Et juleeventyr

[Briony N. Baines]

"Det kan vi godt." Sagde hun uden at overveje det et eneste sekund. Hun ville gerne være sammen med ham til nytårsaften, sammen med ham og alle hendes gode venner. Hendes smil blev bredere bare ved tanken og hun fik lyst til at kysse ham, men var ret bevidst om at der blev holdt øje med dem.
"2026, har du nogle ønsker om hvad der skal ske der?" Spurgte hun. Det var jo trods alt hans sidste skoleår og hun kunne ikke lade være med at være nysgerrig. Måske også en smule urolig for, at han havde lyst til at tage tilbage til Amerika.

[Gilbert Wolfe]

Hendes mangel på tøven fik ham til at smile fåret da hans blik mødte hendes, faldt til hendes læber et splitsekund og så hastigt blev trukket op igen mens kinderne blev varme "Jamen, okay.. så.. så er det en date?" det var egentlig ikke ment som et spørgsmål, men kom alligevel til at lyde sådan, selvom han smilede lidt for bredt. Det ville nok være første gang han rigtigt glædede sig til en fest, men på den anden side var der mange ting der havde været en første gang siden han flyttede til England. Tankevækkende mange af dem, havde været sammen med hende.

Hans bryn trak sig overvejende lidt sammen og han trak på skuldrene under hendes arme "Det ved jeg ikke rigtigt. Min far ville gerne jeg gik i lære hos ham efter sommerferien, men jeg er ikke sikker på det er det jeg gerne vil." indrømmede han og fik med det samme lidt dårlig samvittighed.

[Briony N. Baines]

"Mhmm." Sagde hun og nikkede for at acceptere hans ord. Hun forestillede sig de kunne mødes på en af værtshusene og så tage pejsen derfra sammen, eller også kunne han komme forbi Wales først. Under alle omstændigheder var det rart at hun ikke behøvede skamme sig over det hjem hun boede i, nu var det bare der hun stammede fra.
"Hvad drømmer du da om?" Spurgte hun og blottede tænderne i et smil. Hun kendte alt til at føle at man burde en masse ting og det var ikke den måde hun ville lære ham at kende på. Hvad han selv ønskede var dog noget andet, det var langt mere interessant.

[Gilbert Wolfe]

Hans blik flakkede let over et genert smil før han svarede hende "Hvis jeg helt selv kunne bestemme.." begyndte han mens rynken mellem hans bryn glattede sig ud "Så ville jeg være helbreder. Ligesom min mor."

[Briony N. Baines]

I samme øjeblik som Gilbert sagde, at han ville være helbreder, begyndte hendes øjne at stråle imponeret og måske en smule forelsket.
"Helbreder." Hviskede hun hæst og var tæt på at få tårer i øjnene.
"Det er jo en af de mest noble beskæftigelser man kan have." Hviskede hun. Helbrederne på Mungos havde hjulpet hende så mange gange efterhånden, at hun følte at hun skyldte dem en hel del.

[Gilbert Wolfe]

Han blev en smule overrasket over hendes reaktion og endte med at smile varmt da hendes øjne blev blanke "Det, ja.. måske. Jeg kan bare godt lide tanken om at hjælpe folk." svarede han og slap hende med den ene hånd for impulsivt at stryge hende over kinden "Er du okay?" han så bekymret på hende, mens hånden faldt igen.

[Briony N. Baines]

"Ja, eller, nej, jeg ved det ikke." Sagde hun og blinkede lidt med sine øjne i et forsøg på at få styr på sine følelser.
"Det er bare jeg skylder helbredere så meget, specielt Hannah Abbott og da du så sagde at det var det du ønskede at blive. Så blev jeg bare så rørt." Forklarede hun og smilede en anelse.
"Fordi jeg ved hvor meget det betyder, at der er nogen der vælger at blive helbredere, for ellers ville jeg ikke stå her sammen med dig." Hviskede hun og lagde sit hoved mod hans skulder.

[Gilbert Wolfe]

Det rørte noget i ham at tænke på hun måske ikke ville have været her og der var knap så meget tøven som ellers, da han lagde armene ordentligt omkring hende og lagde kinden ned mod hendes lyse hår "Jeg er glad for du er her." mumlede han og gav hende et lille klem. Faktisk havde han ikke rigtigt lyst til at slippe hende igen "Hvad vil du gerne selv når du er færdig her?"

[Briony N. Baines]

Det var rart at trykke sig ind mod Gilbert og hun følte hun lidt bedre kunne klare alting, når hun kunne læne sig op ad ham. Hans spørgsmål fik hende dog til at rynke øjenbrynene og presse sine læber mod hinanden.
"Med alt det der er sket, har jeg ikke fået de bedste karakterer, så jeg har ikke så mange muligheder." Sagde hun. "Måske noget med besværgelser, det har jeg altid godt kunne lide som fag."

[Gilbert Wolfe]

Han smilede for sig selv ned mod hendes hår, der forresten duftede alt for godt "Du har halvandet år endnu. Du kan nå at rette op på det endnu." pointerede han og blev pludselig klar over, at sangen lod til at være på vej mod en ende "Hvis ikke du skulle tænke på karakterer, hvad ville du så allerhelst." spurgte han videre og ignorerede for nu, at han ville blive nødt til at slippe hende igen på et tidspunkt.

[Briony N. Baines]

Hele Brionys liv havde hun lært at hendes ønsker skulle underprioriteres, så hun var generelt ikke så god til at tænke på det, selvom hun efterhånden var ved at komme ud af skyggen af sin fortid.
"Hmm. En af mine gode venner Hamish Buchanan lærte mig okklumensi. Det var ret spændende. Det prøver jeg at bygge videre på." Sagde hun.
"Eller måske at være obliviator eller en forsker eller arbejde i Mungos' kantine og sørge for at patienterne får bedre mad at spise." Bemærkede hun og grinede afdæmpet.

[Gilbert Wolfe]

Gilbert lyttede med et lille smil mens de fortsat bevægede sig langsomt til musikken. Han slap en lille munter lyd "Hvis du får arbejde i kantinen på Mungos kommer jeg og spiser der hver dag." det var ikke den værste tanke i verden.

[Briony N. Baines]

Briony smilede skævt over hans ord og trak sig lidt væk for at kunne se ordentligt på ham. "Ja, så må jeg hellere sørge for at lave sund mad, så du ikke bliver tyk og fed." Bemærkede hun med et drillende glimt i sine øjne.
"Skal vi tage lidt at drikke?" Spurgte hun og så hen mod bordet med punch, som ikke var det mest fristende i verden men alligevel det eneste der var.

[Gilbert Wolfe]

Da hun fortsatte kom han til at grine for alvor og rystede lidt på hovedet, mens han modvilligt slækkede grebet omkring hende "Du kommer til at kæmpe mod min mormor. Hun mener altid der er for lidt sul på os." svarede han og hentydede til både sig selv og sin søster. Så nikkede han og fangede hendes hånd igen før de forlod dansegulvet.

[Briony N. Baines]

Et grin slap hen over hendes læber og hun gik derefter med ham hen mod bordet, hvor hun hældte punch op til dem begge to. Derefter løftede hun sit glas og blottede sine tænder i et bredt smil.
"Glædelig jul Gilbert." Sagde hun og tog en slurk af punchen, der smagte en smule anderledes end den plejede.