Smilehuller (S)

[Thalia Benvolio Farrell]

Emerald Hall, Crawley, Sydengland.

Markus Tobias Farrell

Den sidste vintermåned nærmede sig sin afslutning, hvilket behagede Thalia der ikke kunne vente til at solens stråler ville velsigne et ellers koldt og vådt England. I dag syntes det dog at klare op efter et par dage med piskene regn. Gårsdagens festlighederne syntes stadig at kunne mærkes hos Thalia der endnu ikke var kommet ud af sengen. Blikket gled hen på uret og et utilfredssuk forlod hende idet det stod klart at klokken var langt op å formiddagen. Hun gned sine øjne og trak dynen tættere omkring den solbrune nøgne krop og gemte hovedet ned i puden.

Hun løftede armen og mærkede efter ved siden af sig. Lagnet var koldt og dynen slået til side. Det undrede hende ikke at Markus ikke var blevet liggende. Hun funderede over om han mon var i haven når nu solen havde skænket dem med lidt varme, eller om han var fordybet i en bog på biblioteket.

Hun mumlede et par uforstående ord og lagde hånden over sit ansigt. Det var stadig for lyst til at hun ville kunne åbne dem helt, og blev derfor blot liggende og lyttede hvordan vejrtrækningen sank og hævede hendes brystkasse.

[Markus Tobias Farrell]

Selvom det havde været en alt andet end doven nat mellem ham og Thalia, var Markus hoppet tidligt i tøjet. Det fornuftige valg havde været at holde sengen, og være blot en smule bevidst og ærbødig over sin smukke kvinde, som med sine smidige bevægelser så aldeles forførende ud. Ovenikøbet var det en bedrift, som hun leverede i sin dybeste søvn.

Men fornuften havde på forhånd spillet fallit til hans utålmodige ønske om at komme ud og nyde den skyfrie himmel og svale morgenbrise. Han var løbet energisk ud i det lille skovbryn, i selskab med sin ligeså kulrede hønsehund.

Da Markus listede tilbage ind i soveværelset, med sit overentusiastiske åndedræt begrænset, var det tidsnok til at se Thalia lægge en hånd over ansigtet. Han smilede skævt og fortsatte hen til sengen. Han løftede enden af dynen, tog fat om hendes ankel og bevægede hånden opad langs skinnebenet.

[Thalia Benvolio Farrell]

Thalia forstod ikke altid hvordan hendes mand kunne være så meget et morgenmenneske. Til trods for at de begge mødte tidligt i hverdagen, sov Thalia, modsat Markus, længe i ferier og weekender.

Hun mærkede godt at han var tilbage, men gjorde ikke noget for at indikerer det. I stedet blev hun liggende i sengen og forsøgte at få bare et par minutter mere. Hvis hun dog bare vidste at det var langt op på formiddagen havde hun nok været en anelse hurtigere ude af sengen. Men i dag havde hun fri.

En lettere mumlen forlod Thalia der var glad for at Markus ikke denne dag havde valgt at trække hende ned på sig. "Godmorgen min egen" kom det alligevel frem fra hende som hun løftede hånden og så op på sin mand.

[Markus Tobias Farrell]

Markus var rimelig vidende om, at skønhedssøvn var opdigtet - alternativet var ellers, at der opstod et endeløst geled af mindreværdskomplekser fra mænd, som var misundelige over, at deres koner hver nat blev en smule kønnere end dem.

Men i takt med at han kærtegnede Thalias velformede ben konkluderede han fascineret, at hvis man en dag ønskede at finde håndgribelige beviser for ægte skønhedssøvn, var hans hustru den ideelle kandidat. Det var frustrerende, at hun altid blev liggende i sengen så længe. Især fordi at det ikke var trættende, men altid det modsatte, at se hende være sløv. 

"Godmorgen, elskede." Han bremsede hånden på hendes lår, og så mod hendes utilslørede ansigt. "Har du sovet godt?"

[Thalia Benvolio Farrell]

Thalia mumlede. Stadig en smule søvndrukken. Hun var dog ved så meget bevidsthed at hun stadig vidste hvad der foregik omkring hende. Hun nød altid de små kærtegn han kom med når han vækkede hende. Hun trak den ene ben en smule op og lod blikket hvile mod Markus' ansigt.

"Mmh. Jeg har sovet dejligt og længe" mussede hun fornøjet og gned igen en hånd mod sine øjne. Hun gabte og gjorde første forsøg på at sætte sig op, om ikke andet så blot for at kysse sin mand godmorgen.

"Har du?"

[Markus Tobias Farrell]

Markus smilede, endnu engang målløs over, at Thalia kunne gøre noget så fundamentalt kedeligt som søvn tiltrækkende. Interesseret fulgte han med i hvordan hendes ben fik en tiltalende facon, da hun trak benet op imod sig. Man var ikke i tvivl om, at hun var en god rytter.

Han rykkede ind midt i sengen, alt imens han lod hånden blive på låret. "Godt at høre." smilede han, og fandt ind imellem hendes ben. Det at hun satte sig op, var for Markus stikord til at læne sig ind i et langt, dvælende godmorgenkys.

"Absolut. Jeg synes ikke, at jeg gad blive liggende længere end højst nødvendigt," Han sendte hende et snedigt smil. "Men jeg er på alle måder veludhvilet. Og det på trods af, at jeg var længe oppe," 

[Thalia Benvolio Farrell]

Thalia sukkede tilpas mod hans læber. Det var lige hvad hun havde brug for. En stille og rolig lørdag hvor de hverken skulle præsterer eller ud af døren. Hun nød hans kærtegn og kunne slet ikke lade være med at inviterer til mere ved at samle sine ben rundt omkring hans hofter.

Et bryn gled op, og smilet svang sig underholdt hen over hendes læber. Nej han blev aldrig længere end hvad nødvendigt var, men han kom dog altid tilbage på et eller andet tidspunkt. Tanken fik hende til at smile skævt.

"Ja det blev ret sent" småsmilte hun og lænede sig ind mod ham igen for at stjæle endnu et kys, denne gang et mere sigende et.

[Markus Tobias Farrell]

Thalias tilfredse suk mod hans læber fik det til at krible lovende i Markus. Han brummede kækt tilbage, pirret af hvor forførende hun gjorde en ellers triviel lyd.

Hun var gennemført erotisk, og den sensuelle tyngde fra hendes lår, som sigende trykkede ind imod hans hofter, fik ham til at smile snedigt. En af de ting ved Thalia, som Markus var blød ved, var denne varmblodede, ublufærdige lidenskab. Der var intet middelmådigt eller banalt ved hende; hun strålede som den sydlandske sol, og hun var tiltrækkende bevidst om det.

Markus lænede sig ind i det sultne kys, og lod sine hænder glide mod indersiden af Thalias muskuløse lår. Han kærtegnede dem, alt imens han trak sine kys længere ned af hendes hage, hals og kraveben.

[Thalia Benvolio Farrell]

En lille let perlende latter syntes at omfavne Thalia. Det kildede altid når Markus fortsatte sine kys væk fra hendes mund. "Mmh. Du skal være glad for at skægget gør dig så pokkers sexet" mumlede hun og vred sig let under hans kærtegn. Fingrende gled blødt gennem hans halvlange hår, og da hun lukkede dem omkring det var det med et bestemt tag i det hun trak hånden en smule tilbage for at kunne møde hans blik.

Hun skubbede insisterende sin krop tættere mod hans, hun nået altid til et punkt hvor det kunne irriterer hende så grænseløst at han var så legelys. Han var altid så bevist i sine valg af kærtegn så han ville kunne få mest ud af det. "Du nyder desuden også at pine mig" kommenterede hun i en let mumlen før hendes læber igen var mod hans.

Dynen var blevet trukket af for et stykke tid siden, hvilket blot gjorde det hele en smule lettere da hun lænede sig tilbage, stadig med sine arme omkring ham. For også at gøre det lettere for ham slap hun det låste greb med sine ben omkring hans hofter.

[Markus Tobias Farrell]

Markus var i færd med at kysse det stykke af kravebenet, hvor barmen skulle til at begynde, da lyden af kåd latter og skælmske protester distraherede ham. "Det er vist steget dig til hovedet, at din sexappel er fordelt over det hele," Læberne dvælede unødvendigt længe ved den brune hud, inden han mærkede hovedet vippe en smule baglæns.

Grebet om hans hår var underspillet, men bestemt. Og det var ophidsende; rollerne var på spændende vis vendt om, så hun nu tog initiativet og inviterede hans krop ind til sin. Han brummede fornøjet ad hendes anklage. "Den last er vi vist to, der har."

Ordene fortabte sig i insisterende kys, og lidenskaben forgrenede sig efterhånden videre ud mellem dem. Idet Thalia slap skruestikken om hans hofter, skubbede Markus sin overkrop op i strakte arme. Han førte en hånd langs inderlåret, idet han lænede sig ind imod hendes ben.

[Thalia Benvolio Farrell]

"Ja, hvor har du det hårdt" mumlede hun nydende og trykkede instinktivt sin krop tættere mod hans berøringer. Hendes funklende øjne søgte hans varme og et bredt smil strakte sig hen over hendes læber. Det var ikke nogen dum måde at blive vækket på, og hun var efterhånden blevet særligt afhængig af måden hvorpå Markus tog sig af hende.

Hun mærkede hvordan hele kroppen skælvede under hans kærtegn da hans førte en hånd op langs låret. Nydende suk forlod hende og hun pressede sig selv tilbage mod madrassen. "Åh, du er så god ved mig" hviskede hun.

[Markus Tobias Farrell]

Markus brummede indforstået, tilfreds med at hans hustru forstod hans kvaler, inden han atter gav sig hen til deres favntag. Det var nemlig ikke nemt at være gift med nogen, der var så pokkers tiltrækkende, at man ikke altid kunne være voksen og produktiv. I al fald ikke udenfor soveværelset, eller hvis Thalia var afslørende påklædt.

Lyden af hendes bævende suk fik det til at krible forventningsfuldt i Markus. Han sukkede veltilpas ad det subtile velbehag, han mærkede bevæge sig gennem hele kroppen, og ud i retning af hendes lår. "Du gør mig så vild efter din krop." Som han dæmpet hviskede, krøb han tættere ind mod hendes lår og overkrop.

[Thalia Benvolio Farrell]

Når tiden og muligheden var til det kunne Thalia ikke lade være med at forhøre sin mand, særligt hvis han var begravet dybt i sit arbejde og igen havde mistet tidsfornemmelsen. Jo mere optaget han var, jo sværere kunne det ofte være at få ham til at løsrive sig.

Det var efterhånden blevet en del af hendes indentitet at være perfekt for sin mand, hvilket også betød at han stadigvæk ikke kendte til de kvaler og problemer hun ofte sad med. Hænderne gled gennem hans hår og videre over de stærke arme.

"Mmh. Elskede. Jeg må have dig" hendes ord druknede næsten i de hengivne støn.

[Markus Tobias Farrell]

At høre sin erotiske hustru gispe og decideret afkræve ens nærvær var en forførende gestus, og Thalias anstrengelser var tydeligvis ikke spildte på Markus. Han stønnede mod hendes varme hud, beruset af de tillokkende bevægelser og kulret af, hvor ømskindet hans krop efterhånden var blevet.

En ubehersket intensitet pressede sig på i kroppen, og han glædede sig til at de sammen lod sig overvælde af lidenskab. Markus var ellers notorisk ude af stand til at begrænse sig til noget enkeltstående. Men Thalia var lunefuld, og han udforskede hendes lår med en begejstring, som var de en ganske ny elskers.

"Og jeg må have dig. Forheksende kvindemenneske," Markus stønnede insisterende, og skubbede de velformede lår længere fra hinanden. Idet han omfavnede hende, lod han sin krop omslutte af hendes.

[Thalia Benvolio Farrell]

Thalia vred sig under hans kærtegn og det ene støn afløste det andet. Der var ingen intentioner om at skrue ned for de indtrængende lyde, og gik der nogen forbi soveværelsesdøren var man heller ikke i tvivl om hvad der foregik der inde.

Da Markus forenede dem knugede Thalia sine fingre om sengens lagen og hengav som fuldkommen til den hede elskov.

Hun var svedig og forpustet da hun kollapsede ned i sengen. Hun strakte kroppen let og trillede om på ryggen så hun kunne se op på sin mand. "Jeg bliver aldrig træt af at blive vækket sådan her" mumlede hun.