Joy to the world

[Patsy Murray]

Tråd til Gillian C. Fudge

Der var ikke længe til at skolekoret skulle synge og Patsy var ærligt talt lidt spændt. Hun vidste at @theevilqueen5 ville kigge stolt på at hun sang, men hvad med Duncan Brown? Hun havde stadig ikke set ham nogen steder, men det var måske også godt det samme. Hele tiden holdt hun dog også øje med Liam. Han var svær at finde nogen steder, men hun var nysgerrig for at se hvem Lektier-pigen kunne være. Måske kunne hun gætte det ud fra hvem han snakkede med?

Der blev gjort signal til at Skolekoret skulle stille sig klar og Patsy gik op hvor de skulle samles. Her smilede hun rundt til de få mennesker der var kommet før hende. En af dem var Gillian. Hun var virkelig dygtigt. Det var nok også derfor hun havde en solo. "Er du klar?" Spurgte hun smilende Gillian, måske fordi hun selv var lidt nervøs.

[Gillian C. Fudge]

Skolekoret var samlet og selvom Gillian udadtil var rolig som altid, var hendes indre helt sammenknudret og klemt. Hendes håndflader var en smule svedige og hun trak dem lidt nervøst over kjolen for at udglatte mulige folder, ikke at der var nogen selvfølgelig.

“Hm?” Gillian så hen på Patsy og nikkede. “Selvfølgelig.” Blikket gled ud mod den fyldte sal i søgen på et par mørke øjne, der kunne fjerne tvivl og usikkerhed.

[Patsy Murray]

Patsy smilede over Gillian, hun ville helt sikkert også selv være ret spændt, hvis det var hende der skulle synge solo. Det havde hun dog endnu ikke fået lov til. Det var dynd for hun var en god sanger, hun lod sig bare helt ikke bemærke af det. 

Roligt løftede hun en hånd og gav den andens arm et klem. “Du skal nok klare det.” Så fulgte hun pigens blik ud over forsamlingen. “Hvem er du fulgtes med?” Spurgte hun. Delvis af nysgerrighed, men også for at prøve at snakke om noget andet indtil de skulle synge. 

[Gillian C. Fudge]

Gillian var slet ikke i tvivl om, at hun nok skulle klare den. Hun havde immervæk været med i koret siden sit første år og det at ydmyge sig selv foran hele skolen var ikke en mulighed.

Blikket fandt endelig William Knight i mængden og hun mærkede straks roen sænke sig, efterfulgt af en let kildrende fornemmelse, der farvede hendes kinder varme. Modstræbende rev hun blikket fra ham og så over på Patsy.

"Willard Ollivander. Han er vejleder," svarede hun roligt.

[Patsy Murray]

Patsy bed mærker i at Gillians kinder pludselig blussede en anelse op, og kiggede derfor i retningen af hvor hendes blik ramte, men der var så mange elever, at det var svært at se præcis hvem af dem hun kiggede på. Patsy smilede dog til hende. "Du ser ud til at være glad for ham." kommenterede hun roligt og regnede selvfølgelig med, at det var Willard der fik hende til at blusse op.

[Gillian C. Fudge]

Der tegnede sig en lille fold mellem de let sammentrukne øjenbryn. "Han er min bedste ven," konstaterede hun blot og så ud mod den fyldte sal igen.

"Er du fulgtes med nogen?"

[Patsy Murray]

Patsy stod og så ud over folkene som Gillian fortalte, og kunne ikke lade være med at smile. "Det kender jeg.. Det med at have en rigtig god ven" Hendes øjne var faldet på William Knight i menneskemængden og han fik hende til at smile som altid.  Det var godt at vide at han var der. Hun burde nok fortælle ham om Duncan, men det kom nok. Måske i ferien eller i det nye år. Hun ville væe helt sikker i sin sag først. "Nej. Jeg spurgte Liam, men han sagde nej. Han øhm... " Hun rynkede panden hvor meget måtte hun egentlig sige? "Han ville gerne holde pladsen fri for en anden. Vi skal dog danse den første dans sammen. Det er tradition. det har vi gjort siden vi startede her." Hun smilede ved tanken om det. og håbede Gillian ikke ville spørge mere ind til Liams pige. For hun havde lovet ikke at sige noget.

[Gillian C. Fudge]

Gillian var ret ligeglad med Patsy som person, men undte hende da bestemt at have en god ven. Derfor var det heller ikke det, hun bed mærke i.

"Liam?" spurgte hun og kom først der i tanke om, at de jo var på samme år og kollegium. Og hun da vist nok havde set dem sammen et par gange. "Jamen det lyder da... Hyggeligt."

Jalousien ulmede allerede nu varmt i maven ved tanken om, at pigen kunne få lov til at dele en dans med Liam, hendes Liam, nu de ikke kunne.

[Patsy Murray]

Patsy så undrende på Gillian mens brynene rynkede sig sammen. Det virkede som om Gillian havde et eller andet med Liam. "Det er hyggeligt. Kender du ham?" Hun mente da ellers ikke at have hørt Liam snakke om Gillian, men hun kunne da tage fejl. 
Patsy forstod ikke pigens reaktionsmønster og blev et øjeblik i tvivl om, om hun havde sagt noget forkert. "Er der noget galt?"

[Gillian C. Fudge]

Gillian brugte et øjeblik på at vurdere sin fremgangsmåde, før hun så hen på hende og trak ganske let på skuldrene.

"Kender ville være et stærkt ord," konstaterede hun, forsigtig med ikke at lade ansigtet røbe de stærke følelser, der gemte sig bag den halve løgn. "Jeg har hjulpet ham med lektierne."

[Patsy Murray]

Patsy kom til at måbe over pigens ord. Et øjeblik stod hun bare og så dum ud med store øjne og åben mund. "Lektier? Du... Du hjælper ham med Lektier?!" Var det hende? Var hun Lektie-pigen? 
Patsy stod bare og stirrede og var nok egentlig lidt uhøflig. men det virkede bare til at passe så godt sammen. 
Så uden helt at det var meningen kiggede hun pigen lidt efter i sømmene. Det skulle altså angiveligt så være pigen som Liam var forelsket i og havde planer med.

[Gillian C. Fudge]

Folden mellem Gillians bryn blev kun dybere af Patsys overdrevne reaktion, i hvert fald set fra en pige, der sjældent så meget som trak på smilebåndet. Hun trådte et skridt tilbage, bare for en sikkerheds skyld.

"Ja. Vores forældre er bekendte," svarede hun, denne gang lidt på vagt for endnu en overvældende reaktion.

[Patsy Murray]

Passede det? Hun mindedes ikke at have hørt Liam nævne at hans forælde kendte Fudges. Det var bare for tydeligt at sammentraf lige pludselig og brikker begyndte at forme sig for Patsy. Havde hun egentlig ikke også høre et rygte et sted med noget Fudges og Liam? 
Hun bed sig lidt i kinden og trådte så lidt nærmere på pige og sænkede stemmen. "Er det dig der har fået ham til at lave lektier her igennem de sidste par måneder?" Hvis hun sagde ja til det, så ville Patsy være sikker på at Gillian var Lektie-pigen, men hvad gjorde hun så? Kunne hun fortælle at hun vidste lidt?

[Gillian C. Fudge]

Der var mange ting, Gillian var ukomfortabel med og fysisk kontakt var én af dem, så da Patsy trådte tættere på, trådte hun ligeså et skridt tilbage. Hun tog en dyb indånding.

"Det ville jeg ikke vide. Jeg har blot forsøgt at få hans karakterer på rette vej, inden han skal tage sin F.U.T," svarede hun.

[Patsy Murray]

Det var hende. Det måtte være hende! Patsy kunne ikke lade være med at smile over det. Gillian var en sød pige, lidt anderledes end hun selv var, men helt sikkert sød. Hun ville være godt for Liam. Patsy kiggede ud mod eleverne for at få øje på Liam. "Hmm.. hvis du er den jeg tror du er, så har du vendt helt op og ned på ham. Jeg har aldrig set ham sådan før. Så glad og så... forelsket."