Et nyt år, en ny begyndelse

[Imrah Avery]

Imrah tiltede hovedet lidt og så på Augusta med et svagt smil. "Bliver der ingen næste gang?"

Han rakte lidt frem for at stryge sine fingerspidser over hendes ene, nøgne ben. Hun var stadig helt afklædt og hans blik slugte hende uden undskyldninger.

[Augusta Avery]

Spørgsmålet affødte en lille kolbøtte i hendes mellemgulv og hun bed sammen om et smil igen, før hun nikkede. "Det håber jeg," konstaterede hun og mente det. Måske håbede hun også på mere end det, men det turde hun alligevel ikke spørge om. Selvom hun var svagt bevidst om, hvad hun var kommet til at indrømme i kampens hede.

"Skulle vi nedenunder...?"

[Imrah Avery]

Imrah var komplet ubevidst om hvad han var kommet til at indrømme i kampens hede og han smilede blot muntert, før han rejste sig.

"Absolut, lamselår," svarede han, før han gik på jagt efter resten af sit tøj, der lå smidt rundt på det lille værelse.

[Augusta Avery]

Augusta var grundigt tilfreds og brugte ikke lang tid på at benytte håndklædet, da først han var optaget af andet. Trusserne fulgte og eftersom alt andet hun skulle var at tage kjolen på, tog det ikke længe at blive klar.

“Hvad er klokken egentlig? Vi er ikke gået glip af det...?”

[Imrah Avery]

Imrah hev sin tynde, grønne frakke på og kørte en hånd gennem håret. Han pillede et lommeur ud fra en skuffe i et slankt møbel op af væggen og rystede på hovedet. "Vi har masser af tid. Den er kun elleve."

Han så på hende med et muntert træk i mundvigene. "Og du har det kønneste bollehår. Spejl?" Han trak et frem og rakte det til hende.

[Augusta Avery]

Augusta tog imod spejlet og slap et muntert fnys over det hun så. Der var vist intet håb for krøllerne, hvis ikke hun skulle have en børste gennem det. "Hold det lige," sagde hun i stedet og rakte spejlet tilbage, før hun gik på jagt efter den lille taske, hun havde haft med sig. Hun fandt den og en hårelastik, før hun vendte tilbage til spejlet.

Med lidt manøvrering fik hun samlet det meste af håret i en knude på baghovedet og viklet elastikken om. Da hun var tilfreds, rettede hun sig op og snurrede en enkelt gang rundt foran Imrah (med relativ forsigtighed - hun var jo en Longbottom).

"Anstændigt nok?"

[Imrah Avery]

Imrah smilede skævt af Augusta. Han lod blikket glide over hende ved spørgsmålet.

"Absolut," svarede han med et glimt i øjet. "Kom smukke, festen venter."

Han holdt døren åben for hende og forlod selv sit soveværelse.

Lukket