Tilbagetrukne kløer

[Imrah Avery]

Imrah himlede lidt med øjnene over svaret, lukkede en tung indånding ud og kløede sig på siden af halsen. "Det var ikke sådan jeg mente det, Liam," svarede han, efter at have talt til fem.

"Det var en joke. Måske ikke en særlig god en..."

[William Knight]

Kæben spændtes i et øjeblik, men slappede mere af det næste. Sommetider føltes det så skrøbeligt mellem ham og Gillian, at han frygtede at en enkelt udefrakommende kommentar kunne smadre det hele mod jorden. 

"Glem det, Imrah," Han trak flygtigt på smilebåndet og lagde en tung hånd på kammeratens skulder for at give den et kort klem, "Jeg beskytter sgu bare min dame." Selvom det stadig føltes som om hun ikke var hans.

[Imrah Avery]

Imrah kunne have kommenteret, at Liam havde to damer, men så skulle han samtidig definere Sophia som sin dame og det kom ikke på tale. Han nøjedes derfor også bare med at nikke lidt med en dæmpet brummen.

"Jeg håber du får lov til at komme til nytårsfesten. Du kan tage Gillian med."

[William Knight]

Nytårsfesten. Det var ikke en begivenhed han havde skænket mange tanker, efter han havde truffet beslutningen om at overbringe nyheden til sine forældre. Nok var han myndig og fri til at gøre hvad han ville når alt kom til alt, men han havde intet behov for at gnide salt i såret, hvis det kun krævede tid at læge. 

"Jeg ser på det, Im." bemærkede han, med et roligt smil. Vejledernes dans var efterhånden ved at munde ud og utålmodigheden begyndte at boble i ham. "Jeg henter noget at drikke. Vi ses du." Han havde planer om at møde Gillian til aften. Den første tid alene. I sikkerhed. Måske var det en fantasi, men den skulle udleves.

Afsluttet.