Spil for galleriet

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft var taget med til dobbeltbrylluppet af politiske årsager. Den ene brud og begge brudgomme var ansat i ministeriet, og så var det i øvrigt en åbenlys fejring af den nye orden, hvilket Bancroft på ingen måde havde tænkt sig at gå glip af. Dermed ikke sagt at han ikke fornøjede sig gevaldigt til begivenheden!

Hans hustru var taget tidligt hjem. Hun var nu mest også med fordi det var en offentlig begivenhed, og det gjorde ikke Bancroft det mindste at han ikke skulle trække på den gamle krage. Nu kunne han i stedet stå og nyde selskabet af en ung smuk heks som han netop havde fået til at fnise, inden han fik øje på en af brylluppets brudgomme, og han høfligt undskyldte sig for at gå over til den unge oblivator i den mønstret hvide jakke.

”Jones!” Hilste han med et bredt grin, og greb ud efter den yngre mands hånd med begge sine store hænder. ”Tillykke, unge mand! Tillykke! Og sikke en overdådig fest I har fået kastet sammen her. Meget imponerende. Hvor har du gemt din yndige brud henne?” Spurgte han gommen der tilsyneladende stod alene, mens han kort kastede et blik i begge retninger, før han igen fandt Jones' blik.

Kayfer Sinistra-Jones

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer var noget stiv i masken generelt, selvom han selvfølgelig ikke kunne måle sig med præcis hvor sammenbidt Jesse Jones så ud. Han havde hilst på et ugudeligt antal mennesker han var ligeglad med og da endnu en kom til, formåede han nøjagtig samme høflige smil, selvom han vel nok snart fik ondt i mundvigene. Han trykkede Bancrofts hånd og kastede et enkelt blik efter Oranie Sinistra-Jones, uden at se hende.

“Mange tak, Mr. Bancroft. Jeg vil tro hun er ude at pudre næsen eller tale med en af sine veninder. De ved. Hvad kvinder nu laver. Kender De Oranie?”

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft løftede kort et bryn, men smilte stadig til den unge mand. ”Ja, hvad kvinder nu laver. Bare vent,” han gav gommen et klap på skulderen og et grin, ”det bliver man aldrig klogere på.”

”Men nej, jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af et bekendtskab med din brud. Ikke min afdeling du ved, men hun ser da sød ud. Var hun lærling? Du må introducere os senere, Jones, ikke? Og så en englænder!" Han talte som ejede han selve samtalen. "God idé, det må jeg sige. Absolut ikke dumt.” Han afsluttede med et blink med øjet for at understrege fornuften i et ægteskab på tværs af nationaliteterne.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer havde egentlig ikke så forsimplet en opfattelse af Oranie Sinistra-Jones, men han havde en forsimplet opfattelse af gamle mænd og hvad de var klar til at optage af information. Så han slog let over i det sprog, smilede skævt og tog imod det lige lovlig kammeratlige klap på skulderen. Ak ja. Alfaderligheden hos mænd over tres.

"De må endelig ønske min mor tillykke med idéen," svarede han, selvom det lød som om manden fint bare kunne holde en hel samtale med sig selv. "Jeg kan desværre ikke tage æren for den. Men De har nu ret i at hun ser sød ud. Og Deres egen hustru, Mr. Bancroft?"

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft slap et grin, men var ikke overrasket over at høre hvis idé ægteskabet var. Det var vel sjældent noget unge mennesker selv var herre over.

"Min hustru?" Han løftede et bryn. "Hun ser også sød ud." En pause. "Men kun på vores bryllupsbilleder," et grin brød frem igen og han gav Jones endnu et klap på skulderen. "Jeg joker! Bare rolig, Jones. Hun holder sig ganske udemærket, men hun er taget hjem for i dag. Nåede du ikke at hilse på hende? Jeg er sikker på hun også ønsker tillykke. Så hvor skal dig og den nye Mrs. Jones så bo? London?"

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer blev en anelse rødmosset over omtalen af Bancrofts hustru, som han absolut ikke havde ment på den måde det blev modtaget. Han klarede halsen lidt, kløede sig på siden af halsen og rankede sig tøvende en smule, lidt ukomfortabel med al denne fysiske kontakt.

"Miss Sinistra," nåede han at sige, før han stoppede sig selv. "Mrs. Jones flytter ind i min lejlighed i London, ja. Jeg håber ikke De tror jeg mente noget om Deres hustru... Jeg spurgte bare til hvor hun var henne."

[Callistus S. Bancroft]

"Nu ikke så stiv i betrækket, Jones. Jeg er da udemærket klar over hvad du mente." Svarede han en anelse misfornøjet over at joken var faldet til jorden, "tak Merlin for, at det ikke er britisk humor I er kommet for at overtage." Noterede han og greb ud efter to drinks fra et fad der svævede forbi, og stak den ene til gommen. "Heldigvis er I bedre til politik." Tilføjede han og hævede sit glas en anelse, "skål på det."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer tog imod glasset, fordi han knapt havde muligheden for at takke nej. Han klarede halsen lidt og løftede det i en tvungen skål, før han tog en mindre tår.

“Normalt er det jer, der bliver beskyldt for at være tilknappede, Mr. Bancroft, men jeg kan se du har gjort det til din mission at kæmpe imod det...?” Hans blik spillede svagt. Det var måske lidt provokerende, men han kunne ikke bare lade stå til.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft betragtede knægten et øjeblik. Det lille hint af provokation fløj ikke unoteret over hovedet på ham, og havde de befundet sig i ministeriet havde han muligvis ikke fundet sig i det. Men de var til bryllup, og hvis ikke Bancroft kunne unde brudgommen lidt løs line, hvilken mand ville han så være?

Efter et øjebliks småintens pause, brød den sølvhårede mand ud i grin. ”Se nu dér! Jeg er allerede mindre bekymret for fremtiden.” Han tog en tår af det høje glas, ”så fortæl mig en gang Jones, hvad er dine planer for fremtiden, hm? Og jeg tænker ikke på det her ægteskabsshow,” tilføjede han med en håndgestus der viftede af festen. ”Men i ministeriet? Hvor er du på vej hen?”

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfers mor var Felicity Jones og han var ærlig talt ikke bange for Bancroft. Så han hævede et bryn over det intense blik, løftede glasset og drak uden at se væk. Latteren blev besvaret med et svagt, høfligt smil, før han trak antydningsvist på skuldrene.

"Jeg er på vej hen hvor de højere magter mener jeg gør bedst nytte," konstaterede han glat. Måske var Bancroft på deres side, men han havde ikke skyggen af planer om at dele nogen fortrolig information med ham. "Har I efterhånden fået styr på det nye register?"

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft løftede et bryn men smilte stadig høfligt, selvom det var en smule skuffende at det unge menneske ikke selv havde nogle ambitioner. Men så igen. Bancroft havde mødt Felicity Jones og det skulle ikke undre ham hvis sønnen var en mors dreng, der bare parerede ordre. ”Det lyder fornuftigt,” bemærkede han alligevel anerkendende. Nogen skulle jo agere de brikker Bancroft og resten af toppen kunne få lov at rykke rundt med. Hvis alle havde ambitioner, ville der hurtigt blive lidt trængt på de gode siddepladser.

Han tog sig god tid til at svare på knægtens spørgsmål til Bancrofts eget arbejde. Tog en tår af drinken, kørte den rundt i glasset en gang og brummede tilfreds. ”Helt og aldeles.” Noterede han kort, uden at gå for meget i detaljer. ”Der er kun et par stykker, der ikke har registreret sig endnu, men vi har et fornuftigt overblik, og når tidsfristen er overskredet er der instanser på plads, så vi får rundet de sidste op.”

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer ville aldrig blive en af Bancrofts brikker. Han var MACUSA's mand til benet og det var deres ordrer han fulgte. Han spillede dog gerne pænt med på høflighedens spil og lyttede til det lille overblik.

"Er der noget klart svar på hvilken af halvskabningerne, der holder sig væk? Varulvene, kan jeg tænke mig?"

[Callistus S. Bancroft]

Endnu engang tog Bancroft sig sin egen tid om at svare mens han fandt et prangende cigaretui frem, ”ja det har aldrig været særlig medgørlige. Desto mere grund til at sikre sig vi ved hvor vi har dem, og hvem af dem der har tryllestave.” Egentlig mente Bancroft ikke at de overhovedet burde have stave i første omgang, men han var ikke helt sikker på hvor Jones stod på det punkt.

Han fangede en af de tre cigarer der var plads til i det fine etui, og holdt den tilbydende frem mod gommen. ”For at fejre brylluppet, og den nye orden.” Han smilte og gav knægten et lille nik.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer røg ikke og han havde planer om at kysse Oranie Sinistra-Jones senere, så han holdt hånden op med et svagt, høfligt smil og rystede let på hovedet. "Ellers tak, Mr. Bancroft. Jeg er sikker på andre ville sætte større pris på det end jeg. Min storebror, blandt andet."

Han var faktisk ikke videre sikker på hvor meget Jesse Jones ville sætte pris på det, men det var en fin afledning.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft løftede begge bryn en anelse, men trak så let på skuldrene ”det styre du selvfølgelig selv.” Den sølvhårede man placerede cigaren mellem sine læber og tændte med sin stav, inden han hæv røgen ind og smagte på det dyre mærke, før han pustede ud igen - høfligt i modsatte retning af Jones. ”Jeg er faktisk ikke stødt på din bror endnu. Hvor gemmer han sig henne?”