Post by Algernon McLaggen on Jan 23, 2019 0:44:46 GMT 1
Edmund Algernon McLaggen
KALDENAVN Han introducere sig oftest med sit mellemnavn, med mindre det er noget formelt. Derfor bliver han kaldt Algernon eller Al af venner, og ellers bare McLaggen af andre. Nogen gange Algernon McLaggen af lærere, fordi han har tre ældre søskende der sjovt nok har samme efternavn. Et alternativ er Lillebror McLaggen, hvilket han bestemt ikke bryder sig om.
FØDSELSDATO 14-01-2010
ALDER 15 år
NATIONALITET Engelsk og skotsk.
BLOD Halvblod
SOCIAL STATUS McLaggen-familien har i en lang generation været højtstående. Særligt i ministeriet, er det et velkendt navn. De hører til i den øvre middelklasse, da økonomien tog en dyk mens Algernons farfar stadig var familiens overhoved.
Udseende
FACECLAIM Levi Miller
UDSEENDE
Trods begge forældres lyse hår, har Algernon ligesom flere af sine søskende fået en noget mørkere manke - dog er han ikke sluppet udenom krøllerne og hans mors grå øjne. Om sommeren kan man fornemme en snert af fregner, og så har han let ved at blive rød i hovedet hvis han er vred eller pinlig.
Algernon har været længe om at ramme puberteten, men vokseværket har ikke fejlet noget, og han er derfor relativt ranglet at se på, da hans drengekrop er blevet strækket til 174 cm, uden det helt passer sammen ed resten af hans statur. Efterhånden er det dog blevet tydeligere, at han slægter sin far på i statur. Selvom han stadig vokser, har tydeligt træk til at få både brede skuldre og stærke arme.
Han går umiddelbart ikke ret ofte i muggleklæder, og er ikke voldsomt spraglet i sit tøjvalg. Han er dog af til blevet spottet i hjemmestrik, takket være hans søster Elisabeth.
SÆRLIGE EGENSKABER ingen
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Slytherin
ÅRGANG 5. år
TRYLLESTAV Algernon ejer en 12¾” fleksibel tryllestav af taks, med en kerne af dragehjertestreng.
"Yew wands are among the rarer kinds, and their ideal matches are likewise unusual, and occasionally notorious. The wand of yew is reputed to endow its possessor with the power of life and death, which might, of course, be said of all wands; and yet yew retains a particularly dark and fearsome reputation in the spheres of duelling and all curses. However, it is untrue to say (as those unlearned in wandlore often do) that those who use yew wands are more likely to be attracted to the Dark Arts than another. The witch or wizard best suited to a yew wand might equally prove a fierce protector of others. Wands hewn from these most long-lived trees have been found in the possession of heroes quite as often as of villains. Where wizards have been buried with wands of yew, the wand generally sprouts into a tree guarding the dead owner’s grave. What is certain, in my experience, is that the yew wand never chooses either a mediocre or a timid owner."
ANDRE EJENDELE Han har en almindelig slørugle ved navn Sir Alfred, som han fik kort tid efter hans yngste storesøster, tog afsted til Hogwarts.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Algernon har et relativt stort selvværd, og har altid ret - ifølge ham selv. Han har det bedst med at få sin vilje og han ikke nem at bide skeer med, hvis først han har sat sig op for et eller andet. Konkurrencegenet hos en yngste McLaggen er dog ikke ligeså tydeligt som hos de to ældste søskende, og selvom han helt klart fortrækker at være bedre end alle andre, så gider han ikke gå ind i kampe han på forhånd ved han ikke kan vinde.
Han bryder sig dog ikke om at blive sammenlignet med sine søskende - selvom han ser meget op til særligt sin bror - og selvom quidditch er i høj kurs i familien, er det aldrig noget Algernon er gået voldsomt meget op i, måske netop fordi han gerne ville gå sin egen vej.
Når det er sagt, så går han alligevel lidt i sin storebrors fodspor hvad angår piger. Hvis der er noget Algernon har lært af Ben, så er det, at der er prestige i at score piger, og at der ikke behøver at være noget særlig stærkt emotionelt bånd før man kan rykke lidt videre - for ikke at sige intet. Og det er selvom Ellie har gjort sit forsøg på at opdrage ham lidt i forhold til det med at behandle piger og kvinder som andet end objekter. Algernon har suget en del af det til sig, men bruger det egentlig bare til at charmere sig ind på de piger som er enige med hans søster.
Dermed ikke sagt, at han ikke elsker eller respekterer sine søstre! For Algernon er blod helt klart tykkere end vand, selvom han til tider også bare er en lille lidt irriterende lillebror der skal være lidt på tværs.
Ellers er han bare en ganske almindelig teenager, der synes at skolen nogle gange hænger lidt ud af halsen, og at piger til tider er umulige at gøre sig kloge på, uanset hvor meget han prøver. Venner er klogere end forældre og så ved han i øvrigt alting bedst selv, og er derfor for stolt til at spørger om hjælp hvis der er noget han har brug for.
MAGISKE TRÆK
••• Patronus •••
Det er endnu ikke lykkedes Algernon at lave en legemlig patronus. Han har endnu ikke fundeet et minde der er stærkt nok. Hvis det en dag lykkes, vl den tage form af en hingst.
••• Boggart •••
Tredje år på Hogwarts var første gang Algernon stødte på en boggert, og det var en ganske pinlig affære. Algernon har altid været rad for at skulle op om natten og stikke bare tær ned over sengekanten. Han har en irrationel frygt for at et eller andet tager fat og hiver ham ind under sengen.
••• Amortentia •••
Duften af Earl Grey, modne blommer, græs efter regn og frisk halm.
Baggrund
FAMILIE
Far • Cormac McLaggen, 46 år, fuldblod, ministerieansat.
Mor • Marietta Edgecombe, 45, halvblod, ministerieansat.
Storesøster • Henrietta Fletcher , 20 år, halvblod, aurorlærling.
Storebror • Benedict McLaggen , 18 år, halvblod, aurorlærling.
Storesøster • Elizabeth McLaggen , 16 år, halvblod, hogwartselev.
Morbror • Malcolm Edgecombe , 47 år, halvblod, professor på Hogwarts.
BOPÆL Familien er bosat i Stonehaven, Skotland, hvor McLaggen slægten kommer fra. Huset hedder Stoneywell.
HUSALF Familiens husalf hedder Trixie.
HISTORIE
Den 14. januar 2011 ankommer det yngste skud på stammen i McLaggen søskendeflokken. Hans storebror byder ham velkommen ved at eksploderer en af hans puder, og således får Algernon en meget fjerfyldt start på livet.
Som den mindste var der rigeligt med opmærksomhed til Algernon, og der var som regel altid nogen der havde tid til at være selskabelige. Måske var dette årsagen til, at Algernon hurtigt lærte at tale og gå, og også i en relativt tidlig alder af fire år, udviste sit første tegn på magi, og til stor glæde for begge forældre, der stadig ventede på at det skulle ske for deres yngste datter - og Algernons storesøster - Elisabeth. Det skete dog relativt kort tid efter, da hun blev seks.
Alt i alt havde Algernon altså en ganske udmærket barndom. Når han ikke brugte tid med Ellie der kun var få år ældre, rente han ofte i hælene på Ben - også selvom han ikke altid var velkommen - eller prøvede at lokke Hen til at læse ham historier. Når Ben og Hen var uvenner, var Algernon den første der prøvede at lokke mor til at stoppe det. Det var ikke altid det lykkedes.
I 2016 startede Hen på Hogwarts som den første af de fire søskende, og det gik op for Algernon hvor meget hun egentlig havde beskyttet særligt ham og Ellie gennem årene. Nu var Ben det ældste barn i huset, og det var helt klart ham der satte dagsordenen blandt børnene. Algernon var i en periode, hvor han kopierede alt hvad Ben gjorde, og adlød alt hvad han sagde i et forsøg på at imponere. Dette varede dog kun indtil Ben også forsvandt til Hogwarts i 2018 og blev sorteret ind på Slytherin ligesom Hen. Algernon besluttede sig for, at det ville han også når han engang skulle afsted.
Årene herefter brugte Algernon således mest sammen med Ellie i det store hus, og i særdeleshed også i laden sammen med hestene. Det var Ellie der lærte ham at ride og hendes sprudlende personlighed gjorde det næsten udholdeligt, at de nu kun var to børn tilbage i husholdningen. Når Hen og Ben kom hjem i ferierne, syntes Algernon at de blev mere og mere underlige og anderledes. De var slet ikke de samme børn, som han havde leget med inden de tog afsted. Men det var vel i grunden ikke så underligt.
Trods dette, var båndet til dem stadig stærkt, og Algernon elskede at høre dem begge fortælle ivrigt om livet på Hogwarts.
Da sommeren 2020 var ovre, blev det også Ellis tid til at tage af sted, og Algernon følte sig forladt i det store hus helt alene. Mor og far havde aldrig rigtig været så meget på banen når det gjaldt børnenes underholdning, fordi de havde travlt på arbejdet og så var søskendeflokken i øvrigt stor nok til, at de altid havde kunne underholde hinanden. Men nu var Algernon alene, og året kunne ikke gå hurtigt nok! Han var vant til at være sammen med nogen hele tiden, og kedede sig helt forfærdeligt alene. Så han plagede om et kæledyr. Ellie havde fået en killing da hun startede på Hogwarts, og det syntes Algernon bestemt retfærdiggjorde hans forespørgsel. Og der gik da heller ikke længe, før han fik plaget sig til en slørugle.
Heldigvis varede året ikke længere end alle andre år, og da det endelig blev hans tur til at tage af sted, var han så ophidset af spænding og glæde, at han var få skridt fra at løbe ind i den forkerte mur på perronen på Kings Cross den 1. september 2021. Hen stoppede ham heldigvis i tide.
I toget havde han regnet med at skulle følges med alle sine søskende, men de skulle alle sammen sidde med hver deres venner, og Ben rådede Algernon til at sætte sig med nogle andre førsteårs i stedet - gerne piger. Noget Ben virkede ualmindeligt optaget af, og særligt havde været fokuseret på i løbet af sommerferien. Hvad Algernon ikke havde opfanget var, at Ben i selvsamme sommer havde været sammen med en ældre pige fra Hogwarts, trods drengen ikke snakkede om andet.
2021/22
Første år på Hogwarts var helt og aldeles magisk for Algernon, og han blev sorteret ind på Slytherin som Hen og Ben, hvilket han var rigtig tilfreds med. Han fulgte ivrigt med i quidditch, pave stolt over, at to af hans søskende var på holdet.
2022/23
Andet år overvejede Algernon da også selv, om han skulle søge ind på teamet, men besluttede i en eller anden rebelsk trodsighed, at han ikke ville være en kopi af sine søskende. Han var allerede godt træt af at blive kaldt ”Benedict McLaggen” af lærere og særligt spøgelser, der lige skulle vænne sig til, at mini-McLaggen var startet på skolen.
2023/24
Allerede på tredje år blev det dog klart at Algernon slægtede sin storebror på - trods ambitioner om at være sig selv, og ikke en skygge af sine søskende. Og da Hen forlod skolen året før, var hun der nu ikke længere til at stoppe Ben fra, at lærer Algernon hvordan man skulle gebærde sig i verden - særligt omkring pigerne. Det var også i slutningen af tredje år, at Algernon stjal sit første kys fra en Ravenclaw pige, der heldigvis ikke havde været fuldstændig utilfreds med situationen.
2024/25
På fjerde år fangede han opmærksomheden fra en anden Ravenclaw pige som han forsøgte at flirte lidt med. Det blev dog ikke rigtig til noget, da hun var veninder med hende han havde kysset før sommeren, og hun derfor var meget tilbageholdende indtil han simpelthen ikke orkede at danse om den varme grød længere, og i stedet fandt sammen med en pige fra Gryffindor. De to listede ganske uskyldigt rundt sammen i et par måneder, inden de helt naturligt gik hver til sig igen - begge med deres uskyld i behold, selvom nogen ville mene at der havde været nogle knap så uskyldige kys.
2025/26
Nu går Algernon på femte år, og er den eneste McLaggen tilbage i Slytherin. Ellie går et år over ham, men er i Hufflepuff, og efterhånden som de hver især har fundet nye venner og bekendtskaber, ser de ikke ligeså meget til hinanden, som de gjorde i starten. Desuden virker Ellie generelt til at have alt for få timer i døgnet, og hvordan hun bære sig ad med at nå alle sine lektier og timer er en gåde for Algernon. I starten af femte år datede Algernon Alissa Avery , men det blev ikke til mere end lidt kysseri, selvom Algernon meget gerne ville have gået skridtet videre.
Andet
CBOX-NAVN moon moonALDER OTL
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.