Flaskens bund

[Alastair Fudge]

Alastair slap en lyd, der ikke ligefrem afviste Lysanders anklage. Måden han rynkede svagt på næsen på ved synet af flasken understregede det da også kun. Han tog den og granskede mærket, før han hævede et mørkt øjenbryn i sin kærestes retning.

"Skulle det hjælpe på det her?"

[Lysander Scamander]

Lysander tiltede hovedet lidt med et smil i mundvigene. Han klemte øjnene en smule sammen og lænede hoften imod køkkenbordet.

"Hvis du bare vil have noget stærkt, kan du dreje låget af den der og drikke den rent," pointerede han drillende. "Men jeg bærer dig altså ikke hjem..."

[Alastair Fudge]

Alastair fnøs lavmælt. “Du sårer mig,” svarede han sarkastisk, men rakte dog flasken tilbage til Lysander. Det trak svag i hans ene mundvig.

“Men lad mig så se dig udføre din magi.”

[Lysander Scamander]

Lysander fnøs og hævede begge bryn lidt. "Jeg troede jeg havde udført min magi på dig for længst," pointerede han muntert, før han tog imod flasken med et spillende blik og gik på jagt efter tranebærsaft.

Han fandt både det, to glas og et sted med isterninger og blandede det hele sammen i en temmelig simpel drink, som havde en temmelig rød farve, der matchede hans kinder fint.

[Alastair Fudge]

Alastair kunne kun erklære sin enighed, men betragtede tavst, som Lysander blandede. Hans halvt skotske hjerte blødte lidt over at se whisky opblandet, men den ringe kvalitet hjalp på det. Alligevel så han en kende skeptisk ud, da han tog mod glasset.

Forsøgsvist duftede han til det, før han tog en tår. Han overvejede lidt. “Det er ikke... Dårligt.”

[Lysander Scamander]

Lysander hævede sit eget glas til læberne og tog en tår med et spillende blik. "Niks," svarede han. "Og det er præcis den slags overøsende komplimenter, som er grunden til, at jeg er så glad for dig."

Han smilede lidt. "Skal vi bare stjæle begge flasker med os og gå ud og finde festen?"

[Alastair Fudge]

Denne gang kom Alastair reelt til at grine. Det gjorde underværker for anspændtheden og skuldrene faldt helt tydeligt.

“Lad os det,” erklærede han, selvom det gav ham lyst til at dræne glasset endnu hurtigere. “Selvom du, så vidt jeg husker fra påsken, er i større risiko for at skulle bæres hjem end jeg er.”

[Lysander Scamander]

Lysander nappede begge flasker i en hånd og sit glas i det andet og valsede tilfreds ud af køkkenet.

"Kan du virkelig huske det?" Han så sig over skulderen. "Det var ikke mit kønneste øjeblik. Men jeg har ikke tænkt mig at blive så fuld nu. Jeg vil kunne kysse dig når klokken slår tolv."

[Alastair Fudge]

Alastair slap en munter lyd. “Selvfølgelig kan jeg huske det. Hvis ikke du havde været fuld, var det ikke sikkert at vi var her nu,” bemærkede han og smilede eftertænksomt.

Det var ikke løgn. Det var den aften det var gået op for ham at Lysander ikke bare tænkte på ham som en barndomsbekendt.

[Lysander Scamander]

Lysander så tilbage på Alastair med et blik fuld af ømhed, som hans kæreste smilede. Han vendte blikket frem for ikke at gå ind i nogen, men kunne stadig mærke den varme følelse i maven.

"Jeg er stadig lige så vild med dig som jeg var den aften," svarede han, halvt henover sin skulder.

[Alastair Fudge]

Alastair smilede lidt over ordene og slog kort blikket ned. Han havde ikke på det tidspunkt haft nogle følelser for Lysander - eller nogen anden fyr for den sags skyld, men det var kommet senere.

"Det er jeg glad for," konstaterede han lavmælt og så frem for sig. "Hvor er vi på vej hen?"

[Lysander Scamander]

Lysander førte an ind i en af de større stuer, hvor der var fyldt med mennesker, hver i deres egen verden omend det var med spil, druklege eller samtale. Han stoppede op og så på Alastair med en glød i blikket.

"Jeg tænkte vi kunne prøve noget helt nyt, hvor vi rent faktisk hang ud med andre mennesker," svarede han. "Som et par. Bare rolig - du behøver ikke kysse mig offentligt." Endnu. tilføjede han tavst.

[Alastair Fudge]

Alastair lyttede til Lysander med en generel tiltro til, at kæresten vidste alt der var at vide om at færde sig offentligt sammen. Et svagt smil rørte hans læber.

"Okay," konstaterede han og tog en tår af sin.. Mærkværdige drink. Han så sig lidt rundt. Han var god til fingere selskaber, men knapt så god til bare at blende ind her. Og han kunne ikke få øje på nogle af sine venner...

[Lysander Scamander]

Lysander havde stadig to flasker i den ene hånd og et glas i den anden, men han stillede flaskerne fra sig i en vindueskarm og rakte en hånd frem for at tage Alastairs hånd.

"Så... Derovre er de vist i gang med at spille et terningespil," konstaterede han. "Har du lyst til at være med?"

[Alastair Fudge]

Alastair accepterede, selvom han måske havde fået sin årlige dosis drukspil og de sluttede sig til spillet. Lang tid senere var det ovre, som de resterende spillere var blevet revet bort af andre, opmærksomhedskrævende eksistenser og til sidst sad der kun de to tilbage.

Alastair havde selv drukket en god del af indholdet i flaskerne de havde medbragt og det var det der resulterede i, at han bare sad og så på Lysander med et lidt dumt smil nu.