Hvor muntert

[Elijah R. Ashworth]

Gillians argument var rimelig solidt, men det samme var Elijahs destruktive følelser. Han havde ikke meget erfaring med smerte og mørke, så derfor føltes det som et slag i ansigtet nu det dukkede op i hans liv.
"Du har ellers ikke virket særlig interesseret i hvordan jeg havde det, i lang tid." Sagde han og vendte blikket ligefrem.
"Er det bare fordi du har dårlig samvittighed?" Spurgte han og så derefter mod hende, mens han løftede sine øjenbryn.

[Gillian C. Fudge]

Indvendingen ramte et ømt sted, for Gillian var godt bevidst om, at ting var blevet forsømt på bekostning af Liam. Hun kunne også mærke det på Willard Ollivander. Men hverken Elijah eller Will var kommet til hende.

"Jeg bekymrer mig," vedholdt hun roligt og så hen på ham. "Jeg kerer mig om dig."

[Elijah R. Ashworth]

"I piger er bare ligeglade." Sagde han bittert og voldsomt uoriginalt.
"Jeg tror ikke på jer længere. Så meget har jeg da lært." Bemærkede han og bed kæberne sammen, mens han betragtede sine venner fjolle rundt inde i festlokalet. Han burde snart gå derind og se om de havde ødelagt noget.

[Gillian C. Fudge]

Gillian overvejede virkelig at rejse sig og gå, men hun kunne på den anden side hverken spotte Liam eller Alastair og hun ville heller ikke føle sig tryg, hvis hun bare stod og flagrede midt i det hele.

"Hvad mener du?" bed hun derfor på.

[Elijah R. Ashworth]

"Fordi en pige lod mig tro at hun kunne lide mig, bare for at droppe mig lige pludselig ud af det blå." Sagde han selvom det måske ikke var den helt sande udgave af historien.
"Manipulerende kælling." Bemærkede han og bed sine tænder sammen.

[Gillian C. Fudge]

Brynene blev hævet, men Gillian fik hurtigt kontrolleret sin mine igen. Hun tøvede lidt, men lagde så en hånd frem på bænken. Ingen tvang, men et tilbud om støtte og trøst.

“Du og Rhia er gået fra hinanden?”

[Elijah R. Ashworth]

"Ja. Hun gjorde det forbi i januar." Sagde han en smule monotont, mens hans blik gled hen over omgivelserne.
"Først var hun sur over, at jeg ikke havde talt mere med hende, så forsøgte jeg at undskylde, men intet fungerede." Forklarede han. Det virkede som lang tid siden, men alligevel gjorde det stadig ondt.

[Gillian C. Fudge]

Gillian så ned på sine hænder med et stik af dårlig samvittighed. Hun havde været så optaget af sig selv, at hun ikke havde set, at to af hendes nære gik igennem en hård periode, hun tog en dyb indånding.

“Det er jeg ked af, Elijah. Det vidste jeg ikke.”

[Elijah R. Ashworth]

"Det er okay. Jeg er ovre hende." Bemærkede han. Tydeligvis en kæmpe løgn og han prøvede måske også, at overbevise sig selv.
"Jeg har ikke brug for nogen. Slet ikke en dum pige." Sagde han og skar en grimasse.

[Gillian C. Fudge]

Gillian kunne godt gennemskue løgnen, men pointerede ikke, at alle behøvede nogen. Det virkede ikke som det rigtige tidspunkt til den slags visdomsord.

"Det er vist også for det bedste med dine planer om at tage til Amerika," bemærkede hun i et forsøg på at komme med en rationel vinkel på den ærgerlige situation.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah havde glemt alt om sine planer om at tage til Amerika, han havde været så fokuseret på sin smerte at han havde mistet fremtidsperspektivet.
"Sandt." Sagde han og trak på skuldrene. Han vidste dog ikke rigtig, om han egentlig havde lyst til at tage til Amerika. Nogle gange havde han, andre gange havde han ikke.

[Gillian C. Fudge]

Tavsheden sneg sig larmende og ubehagelig ind mellem dem på en måde, Gillian ikke havde op,eget det før. Elijah var normalt en god samtalepartner og de havde oftest noget at underholde sig med. Men nu var luften tyk af følelser, som de begge ikke vidste, hvordan de skulle håndtere eller tale om.

“I bor flot. Er dit værelse ovenpå?” spurgte hun i et forsøg på at komme hen til et lidt mere sikkert emne.

[Elijah R. Ashworth]

Måske var det alkoholen eller bare Elijahs dårlige forståelse af følelser, der gjorde at han ikke rigtig lagde mærke til den tykke luft. Han nikkede langsomt som svar på hendes spørgsmål og smilede derefter.
"Ja, skal jeg vise dig rundt?" Spurgte han. Måske i et forsøg på at gøre lidt op for hvor stor en idiot han lige havde været.

[Gillian C. Fudge]

Det var helt underligt at se ham smile lige pludselig og Gillian pillede lidt ved kanten på kjolens skørt, før hun fandt hans blik med et smalt smil. Hun nikkede afmålt og tøvede kun lidt, inden hun rejste sig igen.

“Gerne,” svarede hun.

[Elijah R. Ashworth]

Det havde åbenbart hjulpet på Elijahs humør og da de bevægede sig mod huset, følte han sig en smule bedre tilpas. I stedet for at gå tilbage til festen, gik han hen til hoveddøren.
"Herinde er biblioteket." Forklarede han og forsatte ind i et lokale fuld af bøger. "Såeh. Ja. Har læst mange af dem herinde efterhånden."