Hårdt ramt

[Raymond Carpentier]

Remy var ikke let at skubbe væk og alkoholen fra punchen havde sat sig nok i ham, til at han ikke lyttede til fornuft. Derfor stoppede han heller ikke, da hun bad om det. Det var jo kun fordi hun ikke vidste bedre. "kom nu Nora. Du er pisse lækker lad det ikke gå til spilde. Marcas er her ikke." Remy slog ud med armene og så sig omkring Marcas var ikke at se noget sted. "Desuden vil han sikkert ikke have dig hvis du slet ikke kan lide lidt frækt. Vær nu ikke så kedelig. Sådan en er der ingen der ville have." HA tog fat om hende igen og trak hende tæt ind til sig, så han kunne mærke hendes krop imod sin egen.

[Deleted]

Det gav et ryk i Nora, som Remy ikke stoppede, da hun bad om det. Hjertet hamrede i brystet på hende, som Remy forsøgte at overtale hende og langsom, kunne hun mærke, hvordan panik og og angst begyndte lige så stille at indfinde sig, som hans hænder vandrede ned over hendes krop og hendes former, som han trak hende tæt og hun kun alt for tydeligt kunne mærke Remy’s krop imod sin. Samtidig, gjorde hans ord ondt. De gjorde hende ked af det. Ikke så meget fordi han antydede at hun var kedelig, men mere fordi han antydede at Marcas ikke ville have hende, hvis ikke hun var med på den slag. “Remy! Jeg vil gerne have du slip..Slipper mig! Be’ om..” Tonen blev langsomt panisk, som hun kunne mærke sårene presse sig på. Hans hænder var ubehagelige…Og ikke mindst, var det ubehageligt at han holdt så godt fast at hun knapt kunne røre sig ud af flækken. Trods alt, stod hun stadig rimelig presset op imod stenstolpen.

[Marcas MacFusty]

Marcas havde ledt længe efter Nora, der var gået langt over 5 minutter og han forstod ikke hvor hun var blevet af. Han havde spurgt lidt omkring, og nogen fortalte de havde set hende gå udenfor med en ven. Kunne det mon være @theevilqueen20? Det virkede dog stadig underligt, at hun bare være gået.

Derfor gik han nu og ledte efter hende, da han pludselig hørte et velkendt råb. Nora! Han skyndte sig i retningen af stemmen og så Remy omfavne hende. Hvad skete der for folk til de her fester. "Slip hende dog!" Råbte han til Remy.

[Raymond Carpentier]

Remy hørte godt Marcas komme med lod ikke til at være genert at det. i stedet smilede han bare og lænede sig ind imod Nora for at kysse hende, han nåede dog ikke så langt, før han mærkede en hård knytnæve i ansigtet. Remy blev ret rundt på gulvet og måtte slippe Nora for at tage sig til øjet. "For Fanden din psykopat." Råbte han mod Marcas der netop havde slået ham. Han forsøgte at komme på benene igen, for at slå ud efter MArcas også.

[Deleted]

”Marcas..!” Til Nora’s lettelse, hørte hun med et en velkendt stemme råbe op for hende og som hun vendte så op, fik hun øjeblikkeligt øje på Marcas. Fokus gled dog hurtigt tilbage på Remy, som han lænede sig ind imod hende og….Det gav et ryk i Nora. Forskrækket, vaklede hun tilbage, som Remy med ét lå for fødderne af hende på gulvet. Lige der, gik det op for hende, at Marcas havde slået ham. Hendes date havde reddet hende, selvom han muligvis selv risikerede at få tæsk for det. Trods alt, lod Remy ikke til at være typen, der holdt tilbage med den slags. Af hvad Nora vidste af, havde han været involveret i en masse rod. Alligevel, var hun hurtigt henne bag Marcas. Fandeme nej om hun skulle nyde mere af Remy. Alligevel sendte hun Marcas et taknemmeligt blik. Det, før hun så skarpt på Remy, som slog ud efter ham.

[Marcas MacFusty]

"Lyt dog til hvad hun sige dit fæ!" Råbte Marcas bare. Det var utroligt han aldrig endte i dette her med slagsmål og den slags, men Nora fortjente ikke den slags. Det var der ingen der gjorde.
Et kort øjeblik så Marcas efter Nora for at tjekke om hun var okay, hvilket blot resulterede i at Remy gav ham en lige i højre, der fik Marcas til at vakle faretruende. "Gå Nora, find en lærer eller noget. Måske min bror"

[Deleted]

Det første øjeblik Nora havde stillet sig om bag Marcas, stod hun bare lettere akavet og holdt oom sig selv, som et andet pjevset barn. Hun tørrede en enkelt tåre væk fra sin kind, før Marcas vendte sig om og så på hende og overvejede et kort øjeblik at sige noget. I samme øjeblik fik Marcas dog en knytnæve direkte tilbage af Remy, før han vaklede tilbage, så han var lige ved at skvatte. "Marcas!" Nora betragtede chokeret sceneariet, der udspillede sig foran hende, før hun instinktivt, trådte imellem drengene. Hun stak så Remy en syngende lussing, så det rungede i den lille åbne korridor. Det, i håb om at han ville vakle nok bagover til at han ikke ville tæske videre på Marcas. Opmærksomheden blev så atter vendt imod den vaklende rødtop igen, og før hun selv vidste af det, var hun henne ved ham, hvor hun plantede et kys på hans bløde læber. Hænderne placerede hun blidt på hans kinder, som for at holde ham forsigtigt fast og fange hans fokus. Det fortjente han, sådan som han stod op for hende og var villig til at beskytte hende. Om kysset så ville ødelægge hvad de havde haft sammen den resterende aften, måtte hun så finde ud af, på den hårde måde.

[Raymond Carpentier]

Remy skulle til at slå igen, da han fik en syngende lussing af Eleonora, hvilket fik ham til at vende opmærksomheden imod hende, før han slog en lille latter op. Han var tydeligvis fuld og vaklede da også en smule. "Årh søde Nora pus, du gør det kun mere spændende nu. Drop da rødhåret idiot og bliv hos mig i stedet. Det er da langt bedre." Så begyndte han igen at gå over imod hende. Hvis bare han kunne trække hende ind i sin favn? Det ville være toppen at få lidt kærlighed denne aften.

[Marcas MacFusty]

Alt for hurtigt stod han pludselig og kyssede Nora, noget han på ingen måde havde set komme, eller havde opfattet skulle til at ske. Det virkede næsten lidt upassende oveni det hele, men alligevel kyssede han igen. Han ville gerne kysse hende. Meget gerne!
bagefter kiggede han ned på Remy.

"Raymond for fanden! Så tag dig dog sammen. Hun er et menneske For fuck sake." Marcas håbede virkelig at Nora snart ville gøre som han havde bedt hende om og finde en lærer, frem for at optrappe yderligere. Han ville ikke bare lade Remy blive her selv, men hvad skulle han gøre? Remy havde brug for hjælp, det kunne alle se, men Marcas kunne heller ikke lade Nora være alene med ham. "Nora er du sød at finde hjælp nu. Jeg klare mig." Hvor han havde fået det kølige overblik fra vidste han ikke, men det var der og han prøvede at få kontrol over situationen.

[Deleted]

Nora lod kysset hænge lidt i luften et øjeblik, før hun brød det, som Remy vaklede over imod hende og Marcas. Hun så et øjeblik Marcas dybt i øjnene, men nikkede så, som hun vaklede om bag rødtoppen, for ikke at ende i kløerne på Remy. Hun bukkede sig hurtigt ned og kravlede hun af sine høje røde sko, før hun løftede kjolen op, så godt hun kunne og stak i småløb ind imod storsalen, for at finde en professor. Knapt nåede hun dog indgangshallen, før hun fik øje på Professor Malcolm Edgecombe og hastigt fik ham lokket med sig udenfor i gårdhaven. – Dette blot ved at nævne at Remy og Marcas var på vej op og toppes. Hvorfor, havde hun dog ikke fortalt. Hun havde ikke helt kunnet få sig selv til det. Det forekom hende trods alt lidt flovt at fortælle professoren at den ene dreng havde forgrebet sig på hende. Sammen med ham, bevægede hun sig atter tilbage imod drengene – stadig på bare fødder. Stenene var kolde. Skoene, havde hun stadig i hånden og kjolen var løftet, så hun ikke trådte på den. En smule passivt, valgte hun at holde sig i baggrunden, så Professoren kunne tage affære, som de to drenge lod til at være røget i totterne på hinanden igen.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm havde stået ved indgangen til Storsalen og holdt et skarpt øje med de elever, som opholdt sig i hans ende af rummet. Han var stadig godt irriteret over, at aftenen var blevet noget mere begivenhedsrig end planlagt, efter at en eller flere hoveder havde tilført punchbowlen alkohol. 

Han kunne ikke være bitter over, at følgevirkningerne af den hårdtslående punch havde gjort ham til opsynsmand på en natklub. Men det gjorde ham vred, at nogen tog så lidt på de jævnaldrendes ve og vel, og han regnede stærkt med at prøve en ny sporingsbesværgelse, hvis ikke hans kolleger havde held med at finde urostifterne. 

Han forlod Storsalen med Eleonora Redwood, da hun febrilsk bad ham at standse et håndgemæng mellem Raymond og Marcas udenfor. "Carpentier, MacFusty! I stopper OMGÅENDE!" Den vrede stemme skar gennem luften, og Malcolm trådte efterfølgende ind og satte en hånd på hver af parternes skulder for også at afskære dem fysisk fra hinanden.

[Marcas MacFusty]

Så snart Marcas fik øje på professoren slap han sit greb om Remy. Det havde kun været selvføorsvar efter at Nora var løbet afsted. Han kiggede op på Malcolm og håbede at han ville lytte. "Professor, godt du kom. Jeg tror Raymond har brug for hjælp." Marcas så bekymret over på Remy, der havde travlt med at puste og rette på sit tøj. Det var noget der stak den dreng dybt var han sikker på. 

Marcas var selvfølgelig klar til at tage sin straf han håbede bare ikke nogen af hans søskende på skolen Michael MacFusty , Mhairi MacFusty eller Maisie Macfusty ville høre om at han igen havde været oppe og slås. Det var virkelig ved at blive en dårlig vane for ham.

[Deleted]

Eleonora holdt sig pænt i baggrunden, som Professor Malcolm Edgecombe, lod til at tage over på situationen. Hun bukkede sig forsigtigt ned for at tage sine sko på igen, før hun atter rankede sig og sendte et lettere bekymret blik i Marcas' retning. Remy skulede hun let til. Bare tanken om, at hans hænder havde rørt hende....Ughf. Hun væmmedes. Bare tanken fik hende til at rynke på næsen, som hun skævede lidt mod gulvet og hun snak en klump, før hun tillod sig forsigtigt at hjælpe Marcas lidt på benene. Forhåbentlig havde han ikke fået alt for mange knubs for hendes skyld.

[Raymond Carpentier]

Remy gik en lille cirkel om sig selv da der kom en lærer hen til dem. Han vidste godt at det betød problemer og sikkert også at der ville blive sendt en ugle hjem. Det var bestemt ikke første gang det skete, og nok heller ikke sidste. Men hvad kunne han gøre? det ændrede sig jo ikke. Han kunne ikke finde ud af at være social med andre.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm så vurderende på Marcas, som han fortalte hvor problemet lå. "Fint, Hr. MacFusty. Bliv her indtil jeg har talt med Hr. Carpentier." Marcas havde på kort tid fået et rygte som slagsbroder, og Malcolm ville gerne være sikker på, at han vidste præcis hvilken rolle den rødhårede spillede i den mistænkelige situation. 

Han sendte Eleonora et blik for at hun også blev hængende, inden han bevægede sig over til Raymond. Malcolm vrængede skeptisk på næsen af den tunge dunst af alkohol, der klæbede til den unge mand. "Hvad har du drukket udover punch, Hr. Carpentier?"