Brus og bobler

[Alissa Avery]

Året havde nok været turbulent, men afslutningsfesten var helt efter bogen. Alle som én havde hun og pigerne dates, og hun var lykkelig over at kunne konstatere, at hendes forlovede var den højeste af dem.

Alissa var derfor i godt humør, da hun efter middagen satte mod det forheksede springvand med punch, der stod fremme.

Elias Oliver Wood

[Elias Oliver Wood]

Hånden omkransede en af drikkepokalerne, som Elias fik hældt godt op i denne fra fontænen. Væsken brusede lidt mod pokalens kanter og det havde lykkedes ham at få et par dråber på hånden, men ellers var Elias i strålende humør. Man kunne umuligt være andet med sommerferien omkring næste hjørne.

Han skulle lige til at gå tilbage til drengene, da en lyshåret skikkelse nåede frem til fontænen. Merlin, hvor så hun.... "Hvordan har fingeren det?" Fik han spurgt.

[Alissa Avery]

Det ville være løgn at sige, at Alissa ikke havde bemærket, hvem der stod oppe ved fontænen eller at påstå, at han intet havde haft med det at gøre, at hun havde valgt at gå derop lige der. Men hun lod da i hvert fald som om hun først opdagede Elias, da han talte til hende.

"Hm?" Hun drejede sig halvt om mod ham og sendte ham et smil, før hun vendte sig mod punchen og fyldte pokalen. "Så god som var det aldrig sket."

[Elias Oliver Wood]

Anføreren fik hævet drikkepokalen mod læberne for at tage en velment tår, men greb også chancen for at betragte slangen i et sekund eller to. Aldrig havde han forestillet sig, at de ville være typerne der kom med henstrøgne bemærkninger til hinanden. Tingene ændrede sig åbenbart når man havde været nøgne sammen.

"Godt," sagde han med et drenget smil om læberne, "Så havde min sølle førstehjælp måske en smule effekt."

[Alissa Avery]

Der var intet diskret i det blik, Alissa kastede over ham. Tværtimod tog skolens dronning sig god tid med at studere Elias. Denne gang havde han i det mindste tøj på, så det kunne han vel ikke være genert over længere.

"Ja, dét eller også var det fordi jeg tog forbi hospitalsfløjen over frokost," bemærkede hun med et drilsk smil, da hun igen fandt de mørke øjne.

[Elias Oliver Wood]

Nok havde han sigtet efter lidt credit, men Elias havde langt fra forventet det. Faktisk, satte han temmelig meget pris på de små gengældelser. Især fordi de ikke nev og stak, men nærmest gjorde den der drillende, hvad-end-det-var mellem dem, stærkere. Det var interessant, for at sige det mildt.

"Eller derfor," Bemærkede han med et smil, "Jeg gjorde nu ikke skaden værre. Udover at jeg åbenbart udgjorde at du måtte tage et ekstra bad." Med hans Quidditchspiller-duft.

[Alissa Avery]

Der var ingen tegn på opgivelse eller retræte, når hun stak til Elias. Tværtimod var der altid en bemærkning klar tilbage, der fik Alissa til ikke helt at kunne holde sig fra ham. Ikke at hun nogensinde ville indrømme, at hun da af og til ganske bevidst placerede sig i hans synsfelt.

"For en travl person kan det også være rigelig udfordring," bemærkede hun uden rigtigt at se ud til, at det havde været tilfældet. "Hvad end du tror om mig, bruger jeg altså ikke al min tid på badeværelset."

[Elias Oliver Wood]

Egentlig havde Elias ment at han selv havde en travl mentalitet. Alissas ambitiøse væsen lyste nok dog lidt mere op i kontrast. Smilet hvilede stadig drenget om hans læber, som blikket bevægede sig mellem Alissas øjne.

"Hvad bruger du så din tid på, prinsesse?" 

[Alissa Avery]

Alissa var ikke den mest ambitiøse, men hun havde da hørt nok gange derhjemme, at tid var galleoner til i hvert fald ikke at ville spilde den. Tiden, altså. Galleoner havde de rigeligt af.

"Så det kunne du lide at vide?" Hun løftede et bryn over et spillende blik, men gav ham ikke tid til at svare, før hun fortsatte. "Det er en skole. Det er vel forventet af os at studere."

[Elias Oliver Wood]

Quidditch og studielivet fyldte meget. Elias brugte sjældent tid på meget andet end de to elementer, samt opretholdelsen af sine venskaber, som ofte kunne blive glemt i processen. Han havde brug for altid at være aktiveret på en eller anden måde. At slå hjernen fra, var ikke et koncept han altid forstod. Selv når han prøvede kræfter med fodbold eller deltog i festligheder, syntes baggrundsprocesserne at fortsætte.

"Sandt. Mellem bade og eksamener, er der nu også et kæmpe tomrum der hedder sommerferie," bemærkede han, "Eller generel fritid."

[Alissa Avery]

Alissa kunne ikke lade være. En dæmpet latter trillede fra hende og tandrækken var flygtigt blottet. Så samlede hun læberne igen og nippede til punchen.

"Og hvad skal du så bruge de lange sommerdage på, Wood?"

[Elias Oliver Wood]

De kunne gå tilbage til deres venner efter opfyldningen, men Elias mærkede en mindre sejr over selv den mindste tid han kunne bruge på at knække koden der hed Alissa Avery.

"Jeg skal være sammen med familien. Træne," Planerne var løse, selvom målene var fastlagt, "Nyde friheden i ikke at have en slipseknude helt oppe i halsen i et par uger."

[Alissa Avery]

Det var desværre håbløst normale og uimponerende sommerplaner, Elias havde, og Alissa fandt sig selv skuffet for blot et øjeblik. Hun smilede dog koket, uforstyrret af det.

“Ja, man kunne undre sig over, hvorfor jeg overhovedet spurgte en sportsnørd,” bemærkede hun og spidsede læberne i et smil.

[Elias Oliver Wood]

Elias slap, hvad der mest mindede om et humoristisk fnys. Udfordringen var vist aldrig på ferie når det galt slangen foran ham, som han måtte bukke hagen lidt for at møde med øjnene.

"Du har måske mere interessante gøremål?"

[Alissa Avery]

Alissa rankede sig med et lille, muntert fnys, der sagde lige så meget som det overlegne “Selvfølgelig,” der faldt prompte. Man kom ikke sovende til hendes position og den måtte altid vedligeholdes.

“Jeg havde overvejet at holde en fest i ferien,” svarede hun. “Og min far vil nok efterhånden begynde at indvie mig i familievirksomheden.”