokkerne til at ringe, og grunden til han måtte sikre sig at hun ikke var ved at gøre det forbi mellem dem.

Et eller andet sted kunne han godt høre hvor samtalen langsomt men sikkert bevægede sig hen til, men det var som om at behovet for bekræftelse stod forrest i køen. "Du har glemt at tage din eliksir?" Han nikkede langsomt som informationen sank ind.

"Fordi .." Han klarede halsen. "Fordi du er gravid" Konstateringen syntes hul og alligevel gjorde det et eller andet ved ham.

[Bethany P. Green]

Det var Cedric, der endte med at punktere den konstatering, hun ikke selv havde kunne få over læberne. Og Bethany så da heller ikke ligefrem lettet ud, nu informationen var derude. Hun nikkede langsomt, bekræftende.

Det var nu. Nu, at han kunne vælge hende til eller fra, og hun ville ikke engang kunne bebrejde ham, hvis det blev sidstnævnte. Men denne gang ville hun ikke have en Tobias Huxley Holmes at søge til for trøst eller varme eller omsorg. Denne gang ville hun stå alene tilbage. Hun vred nervøst sine hænder.

[Cedric Llywelyn]

Stilheden tvang sig ind i mellem dem. Cedric skulle have et øjeblik for at lade den nye virkelighed synke ind. Selvom hans hænder stadig var omkring hendes, kunne han mærke behovet for at lette og stramme grebet omkring dem.

Til sidst løftede han blikket og et spil begyndte at brede sig over hans læber. Lige nu syntes problemet om hvem der var faren ikke at være det øverste på hans liste. Han lænede sig ind mod hende for at fange hendes læber i et kys.

"Jeg skal være far." hviskede han.

[Bethany P. Green]

Lyse øjne hvilede bekymret over Cedrics ansigt, mens nyheden sank ind. Det føltes som nogle af de længste sekunder i hendes liv, før et smil endeligt tegnede sig. Smilende gengældte hun kysset, begrænset af de sitrende mundvige.

"Ja," hviskede hun med et smil. "Men... Men jeg bliver også nødt til at fortælle ham om det." Bethany vidste stadig ikke, hvordan hun skulle nævne Tobias Huxley Holmes omkring ham. Eller om han overhovedet var interesseret i at se hende.

[Cedric Llywelyn]

Cedric sank tilbage på stolen. Åh ja han var godt klar over at de ikke kunne holde det for dem selv. Journalisten var ikke dum, og ville uden tvivl sætte spørgsmål ved hvem af dem der var faren.

"Ja." sagde han langsomt og trak vejret dybt ind. "Ja. Det bliver du nok nødt til" Han fortjente det trods alt lige så meget som han selv gjorde. "Men vi skal være forældre alligevel." Igen lænede han sig ind mod hende for at kysse hende.

"Og hvis barnet ikke er mit, så er det heldigt at jeg gerne vil have to" mumlede han. "Jeg har mistet dig én gang Beth, og jeg gør det ikke igen." Hvor end smertefuldt det var at have Tobias så fast i deres liv, hvis de alle sammen skulle til at være forældre, så var det sådan det skulle være.

[Bethany P. Green]

Bethany blinkede, som Cedric lige pludselig tilbød hende mere, end hun havde turde spørge om. Lettelsen skyllede ind over hende som en flodbølge og rørte hende til tårer. Uden et ord søgte hun ind til ham. Armene søgte om hans nakke.

"Jeg elsker dig, Cedric. Og det er ligemeget, hvem eller hvordan. Du vil under alle omstændigheder også være far til det her barn, hvis du vil det," hviskede hun ind mod hans hals.

[Cedric Llywelyn]

Cedric holdte hende tæt. Adrenalinen pumpede og hans hjerterytme steg adskillige slag. Alle følelser syntes at kæmpe om første pladsen og lige nu kunne han næsten ikke andet end blot at have sine arme omkring hende.

At høre hende sige netop det kunne have fået hans hjerte til at stoppe. Lige nu tænkte han ikke i hvilken ynkelig position det satte Tobias i. For en gangs skyld tænkte han på sig selv, og hvad det betød for hans fremtidige liv. - Det gjorde ham glad. Så uendelig glad.

"Jeg elsker dig mo chroí" hviskede han. "Der er intet jeg hellere vil." bekræftede han og hvilede let panden mod hendes.