Efter syv år

[Owen Blishwick]

Owen rankede sig lidt over komplimenten og trak på skuldrene mens han gav hende et flygtigt kys tilbage "Nu gør jeg.." han stod lidt og så på hende mens en impulsiv tanke tog form i hans hovede "Hey.. hvis du nu får noget i London, så kunne du dele lejligheden med mig."

[Maggie Hayes]

Maggie smilede varmt op til ham. Af og til følte hun sig stadig på dybt vand, men det meste af tiden følte hun, at de havde fundet en ret fin rutine. Forespørgslen sendte hende dog direkte ud i den dybe ende igen.

"Øhm." Hun blinkede et par gange. "Lad os se på det, ikke?"

[Owen Blishwick]

Forslaget havde måske været lidt for impulsivt, men det var for sent at trække det tilbage. I stedet sendte han hende et lille smil “Det var bare en tanke.. der var ikke mere i det.” Forsikrede han, selvom han egentlig ikke var helt sikker på, det bare havde været en tanketorsk.

[Maggie Hayes]

For Maggie virkede det komplet utænkeligt, at man kunne komme med sådan et tilbud, hvis ikke det var ordentligt gennemtænkt. Hun smilede forlegent til ham og skyndte at trække ham med sig, så deres venner ikke nåede helt ud af syne.

"Jeg vil i hvert fald gerne have lov at tænke over det," svarede hun. Der var da egentlig også en smule varmt, var der ikke?

[Owen Blishwick]

Owen burde have vidst bedre end at forsøge at slå det hen. Hvis nogen kunne se lige igennem ham, var det Maggie og han skar en lille grimasse. I al ærlighed havde han tænkt en del over, hvordan det måske ville være at bo sammen med hende. Sådan rigtigt og ikke bare på samme kollegium, men det havde også været impulsivt, at det var kommet ud nu "Selvfølgelig. " han tav et øjeblik mens de fortsatte det sidste stykke mod Storsalen "Undskyld hvis det blev underligt."

[Maggie Hayes]

Maggie klamrede sig til den tid, hun havde vundet, og Owens hånd, mens de skridtede gennem indgangshallen. Hun var tavs lidt, inden hun igen fandt hans blik.

"Det er ikke underligt," forsikrede hun ham og gav hans hånd et lille klem. "Jeg tror bare, gennemsnitsalderen for at flytte sammen og blive gift eller stifte familie er lidt lavere blandt magikere, og det havde jeg ikke lige taget højde for."

[Owen Blishwick]

Owen overvejede lidt og så overvejende på hende “Det har jeg aldrig tænkt over.” indrømmede han og fortsatte med et skævt smil “Men det var altså ikke et ægteskabstilbud, bare..” han tav lidt og en tænksom rynke krøb ind over hans næseryg “Det var bare det der med at have mulighed for at komme hjemmefra og så tænkte jeg nok bare på hvem jeg helst ville være omkring hver dag.” Halv mumlede han med et svagt undskyldende udtryk.

[Maggie Hayes]

Maven trak sig ind mod midten, bare over at høre ham sige ordet ægteskabstilbud og Maggie så op på ham med et halvhjertet smil, der blev mere oprigtigt ved fortsættelsen.

"Jeg forstår," svarede hun og gav hans hånd et klem. "Tak."

[Owen Blishwick]

Owen havde lidt fornemmelsen af, at have trådt i gælletang, men på samme tid, havde han virkelig ikke så meget imod tanken, om at skulle bo sammen med hende. Han lod dog emnet ligge for nu og gav hendes hånd et klem tilbage “Skal vi få indhentet de andre inden de snupper alt det bedste?”

[Maggie Hayes]

"Lad os," svarede Maggie og satte med ham mod storsalen. Ikke at hun havde glemt noget af det og under middagen havde det en plads i hendes tanker, selvom hun prøvede at fokusere på den sidste aften med deres klassekammerater gennem syv år.

"Hvornår skal I spille?" spurgte hun, da den sidste mundfuld dessert var gledet ned.

[Owen Blishwick]

Owen så op med skeen i munden, slap den så den hang selv og så på uret han havde på håndleddet. Han greb skeen igen og sank før han svarede "Om en time." han skævede i retning af scenen der allerede var opstillet og fik en underlig følelse i mellemgulvet. En blanding af vemodig og surrealistisk "Det er så sært at tænke på, det bliver sidste gang vi står deroppe.." måske ville det endda være sidste gang de spillede sammen.

[Maggie Hayes]

Maggie fulgte hans blik hen til scenen. Hun havde været med den første gang, de havde øvet sammen, og nu stod de her adskillige år senere på kanten til det uvisse. I et pludseligt opstået, men intenst behov tog hun hans ene hånd igen.

"I må bare nyde det til fulde," indskød hun og lænede sig lidt ind mod hans arm.

[Owen Blishwick]

Et glimt spillede i hans blik da han lukkede fingrene om hendes og drejede hovedet mod hende "Vi har stadig et par esser oppe i ærmet. Man skal gå ud med et brag, ikke?" svarede han og blinkede drilsk uden at uddybe på, hvad han rent faktisk mente.

[Maggie Hayes]

Som den lidt mere stille type, havde Maggie intet behov for at gå ud med et brag og rystede bare overbærende på hovedet af Owen, mens hans hånd fik et kærligt klem.

"Det vil jeg glæde mig til," svarede hun, selvom hun aldrig havde været en af dem, der stod forrest og skabte sig til en koncert.

[Owen Blishwick]

Owen sendte hende et smil der var helt forbeholdt hende, leveret med et blidt puf mod hendes arm. Ikke fordi der var nogen særlig grund dog "Jeg glæder mig til at besøge dig hjemme igen." fortsatte han, mens tanken om en hel, lang sommer derhjemme, stak lidt i ham. Det hele var lidt rodet fordi hans far havde beholdt sin stilling i højmagiratet, selvom han ikke var helt igennem enig med MACUSA's ideologi. Nok til at samtalerne nok skulle blive rigeligt anspændte, så det passede ham glimrende, at kunne tilbringe noget af ferien andre steder.