Brandybriller

[Tom Yaxley]

Tom tog en hørlig indånding og kastede et blik over skulderen på Keeran, hvor han kunne have svoret at en vranten ung kvinde var på vej væk. Han bekymrede sig dog begrænset om hende og kløede sig bare lidt på siden af halsen med et skuldertræk.

"Jah... Jeg er lidt fuld. Det er nok bedst at komme hjem i seng..."

[Keeran Appleton]

Keeran havde sagt til kvinden, at han kun lige skulle byde en kammerat godnat, men han havde allerede glemt alt om hende, uanset om hun var gået eller stadig stod og ventede på ham. Hans blik var på Tom.

"Jamen, så..." Han var fuld, men tøvede alligevel, som blikket gled ned over ham.

[Tom Yaxley]

Tom var stadig lidt tilbageholdende og det virkede også som om Keeran var det samme. Måske var det fordi der var gået flere uger eller fordi en af hemmelighederne var ude og han følte, at han var blevet løjet for. Måske var det bare fordi det var en anderledes fest, et pænere selskab.

Han fugtede læberne og endte med flygtigt at fange den nederste mellem fortænderne, imens blikket gled ned over ireren. Hvad var det egentlig han prøvede at lade som om?

"Tag med mig hjem," bad han ganske lavmælt. "Jeg vil have dig..."

[Keeran Appleton]

Keeran tillod normalt ikke sig selv at stirre så åbenlyst på Tom, men lige nu svømmede hans blik en smule og synlige fortænder over en fyldig underlæbe havde en magnetisk effekt på ham.

"Okay," svarede han med et nik og skulle til at lægge en hånd på ham, men ombestemte sig i sidste øjeblik. I stedet lagde han den i lommen. "Kom."

[Tom Yaxley]

Tom opdagede lidt forsinket Keerans stirren, men den fik hans mellemgulv til at slå en lille kolbøtte, før han måtte kæmpe med ikke at smile åbenlyst. Han klarede halsen til hjælp og nikkede. Han slog kappen om skuldrene, før han slog lidt med hovedet og ledte vejen væk fra festen. De var i England og derfor besværede han sig heller ikke med at forsøge at finde ud af om Sinistrafamilien havde en fungerende pejs. Da han var langt nok væk og havde kastet et blik over skulderen, greb han slet og ret fast i Keerans arm og så ham dybt i øjnene, før de begge to forsvandt i den blå luft med et skrald og snart efter dukkede op på hans værelse.

Han var tilpas beruset til at han var lige ved at miste fodfæstet og snublede ind i ireren som resultat.

[Keeran Appleton]

Normalt ville Keeran nemt have sneget en arm om Tom og udnyttet, at han pludselig kom tæt på. Men han var beruset og da Tom kom væltende, væltede Keeran med og stiftede lidt for indgående bekendskab med en lampe.

"Shit," udbrød han, da den smuttede lige mellem hans fingre og ramte gulvet i stedet. Nå, jamen så kunne han jo lige så godt gribe ham. Så det gjorde han.

[Tom Yaxley]

Tom gispede lidt forsinket, men da han først fattede hvad der var sket, stod han allerede i Keerans arme og så på ham. Et øjeblik stirrede han lidt, men så begyndte han at klukke fjoget.

Han valgte klogeligt ikke at forsøge at gøre noget ved lampen med magi, men plantede et småklodset kys i irerens mundvige.

[Keeran Appleton]

Keeran grinede dæmpet, men lyden døde hurtigt ud, da han stod med armene om en blød englænder med følelsen af læber mod sin mundvige. Grebet strammedes en smule.

I en impulsiv bevægelse, som normalt ventede til bag låste døre, drejede han hovedet og trykkede i stedet læberne mod hans.

[Tom Yaxley]

Toms mellemgulv tumlede ved følelsen af irerens bløde læber mod hans og han kastede sig hovedkuls ud i kysset. Fingre gled ind i hår, en anden hånd fandt famlende Keerans hofte og han hev ham sultent lidt tættere på.

Til helvede med lampen. Merlin, han havde bare brug for at de begge to kom ud af deres tøj lige nu.

[Keeran Appleton]

Det trak i mundvigen og han besluttede sig for at nappe ham i underlæben, nu tænderne alligevel var blottedes. Snart tog han dog igen flere grådige kys fra Tom og han hev ham helt tæt.

Det var ikke første gang, han var i lejligheden og snart begyndte Keeran at skubbe ham mod sengen med en utålmodig lyd.

[Tom Yaxley]

Tom kunne sagtens selv være krævende og føre an, men når Keeran gjorde det i stedet, var det nu absolut også fedt. Han knurrede oplagt over nappende tænder og trådte bagud imod sin seng, tæt sammenfiltret med ireren og dybt uvillig til at give slip på ham.

“Jeg troede du var gået hjem med en anden,” mumlede han, som han gav sig til at hjælpe Keeran af med frakken, omtrent samtidig med at hans lægge ramte sengekanten.

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke særlig meget lyst til at gå hjem med andre end Tom, men endnu mindre lyst til at indrømme det og han pressede i stedet læberne tæt mod hans.

“Hvis det er det, det gør ved dig..,” brummede han med en dæmpet, hæs latter, før han gav sig til at afklæde Tom, mens de stadig stod op.

[Tom Yaxley]

Tom brummede lidt som svar. “Det er det fucking flabede macusatyper gør ved mig, åbenbart,” mumlede han, imens de hev tøjet af hinanden. Det hele endte absolut ikke blidt, men til gengæld lå han og hev hårdt efter vejret en god stund senere, splitternøgen og opbrugt.

Først der gik det op for ham, at han havde glemt at låse døren. Han bandede hæst og tumlede ukoordineret ud af sengen uden en trevl på kroppen og drejede nøglen i låsen, før han kravlede tilbage i sengen og kyssede Keeran på skulderen.

[Keeran Appleton]

Keeran lå stadig, svedig og stakåndet, da Tom sprang noget mere akrobatisk gennem lokalet, end han lige var forberedt på. Armen havde ellers allerede været på vej hen for at trække ham tæt igen, men noget stivnede i ham, da han hørte låsen klikke.

“Låste du ikke?” mumlede han og rynkede brynene.

[Tom Yaxley]

Tom dumpede ned på ryggen igen, før han svarede, imens han kørte begge hænder over ansigtet. "Du var meget distraherende," mumlede han beklagende. "Jeg skal nok huske det næste gang..."

Måske var det forkert at antage, at der ville være en næste gang. Men det håbede han, for ærlig talt var der ikke andre, der fik ham til at have det helt som Keeran gjorde.