Fri af sin skygge

[Lily Luna Potter]

Det var ikke første gang, at Lily havde bemærket nogen, der fulgte efter hende. Det var startet med en kriblen i nakken, en bevægelse i periferien af hendes synsfelt, men som ugerne var gået, var hun kun blevet mere overbevist. Nogen holdt øje med hende.

Det havde krævet krumspring og manøvrer, men med lidt snilde, var hun sluppet fra sin skygge. Nu vandrede hun dog målløst rundt omkring i London og det var først, da hun drejede ned ad en lidt for velkendt vej, at det gik op for hende, hvor benene havde båret hende hen.

Nu stod hun og så på hoveddøren, hun så tit havde betragtet. McLaggen & O'Leary. Lily tog en dyb indånding, før hun hævede hånden og bankede på.

Gallagher O'Leary

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var ved at brygge sig en kop sort te, der var så stærk, at den kunne gå selv. Han havde været udrejst og kæmpede nu med behovet for at sove, som han så længselsfuldt ned på den koffeinholdige drik. Alligevel var han nær ved at døse hen, hvilket utvivlsomt ville have resulteret i en tekatastrofe, da det bankede på døren.

Han kom til sig selv med et sæt, spildte en smule varm te ud på sin lyse t-shirt og bandede lidt, da det brændte ham. Så kom han i tanke om at det havde banket på og kom gnavent på benene, tekoppen endnu i den ene hånd. Hans ansigt var ikke ligefrem imødekommende, da han åbnede, men det blev snart erstattet med et udtryk af overraskelse.

"Lil?"

[Lily Luna Potter]

I den lille ventetid nåede Lily at ombestemme sig mindst et dusin gange, men når alt kom til alt havde hun vel ikke meget andet valg, og hun havde indset, at hun trods op- og nedture følte sig tryg sammen med Gallagher. Ikke at hun var helt forberedt på synet af ham, halvt badet i hvad lugtede som te og med et temmeligt bistert udtryk i ansigtet.

Nu var hun dog kommet så langt og havde ikke tænkt sig at vandre målløst rundt i London igen. Hun tvang ansigtet tilbage i alvorsfulde folder.

"Må jeg ikke komme ind?" Der var ikke behov for at sige, at hun ikke vidste, hvor hun ellers skulle gå hen. Det fortalte hendes blotte tilstedeværelse på hans dørtærskel.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var overrasket. De var ikke på fjendtlig fod, men tilbragte heller ikke meget tid sammen. Det var uventet at se hende der.

"Øh," begyndte han dumt, før han fik trådt til side. "Jo. Klart."

[Lily Luna Potter]

Lily kastede et blik over skulderen, før hun trådte ind i lejligheden. Ikke fordi hun reelt forventede at se nogen der, men over de sidste par uger var det blevet en vane og nu var den ikke sådan at slippe af med igen. Det samme galdt den kriblende fornemmelse i nakkehårene.

“Jeg håber ikke, det er alt for ubelejligt, men jeg kunne ikke tage hjem,” begyndte hun lavmælt af frygt for, at Benedict McLaggen skulle være hjemme. Det vedkom ikke ham. “Jeg tror... jeg tror, der bliver holdt øje med mig.”

[Gallagher O'Leary]

Gallagher lukkede døren og så ud fra hendes ansigtsudtryk, at noget var galt. Forklaringen kom snart og han rynkede på brynene.

"Hvorfor tror du det?"

[Lily Luna Potter]

Lily tog en dyb indånding og stak den ene hånd i lommen, mens den anden strøg over hovedet og trak et par af de løse fimrehår tilbage mod hestehalen.

"Jeg har opdaget den samme person igen og igen, men altid skjult og med afstand til mig. Som om vedkommende ikke vil opdages." Hun rettede blikket direkte mod ham igen. "Og ikke bare i London. Også, når jeg har besøgt mine forældre eller andre steder. Mere usandsynlige steder."

[Gallagher O'Leary]

Dét gav Gallagher lidt kuldegysninger og vækkede også en del af ham, der altid havde været defensiv omkring Lily. Han slog den dog ned og tvang sig til at spørge, så rationelt som muligt.

"Men hvorfor tror du at de holder øje med dig?"

[Lily Luna Potter]

Lily blinkede, som skulle hun lige bruge et øjeblik mere til at forstå, at Gallagher rent faktisk havde spurgt, hvorfor hun, Lily Potter, dog skulle overvåges af MACUSA.

"De må næsten vide, at hvis der skulle være en form for modstand, så ville min familie være involveret. Og jeg sammen med dem. Især efter det, der skete i ministeriet i maj." ¨

Hun burde bare have holdt sin kæft, lade dem fyre hele sin familie og prøve at holde hovedet nede. Men det havde aldrig rigtigt været hendes stil.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher havde halvdelen af tiden en fornemmelse af at modstandsbevægelsen var mere paranoide end de behøvede omkring de kæphøje amerikanere, men måske havde det noget at gøre med at han ikke selv havde en familiehistorie i den magiske verden.

"Aha," svarede han langsomt og tænkte for sig selv, kun lidt præget af gammelt nag, hvor svært det måtte være at centrum af den magiske verden.

"Jeg ved ikke hvornår Benedict McLaggen kommer hjem," erklærede han i stedet for at sige noget der var endnu mere uhjælpsomt end det. "Han arbejder stadig i ministeriet, jo."

[Lily Luna Potter]

Det var impulser mere end rationale, der havde bragt Lily til den del af London, og konfronteret med dilettantiske Gallagher fortrød hun inderligt sit valg. Den normale stridslyst var dog begravet under bekymringer og hun lukkede bare munden hårdt sammen om et svar.

"Det betyder forhåbentligt, at de ikke overvåger jeres pejs," konstaterede hun, da læberne igen gled fra hinanden.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher kunne ikke for alvor håndtere dramaet omkring det nye ministerium, måske fordi han ikke selv havde været direkte ramt. Han var ikke i tvivl om hvilken side han stod på, dog. Trods alt.

"Ah. Nå. Ja," svarede han, pludselig forstående overfor hvorfor hun var der. Selvfølgelig. Hans skuldre faldt lidt. Måske modfaldent.

"Jamen, du ved jo hvor susepulveret står."

[Lily Luna Potter]

Det var tillokkende at fnyse af ham, men Lily formåede i stedet bare at vandre direkte forbi ham og hen til den lille krukke på kaminhylden med susepulver. Midt i en bevægelse, ombestemte hun sig dog alligevel.

"Jeg kom her, fordi jeg troede, jeg kunne finde et trygt sted at være, at du ved det," konstaterede hun.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher havde tydeligvis gjort et eller andet frygteligt galt, på trods af at han virkelig intet havde sagt, udover at Ben stadig arbejdede ved ministeriet og at det måske burde være en bekymring.

Han drejede sig med hende og så lidt forbløffet ud, som hun bed af ham. Dernæst lidt forvirret. "Øh. Undskyld...? Men jeg kan ikke rigtigt ændre på, at Ben stadig arbejder i ministeriet...?"

[Lily Luna Potter]

Lily rystede på hovedet. Problemet var jo ikke, at Ben arbejdede ved ministeriet, men at Gallagher virkede til allerhelst at ville have hende ud af vagten igen. Rationalet bag, eller mangel på samme, undlod hun at tænke for meget over.

"Nej, det kan du ikke, men helt ærligt, Gal. Tror du virkelig, jeg gik på tværs af London for at låne din pejs?"