På egne vinger [S]

[Hecate M. Carrow]

Over de sidste måneder havde Hecates tilværelse igen taget fart på en måde, hun kun huskede fra syvende år på Hogwarts. Den tilsyneladende evige tid som lærling var endt, og hun havde kunne forlade sit lille skrivebord hos Cornelius for i stedet at få tilbudt sit eget kontor. Ikke lige så stort, men det var hendes.

Knoerne dansede over den velkendte dør, før hun åbnede den og stak hovedet ind. "Nu er jeg officielt flyttet," informerede hun og trådte ind på kontoret, da hun havde konstateret, at han var alene.

"Så jeg tænkte, det var på sin plads at stikke vejen forbi."

Cornelius Cameron
Januar 2023

[Cornelius Cameron]

Cornelius så op, da døren gik til hans kontor og hans lærling gennem to og et halvt år trådte ind. Han smilede varmt til hende og kastede et blik rundt i rummet, der også føltes tommere.

"Jeg kommer til at savne dine velovervejede input, Hecate. Men det er dig fuldt forundt med den nye stilling," forsikrede han roligt. Han, i mellemtiden, kunne se frem til at få en ny lærling ind. Måske til sommer, måske den næstkommende sommer. Hun havde dog været hans første.

[Hecate M. Carrow]

Mentoren var en af de få mænd, der fik fremlokket reelle smil fra de fyldige læber og hvis meninger og selskab, Hecate rent faktisk værdsatte. “Jeg kommer også til at savne dine råd,” svarede hun og trak fingrene over en hylde i bogreolen, hun havde taget juridiske opslagsværker fra et utal af gange.

“Men jeg håber, din dør stadig er åben?” De brune øjne fandt hans blå.

[Cornelius Cameron]

Cornelius fulgte Hecate med blikket, imens hun tydeligvis sagde sit eget, lydløse farvel til kontoret. Hans øjne blev klemt lidt sammen med det smil, der fulgte spørgsmålet.

"Min dør er altid åben for dig," forsikrede han. "Jeg havde faktisk tænkt mig at foreslå dig en fyraftensøl. Du kan fortælle mig alt om dit nye kontor og høre den nyeste sladder om Perrins." Han så konspiratorisk ud. "Medmindre du har andre planer?"

[Hecate M. Carrow]

Hecate smilede taknemmeligt uden at lægge ord på. For en kvinde af mange ord var tavsheden i virkeligheden også mere sigende.

“Hvis du med øl mener vin, synes jeg det lyder som en plan, jeg kan stille mig bag,” svarede hun, især nysgerrig efter at høre sladder. Nysgerrigheden havde altid drevet hende fremad. “Det var faktisk den lumske bagtanke med besøget. Er du ved at være færdig for i dag?”

[Cornelius Cameron]

Et muntert fnys forlod Cornelius, hvis blik spillede lidt over svaret, før han nikkede. "Du må drikke hvad der passer dig, så længe ikke det ikke er det der ækle ildwhisky," svarede han afslappet, før han rejste sig og tog frakken fra sin stol.

"Jeg har en vældig masse papirarbejde, men der er god tid i morgen tidlig til at blive færdig med det, så jeg tror jeg vil kalde den, inden mine øjne skal bruge tandstikker for at holde sig åbne. Har du overtøj med eller skal vi ned og hente det?"

[Hecate M. Carrow]

Hecate havde ingen smag for hverken ildwhisky eller whisky og så derfor bare til, mens han fik pakket sig sammen. Hun tog tørklædet fra sin hals og med et lille svirp foldede det sig ud til en eksklusivt udseende kappe, som hun svang om skuldrene.

“Skal vi?” spurgte hun med et koket smil og et spillende blik. Hun ventede, til Cornelius nåede hen til hende, før hun sammen med ham forlod kontoret, hanket ind ved hans arm.

[Cornelius Cameron]

Cornelius var lidt akavet, da Hecate sneg sin arm ind i hans. Han benyttede sig af skiftet til elevatoren til at få sin egen arm fri med et varmt smil.

"Har du et særligt sted du gerne vil hen eller skal vi bare gå på den Utætte Kedel?"

[Hecate M. Carrow]

Hun tog det ikke personligt, da Cornelius trak armen til sig. Han havde aldrig haft samme flirtende tilgang til de moralske gråzoner som hun havde.

“Du ved da rigtigt, hvordan man skal invitere en kvinde ud at fejre, hm?” drillede hun ham letsindigt, netop som elevatorens døre igen gled op og lukkede dem ud.

[Cornelius Cameron]

Cornelius fnøs muntert og trådte ud i det enorme atrium, hvor alle skridt rungede en anelse. "Jeg var ikke klar over, at damen gerne ville opvartes," pointerede han drillende.

"Du er trods alt min gamle lærling. Jeg burde nærmest ikke registrere hvilket køn du havde."

[Hecate M. Carrow]

Hecate slap en munter lyd og fulgte ham til lyden af sine hæle beslutsomt marcherende over gulvet. “Jeg troede ikke, det betød noget,” bemærkede hun drilsk. Blikket var spillende og hun kunne ikke dy sig for at blinke til ham.

Hun slagtede farten, da de nåede pejsene. “Så Kedelen?”

[Cornelius Cameron]

Cornelius himlede en smule med øjnene, men bed ikke smilet i sig. Han var udmærket klar over, at Hecate var en kvinde, men han havde været hendes læremester i over to år og tænkte ikke sådan på hende. Ofte.

"Kedlen," konkluderede han. "De har vel også en slags vin..."

Han stoppede ved en af pejsene, tog en smule susepulver fra frakkelommen og kastede det ind, før han selv trådte efter og sagde navnet på sin destination.

[Hecate M. Carrow]

Hecate rystede lidt på hovedet over ham, smilende for sig selv i atriet, før hun selv kastede en håndfuld susepulver i pejsen. Hun trådte ud igen på Den Utætte Kedel og børstede kappen, mest for en sikkerheds skyld.

"Lad mig hente første omgang og så finder du os et sted at sidde?" foreslog hun, men ventede ikke på svar. Med lange skridt tråte hun hen til baren.

[Cornelius Cameron]

Det var altid nemmere for en køn kvinde at bestille og Cornelius havde ingen protester. Det var ikke første gang de drak en drink efter arbejde og hun vidste hvad han kunne lide.

Efter et øjeblik eller to, lykkedes det Cornelius at opstøve et bord med tre stole, der ikke var optaget. Han slog kløerne i det, hang sin frakke foldet op på den ene stol, hvor den ikke rørte gulvet, og satte sig roligt ned og ventede.

[Hecate M. Carrow]

Snart efter var Hecate på vej til bordet, Cornelius havde fundet, med en øl og et glas vin, som hun satte fra sin på bordet. Kappen svang hun af skuldrene igen og lagde den over stolryggen.

"Jeg håber ikke, jeg holder dig fra noget vigtigt," kommenterede hun med en tone, der tydede mere på det modsatte.