Kunsten at tilpasse sig

[Sebastian Benvolio]

Clementine Moreau

Det var åbenbart foruroligende nemt at forsvinde fra venner og kærester i Avery-ejendommen. Det skulle ikke undre ham hvis hans kæreste,gennem ikke meget mere  end en uge, Stella Howard , var blevet trukket afsted med veninden Alissa Avery . 

Sebastian betragtede et eller andet besynderligt maleri på en af væggene, mens han støttede en ingefærøl en smule mod overkroppen. Først da han bemærkede et velkendt ansigt ud af øjenkrogen, vristede han øjnene væk fra de kalkulerede penselstrøg, "Clem." Han sendte sin anfører et bredt og venligt smil.

[Clementine Moreau]

Clementine havde i lang tid følt sig alene og ved siden af sig selv ovenpå alt det hun havde rodet sig ud i med Kevin McCormack, men for første gang følte hun sig mere eller mindre som sig selv igen, da hun spankulerede gennem de mange klassekammerater og til sidst så et ansigt, der var mere velkendt end de andre.

“Står du her og glaner?” spurgte hun muntert, men tøvede dog ikke med at give sin holdkammerat, og ven, et solidt kram. Så gled hendes blik mod det maleri han havde set på. Et enkelt, skeptisk øjenbryn hævede sig i hans retning, mens det allerede trak drillende i hendes mundvige.

[Sebastian Benvolio]

Krammet blev gengældt, hvorefter et venligt smil bevægede sig over læberne og understregede smilehullerne. Ryggen blev vendt en smule til maleriet hvorefter han satte flasken til munden og tog en enkelt tår af øllen.

"En kammerat forsøgte at få mig ud på dansegulvet," En skæv-smilet grimasse flugtede over ham,  "men jeg kunne fornemme at jeg nærmere ville komme til at slæbe ham rundt derude, så meget som han drikker." Han havde foreslået vennen at han måske lige skulle sætte sig ned med nogen af de andre fra sovesalen, før han begav sig ud på et balance-eventyr, "God aften indtil videre?" spurgte han dernæst.

[Clementine Moreau]

Clementine grinede over hans ord og så på ham med sympati i blikket. Hun tog en slurk af sin drink. “Så forstår jeg bedre. Det føles ærligt talt også lidt som om man er på museum her,” fnøs hun, før hun alligevel smilede skævt.

“Men det er nu lækkert nok med ferie. Og lidt alkohol...”

[Sebastian Benvolio]

Sebastian kunne ikke være mere enig. Ferien var tiltrængt og alkoholen gjorde bestemt musklerne, hjernen og hæmningerne mere afslappede, selvom han vidste at mange nok ville fortryde deres fest-entusiasme dagen derpå. 

"Bestemt," sammenstykkede han med et nik, "Det er nok sundt for holdet især at slappe af, så vi kan samle mod til den næste kamp."

[Clementine Moreau]

Clementine slap en enig lyd. Ingen havde været i tvivl om, at hun ikke havde været glad efter sidste kamps resultat, men hun havde hurtigt fundet modet igen. "Det kan jo kun gå bedre, kan man sige," spøgte hun endda, selvom det gjorde en lille smule ondt. Hun puffede let til Sebastian med den ene arm. Det var ikke en aften til at være alt for alvorlig.

"Får du så gjort det? Slappet af?"

[Sebastian Benvolio]

Selvom grå skyer hang truende over samtaleemnet som Sebastian havde disket frem, var han ligeså hurtig til at slå det hen, da Clementine kom med en afledningsmanøvre. De burde nok fokusere på festen, friheden og det nye år.

Han nikkede. Der var nærmest noget halvfjoget over hans udtryk. "Bestemt," svarede han, "Selvom jeg ikke tror at Alissa Avery er synderlig glad for min tilstedeværelse. Hun er vist ikke vild med at mig og Stella Howard er blevet kærester."

[Clementine Moreau]

Selvom Alissa Avery uden tvivl betragtede sig som dronningen af Hogwarts, så vidste Clementine knapt nok hvem hun var. Af samme grund hævede hun bare et øjenbryn i retning af Sebastian og fnøs muntert.

"Hvorfor går hun op i det? Og tillykke, i øvrigt."

[Sebastian Benvolio]

Smilet blev en smule skævere og afslørede det ene smilehul. Han kløede sig bag nakken og det halvkrøllede brune hår.

"Tak," bemærkede han, før han vendte tilbage til spørgsmålet. "Ehm... Jamen, jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror bare hun ikke mener jeg er god nok til hendes bedste veninde. Det virker ærlig talt som om hun har ejerskabsfornemmelser overfor Stella, eller noget i den dur." Det var tydeligt at han ikke kendte svaret præcist. 

"Jeg forstår at være overbeskyttende, men det er næsten for meget."

[Clementine Moreau]

Clementine så temmelig skeptisk på sin ven. Der var ingen tvivl om, hvis parti hun ville tage - og tog. En indigneret lyd undslap hende. "Sikke noget pis," konstaterede hun ligefremt.

"Er hun selv forelsket i hende eller noget?"

[Sebastian Benvolio]

Clementine havde ret. Det var virkelig noget pis. Sebastian var dog nok for ren i mælet til at ytre det sådan, men det passede perfekt.

Smilet blev skævere og en smule mere ironisk, "Det skulle man næsten tro," bemærkede han og kløede sig en smule i panden, "Man kan bare ikke undgå at føle at det pigebarn tvinger Stella til at vælge mellem hende eller mig." Det var ikke et valg han ville udsætte nogen for.

[Clementine Moreau]

Clementine syntes ærligt talt ikke at festens værtinde lød som særligt godt selskab, men hun kendte hende heller ikke. Hele scenariet virkede dog temmelig absurd.

"Men... Hvorfor? Kan hun ikke tåle ikke at få hele opmærksomheden eller hvad går det lige ud på?"

[Sebastian Benvolio]

Sebastian måtte trække en smule på skuldrene. Han ville ønske at han havde alle de rette svar. Det virkede besynderligt at den største kantsten i hans forhold, var kærestens bedste veninde. Selve forholdet burde handle om dem.

"Garanteret," godkendte han med et nik, "Jeg kan næppe gøre noget. Jeg skal jo nødigt komme mellem to venner." Han strøg en hånd gennem sit hår, men fnyste så og satte ingefærøllen til læberne. 

[Clementine Moreau]

Clementine slap endnu en skeptisk lyd og tog en tår af sin øl. Brynene trak sig sammen over Sebastians resignerende ord og hun så over på ham. "Helt ærligt, Bash," begyndte hun.

"Altså, jeg kan godt se hvad du mener. Men du kan da ikke trække dig, bare fordi hendes veninde er en diva. Er du ikke glad for Stella, eller hvad?"

[Sebastian Benvolio]

Sebastian vidste hvor medgørlig han sommetider kunne være, men det var alligevel med en oprigtighed at han tilkendegav; "Jeg har ikke tænkt mig at trække mig." Han rystede blidt, men selvsikkert på hovedet.

"Men jeg ved heller ikke om jeg bør bukke nakken for pigebarnet, fordi hun er min kærestes veninde." Han kunne måske gøre det i visse stunder, men når Alissa syntes at diktere forholdet mellem ham og Stella, blev tingene komplicerede. "Det er bare en svær situation, du ved. Stella betyder rigtig meget for mig."