Usikker grund

[Faye Chang-Masters]

Hans ord, kombineret med hvor tæt de stod, fik hendes mundvige til at sitre og hendes bryst til at banke lidt hurtigere. Hendes blik vandrede over hans ansigt og fæstnede sig også kort ved hans læber, før øjnene gled op igen.

“Ville det være passende?”, spurgte hun dæmpet, næsten som en hvisken.

[Samuel Willoughby]

Passende. Sikkert ikke. Sam kunne ikke ligefrem modstå eskapismen foran sig. Ikke når kroppen føltes så varm lige nu, og når han endelig havde smagt på noget han havde fantaseret om i månedvis. Han rystede snart på hovedet, mens blikket stadig bar en dæmpet varme.

"Bare en smule mere, og så går vi tilbage til festen," foreslog han, før den frie hånd fandt en hvileplads mod hendes hofte, for at trække hende ind mod sig igen.

[Faye Chang-Masters]

Det virkede ikke til at nogle af dem havde særligt meget rygrad. Fayes mellemgulv trak sig sammen over hans ord.

Han trak hende ind til sig og blikket flakkede ned over hans ansigt en enkelt gang. Ingen ord røg over hendes læber, men hun valgte i stedet at give ham et lydløst svar; et insisterende kys mod hans læber.

[Samuel Willoughby]

Bryllupper var ment til romantik, havde Samuel hørt. Det havde måske ikke været runget sandt, før nu, hvor han mærkede søgerens læber presse sig blødt mod hans. Fornemmelsen var ny, selvom han havde kysset andre kvinder i sit liv. Aldrig før havde hun oplevet den der blafrende fornemmelse.

Kroppen trykkede sig tættere på hende i de første sekunder, før et kys blev erstattet med et næste. Han vidste at det måtte ende snart, men for nu - tog han hvert indtryk til sig.

[Faye Chang-Masters]

Der var flere grunde til at de nok burde stoppe. Det ville ikke se godt ud, hvis de blev forstyrret af nogle fra festen. Hvis familie og venner af Samuel så dem. Faye trak sig modvilligt tilbage, kun ganske lidt. Så lidt, at hendes læber endnu strejfede hans.

Hun tog en hørlig indånding, mens hendes fingerspidser kærtegnede hans kind og den anden hånd flettet ind mellem hans bløde lokker.

[Samuel Willoughby]

"Vi bør nok..." Sams stemme var lav, da deres læber snart kun var milimeter fra at ramme hinandens igen. Han måtte finde kontrollen i sig, men det var svært når han mærkede Fayes blide fingre kærtegne håret og den varme hud mod kinden. Hvad gik der dog af ham.

Et fjoget smil fandt vej over den unge mands læber, før han endelig rettede sig op igen. "Kom. Vi må hellere vende tilbage til festen igen." Han nikkede over mod lysningen og gav tegn til at gå tilbage.