Tumle rundt

[Melanie Burton]

"Vi kan godt smutte væk." Sagde hun og blottede tænderne i et lille smil, mens hun tog hans hånd. Hun følte sig tryg ved ham nu og kysset havde været så dejligt at hun gerne ville have flere.
"Hvor skal vi gå hen?" Spurgte hun og så ham i øjnene.

[Raymond Carpentier]

Det lille tandsmil blev gengældt af Remy, før han roligt og selvsikkert lagde en arm om livet på hende og trak hende væk fra dansegulvet. Det kunne vel ikke være så svært at finde et sted de kunne få lov at være lidt mere private. "Vi finder et sted" Han var ikke bange for at tage ansvar, men lod dog også hende komme til hvis det var hvad hun ønskede. 

De gik gennem huset, til de fandt et ledigt værelse. "Det her ser ud til at være mere privat." Han åbnede døren mere op, og trak hende med ind, før han igen sultent søgte hendes læber. Hvorfor vente, hvis han kun havde til midnat?

[Melanie Burton]

Da de gik ind på værelset bankede Melanies hjerte hurtigere, hun havde ikke været alene med en dreng i lang tid og det gjorde hende lettere nervøs. Hun gengældte en smule tøvende kysset og forsøgte at slappe af, selvom hele hendes krop føltes som om hun skulle ind til eksamen.
"Undskyld, jeg kan ikke slappe af." Bemærkede hun og trak sig lidt væk og så ham i øjnene.

[Raymond Carpentier]

Ikke længe efter de var trådt ind i det lille værelse trak pigen sig væk. Det generede ham lidt. Han havde været så sikker på, at hun ville det samme som ham. Derfor så han nu på hende med hævet øjenbryn og spørgende udtryk i øjnene. “Jeg troede godt du ville?” Han forstod det ikke og valgte bare at læne sig op ad et bord, der var i rummet. Havde hun bare holdt ham for nar, eller var hun bare nervøs. Han så afventende på hende, roligt men bestemt. “Så jeg tog altså fejl af dig?”

[Melanie Burton]

Det var uventet det der skete, men nu hun stod her alene med ham fik hun kolde fødder. Hvad havde han tænkt sig der skulle ske? Hun havde jo aldrig gjort det før.
"Tog fejl af mig?" Spurgte hun og så på ham med et sårbart blik.
"Undskyld jeg blev bare nervøs. Er der noget galt i det? Det er ikke så tit jeg gør det her." Bemærkede hun og lod blikket glide ned over ham. Hvorfor trak han sig væk fra hende? Ville han ikke få hende til at føle sig godt tilpas?

[Raymond Carpentier]

Den eneste grundt til, at han trak sig lidt væk var for at give hende plads. Han ville ikke ende med at blive beskyldt for overgreb eller lignende. "Jeg troede du kunne lide det. At du havde styr på det" Var hun måske slet ikke så erfaren som hun udstrålede? Med et lille puff kom han fri af bordet og gik tættere på hende igen. Her tog han hendes hånd, og så hende i øjnene. "Har du overhovedet prøvet dette her før?" Han forventede at hun godt vidste hvad Dette her Betød og ventede på hendes svar stadig med hendes hånd i sin.

[Melanie Burton]

Det var lidt noget underligt noget at sige. Hvorfor sagde han det på den måde? Selvfølgelig kunne hun lide det, men hun havde ikke styr på noget. Hun var en teenagepige, ikke ligefrem typen der havde styr på ting.
Hendes blik gled ned på hans hånd, inden hun så ham i øjnene og rystede på hovedet.
"Nej." Mumlede hun og rødmede. Det var lidt en kæmpe løgn hun bildte alle ind. At hun var en erfaren dame der havde gjort det hele, når hun i virkeligheden nærmest ikke havde set en dreng nøgen.
"Er det et problem eller?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe.

[Raymond Carpentier]

Remy nikkede langsomt. Det gav lidt mere mening nu, selvom han havde været ret sikker på, at hun var en af de piger, man snakkede om havde gjort meget af det. Hun havde da også selv lagt op til det, havde hun ikke? "Nææh intet problem for mig hvert fald. Jeg ved ikke hvordan du har det med det." Jo hun havde netop sagt hun var nervøs, og hun lignede også lidt en der var utryg ved det hele. 
Hun gemte sig altså også. Hun skjulte en del om hvem hun var, men hadede stadig fuldblodstroldmænd for at ville holde forhold hemmelige. 
En tanke slog ham og han rynkede panden og så ned på hende. "Hvorfor gik du med herinde?" Det forstod han pludselig ikke længere.

[Melanie Burton]

Stemningen var ret anderledes nu og hun følte sig pludselig rimelig afvist. Forkert på en eller anden måde. Det gjorde hende ked af det, men hun forsøgte dog at skubbe følelsen lidt væk.
"Jeg ville bare gerne være sammen med dig, fordi det var hyggeligt og jeg kunne godt lide følelsen da du kyssede mig." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Efter den her afhøring, var hun dog ikke så sikker på hun havde lyst til det mere. De var vist ikke rigtig på samme side.

[Raymond Carpentier]

Remy trådte tættere på hende og lagde så en finger under hendes hage så han kunne tvinge hendes hoved en anelse op. "Du er også dejlig at kysse på" Han sendte hende et smil, før han igen lod deres læber mødes denne gang længere tid end før. Hvis hun kunne lide hans kys, havde han intet problem i at kysse hende. Faktisk blev han gerne ved helst. 
Han måtte dog slippe for at trække vejret og da denne naturlige pause opstod kiggede han på hende igen. "Du ser piv godt ud i aften og jeg får lov at kysse dig. Jeg er godt tilfreds." Forklarede han med et smil. Hun skulle ikke være så usikker. Det var ikke nødvendigt.

[Melanie Burton]

Da han trådte tættere på slog hendes hjerte lidt hurtigere, på den gode måde. Hun løftede hovedet, da han lagde en finger under hendes hage og smilede op til ham. Kysset gav hende en varm følelse i kroppen og hun gengældte det, mens hun lagde armene på hans skulder.
"Du er sød." Sagde hun og rødmede lidt over hans kompliment. Derefter pillede hun lidt ved en lok af hans hår og strøg den tilbage ind i resten af hans hår, selvom den gled ned foran hans ansigt igen øjeblikket efter hun slap den.

[Raymond Carpentier]

Remy var godt tilfreds med at hun ikke trak sig væk som han først havde frygtet. Hun virkede til at nyde det. Det var ret godt. Han havde et øjeblik været bange for at have skræmt hende væk, men hun var en hård negl alligevel viste det sig. 
Det føltes godt den måde hun pillede ved hans hår, og han kunne ikke lade være med at nyde det. "Jeg vil bare ikke presse dig til noget. Skønt der er meget jeg skal nå inden midnat." Han blev bevidst ved med at drille hende lidt med det nytårsfortsæt hun havde sat op for sig selv.. Og før hun kunne nå at sige noget var deres læber forenet igen. Denne gang lagde han armene om hende, og trak hende helt ind til sig, så deres kroppe rørte hinanden. Det var godt!

[Melanie Burton]

Midnat. Det var det der nytårsforsæt. Hun skulle til at sige noget, men øjeblikket efter mærkede hun hans læber mod sine igen og hun kunne ikke rigtig andet, end at blive blød i kroppen og lade ham kysse hende. Da han trak hende ind til sig, blev hun lettere rød i kinderne over at mærke hans krop så tæt på. Det var rart, men også en smule fremmed og nyt. Hun kyssede ham dog lidt mere passioneret, mens hun lod fingrene glide ind i hans mørke hår.

[Raymond Carpentier]

Remy smilede til hende da deres læber igen skiltes. Han så smilende ned på hende eftersom hun denne gang havde virket mere villig. "Ville du sige noget?" Spurgte han så med et glimt i øje. Hun var så fucking inspirerende og det pirrede ham lidt at hun måske gjorde alvor af sit nytårsforsæt. Han måtte jo sørge for at hun fik ændret det.

[Melanie Burton]

Melanie havde glemt alt om hvad hun ville sige. Kysset havde distraheret hendes tanker en hel del. Derfor så hun også bare overrasket på ham, fordi han stoppede det.
"Nej?" Sagde hun og så ham i øjnene.
"Tænkte bare mere på om jeg ikke snart skulle ud af tøjet." Bemærkede hun og smilede sigende til ham, mens hun bed ned i sin underlæbe. Det var ret spændende det her og hun ville gerne have, at det var i aften det skete.