Festlig forelskelse

[Stella Howard]

Det føltes efterhånden som om hun var lavet af et blødt materiale, som Sebastian kunne forme som han ville med sine hænder og kys. Det var ufatteligt pirrende og de tanker, som dukkede op i hendes hoved, var kun blevet stærkere med det der var sket i ferien. Førhen havde hun ikke vidst hvor hedt det kunne blive, men nu hun gjorde, var det sværere at modstå ham.
Diskret gled hendes hænder ind under hans trøje, fordi hun havde sådan lyst til at være nøgen med ham. At mærke hans hud mod sin og give sig hen til ham. Følelsen gav hende en brændende fornemmelse i kroppen. Den var altomsluttende, som om hun slet ikke kunne mærke andet.

[Sebastian Benvolio]

Øjeblikkene de delte var så hede og hentydende, at Sebastian nærmest ikke følte at han rigtig kunne etablere sig i dem. Hovedet var et virvar og fantasier og gode ideer - samtidig med at alkoholen selvfølgelig rungede ligeså tungt som bassen fra musikken. Han trak hende alligevel tættere, for at mærke hendes krop mod sin, og hånden var også listet en anelse nedad - temmelig tæt på hendes bagdel.

Han havde lyst til at hviske et forslag om at finde et mere behageligt sted at være, havde rationaliteten ikke banket på - eller nærmere - havde en elev ikke snublet over et gulvtæppe lidt derfra og reageret med et latterudbrud. Først, der slap Sebastians læber Stellas. Smilet om dem var så drenget og fjoget som det kunne være. "Måske skal vi gå ind igen..." Bemærkede han, "Bare gå i forvejen... Jeg... Jeg venter lige et øjeblik." 

[Stella Howard]

Den dejlige følelse af hans hånd på hendes bagdel fik hende til at smile en anelse mens hun kyssede Sebastian. Virkeligheden ramte hende dog, da en elev snublede bag hende og hun rettede sig pludseligt op og så sig forvirret omkring. Øjeblikket var ovre. De var ikke længere alene og Stella rødmede en anelse over, at nogen havde set dem være så intime.

Forsigtig strøg hun en lok af sit hår om bag øret og slog blikket ned, mens hun rømmede sig en anelse. "Måske." Mumlede hun.
"Du venter? Hvorfor?" Spurgte hun men så skævede hun nedad og forstod pludselig og blev derefter kun endnu mere rød i hovedet.

[Sebastian Benvolio]

Sebastians ansigt var åbenbart ikke varmt nok i forvejen, efter udvekslingen af de hede kys. Han trak dog lettere ned i T-shirten, selvom det måske ikke var så galt, hvis ikke man virkelig kiggede efter det. Han rømmede sig, før han fik kløet sig bag nakkehårene.

"Beklager. Jeg kan ikke... Gøre for det," Det var akavet, men det var en naturlig reaktion. Det var hændt før, i nærheden af Stella, men nu følte han måske at det var mere åbenlyst. Især, når der ventede en fest med en hel del elever som han ikke var klar på at være så glad for at se.

[Stella Howard]

Noget begynde at give mere mening, der var ting hun havde følt når de var tætte, som hun havde undret sig lidt over. Pludselig, blev der sammenkoblet en rød tråd mellem de ting hun havde læst i Sebastians fars papirer og virkeligheden.
Da han talte, skyndte hun sig at smile til ham, måske lidt for meget og lidt for opmuntrende.
"Du skal ikke være flov. Jeg vil ikke have du skammer dig." Sagde hun og gav hans hånd et klem. "Jeg skal nok passe lidt bedre på i fremtiden." Bemærkede hun, da hun følte sig en smule skyldig over at han var endt med at stå der og se ud som om, at han havde gjort noget forkert. Det var hendes tur til at blive flov nu, på grund af sin uvidenhed.

[Sebastian Benvolio]

Sebastians hånd trykkede blidt og tryghedssøgende om Stellas. "Det er helt i orden. Måske er det lidt ubelejligt, men jeg har intet imod det." sagde han. Tværtimod, satte han pris på nærheden mellem dem, selvom det kunne være svært at holde sig tilbage. 

Snart lænede han sig ind for at trykke et enkelt kys mod hendes læber, "Jeg kommer ind om et øjeblik, skat." Ordet blev sagt igen. Det føltes dog ikke fremmet i hans mund, selvom han ikke anede hvor latterligt det måske lød når det kom over hans læber. Han sendte hende et smil, før han lige tillod sig selv at få tankerne ind på den renere side igen.

Afsluttet.