En Svunden Tid [s]

[Ava H. Montague]

"Ja, jeg får åbenbart ikke noget ud af at være sød og lydig" hviskede hun lokkende. Det var ikke altid at Ava havde et mål, men hun havde næsten altid et ønske. Hun lod sig ikke altid overraske, og selvom hun af og til kunne gå med til de spontane idéer, var hun så meget et ordens menneske at en aftale var en aftale medmindre man var ved at dø.

Men spændingen i forholdet var ofte det der gav dem energi og mod på at fortsætte selvom det nogen gange var svært at rumme så store personligheder. Men lige nu, i dette øjeblik lukkede de ikke andre ind i deres liv.

Hun elskede at røre ved ham. Skrabe ind til de lyster hun vidste han havde, så hun ikke var den eneste der skulle holde sig tilbage. En lille lyd forlod hendes læber da han kyssede hende. Langsomt overgav hun sig til tungernes leg og det var lige før hun ønskede at han skulle flå resten af hendes tøj af og tag hende hvor de var.

"Det burde vi, medmindre du vil anholdes for blufærdighedskrænkelse" hviskede hun. Der gemte sig en lille latter gemt i hendes ord som hun trak hovedet tilbage for at se på ham.

[Constantin Montague]

Hendes varme havde markeret de nysgerrige fingerspidser. Faktisk, syntes hele Constantin's krop at brænde af længsel efter hende - især efter en dag spenderet i den bagende sol. Aldrig havde en pige bevaret hans nysgerrighed og intensitet så længe. Faktisk, kunne ingen sætte hans blod i kog på så mange forfærdelige og fantastiske måder som mørkøjede Ava Christine Hardy. 

"Det ville måske blive en akavet affære." bemærkede han hæst og drilagtigt til kvindemenneskets kommentar. Ganske kort pressede han endnu et kys mod hendes læber, og lod tungespidsen møde hendes i et kort øjeblik, "Jeg er den eneste der skal se hvad der gemmer sig herunder..." Hentydende bevægede han fingrende over hende igen, før hånden endelig lod sig trækkes væk fra hendes skød.

Mens piger kunne skjule deres lyst nemmere, var han nødsaget til at rette en smule på sig selv, før han endelig kom på benene og ledte Ava hen mod den lille kro, hvori han havde lejet et værelse. Bare at have en seng at gøre det i, var en sjældenhed tilbage på Hogwarts.

[Ava H. Montague]

Ava nød at drille ham. Selvom det ikke altid var lige så sjovt når det var ham der gjorde det. Hun følte sig så forelsket og lunefuld når de tilbragte ferier sammen som denne. Hun tillod sig selv at glemme, hvilket var vigtigt hvis hun skulle bevare det nogenlunde normale sind.

Hun fnes let som en skolepige og lukkede øjnene og vippede let med de store buede vipper. Han var den eneste hun ville have, og selvom hendes sommertøj langt fra var uskyldigt; som i den grad ville sende billeder i hovedet på forbipasserende. Så vidste hun at alt hvad der gemte sig bag kun tilhørte Constantin.

Hun deltog ivrigt i kysset, men lod ham trække sig væk så de kunne komme på benene. Hun havde lyst til at sige at han også var den eneste der vidste hvad der gemte sig bag, men illusionen om at hun lå med andre fyrer i deres pauser skulle helst forblive et våben. Hun sendte ham i stedet et smil og kunne ikke lade være med at småle over hans klodsede måde at komme op at stå på.

Hun lod sig trække mod kroen, og ganske hurtigt efter de var kommet op på værelset smed hun den lille taske fra sig på stolen og begyndte at hive let i båndet der holdte nederdelen på plads.

[Constantin Montague]

Først gled døren i. Dernæst, med en nem bevægelse med fingrende, fik Constantin klikket låsen fast. Tilbage på slottet var muligheden for at blive opdaget en del af oplevelsen. Sommetider intensiverede den også legesygheden, netop fordi alt virkede så uendelig flygtigt. Nu havde de sommeren foran sig.

Stadig stående ved døren, vendte han sig om for at betragte den kønne pige. Hver kurve af den slanke krop kaldte efter hans opmærksomhed. Huden syntes pænt strejfet af solen og fik nærmest de mørke øjne til at forekomme endnu mere glødende og sensuelle.

Måske havde gåturen strukket hans tålmodighed en smule, men efter at have svuppet skoene af og nærmet sig hendes skikkelse igen, mærkede han behovet sno sig rundt i kroppen. "Du har for meget tøj på." bemærkede han. Måske var det ikke sandt i mere anstændige øjne, men Ava havde altid for meget tøj på til hans smag. Hænderne foldede sig om hendes hofter og nederdelens materiale, før han trak hende ind til et dybt og længselspræget kys.

[Ava H. Montague]

Værelset var ikke særlig stort. Normalt ville Ava have krævet langt mere, men da det kun var dem to var den luksuriøse seng mere end nok. De spiste alligevel ude eller fik bragt mad op når end det passede dem. Hun var vant til det overdådige men når Constantin forkælede hende følte hun sig endnu engang som verdens heldigste pige. Til trods for at pigebarnet fik alt var hun peget på, betød det alligevel noget for hende at hendes kæreste gerne ville sørge godt for hende.

Ava strøg en hånd gennem det tykke glansfulde hår før hun vendte sig om. De brune øjne var dybe og blikket intenst. Hun lod ham trække hende ind i en omfavnelse og spandt kælent mellem de lange kys. "Jeg kunne sige det samme til dig, de bukser ser ud til at stramme" hviskede hun og lod sin hånd glide hen over buksens kant.

[Constantin Montague]

Omgivelserne var langt mere fredfulde end de vante, fugtige korridorer og linnedskabe. Alligevel var Constantins opmærksomhed rettet ganske tilfredst mod kvinden foran ham, frem for den rummelige, velredte seng. Hendes varme var berusende.

"Hvorfor mon..." drillede han hentydende mod hendes læber, netop som han strejfede dem ufattelig blidt med sine. Fingrende strøg blidt over Avas nederdels materiale, før han skubbede den en smule nedad. Så en smule mere. 

Først da nederdelen ramte gulvet, trykkede han sig mere mod hende i en anmodning om at hun skulle tage plads på sengen. Måske var de begge ordensmennesker på visse punkter, men den velredte seng skulle korrupteres før eller siden. Helst før.

[Ava H. Montague]

Eftermiddagen i dag bød ikke på de hektiske fagter i et dyrisk forsøg på at flå tøjet fra hinanden. Hun nød det sensitive i at de første sig så langsom frem som de kunne. Hun blev stående stille da Constantin trak ned i hendes nederdel. Imens hans hænder var optaget trak hun toppen op over hovedet og smed den fra sig på gulvet.

Hun nået knapt nok at få hans bukser knappet op før hun mærkede hans sigende kropssprog. Et lille støn forlod hendes læber i det hun langsomt overgav sig og lod sig skubbe hen mod sengen som hun til sidst lagde sig til rette i.

De brune øjne gled op af hans krop, og lagde sig i hans blå øjne. Hun bed ned i underlæben ved synet der mødte hende. Lige i dette øjeblik stod det klart hvor forelsket hun var. Hvilket eftersigende skulle være farligt. Hun hadet at være afhængig af nogen, men hvis nogen skulle have retten til at være en så stor del af hendes liv, så var det Constantin.

[Constantin Montague]

Han lagde sig ikke i sengen med det samme. Tværtimod, mæskede han sig i synet af Avas blottede krop mod det bløde sengetæppe, mens han trak den kortærmede skjorte og shortsene af. Øjnene der ofte kunne fremstå kølige i både deres farve og udtryk, brændte af lyst, samt endda af et snert af den uomtalte kærlighed. 

Endelig placerede han sig på madrassen. Frem for at trække sin krop direkte over hendes, bøjede han sig en smule for at strø strejfende kys over hendes slanke krop. Først kærtegnede de varme læber hendes bryster, dernæst hendes maveskind, altimens fingrende fandt vej mod hendes skød igen. Der havde ikke været mange øjeblikke som disse. Øjeblikke hvor de ikke bare tog hinanden når de havde en flygtig chance. 

"Skal jeg kysse dig her...?" hviskede han svagt og en smule udfordrende, som fingrende gled henvisende over det varme område.

[Ava H. Montague]

Som Ava slangede sig i den store seng, stadig fuldt bevist om at forføre Constantin med de mørke øjne. Hun svejede let i ryggen og løftede sin krop tættere mod hans læber som han kyssede hende. Følelsen af dem mod den følsomme hud ved hendes bryster fik gåsehuden til at sprede sig som en kildende fornemmelse.

Som han fortsatte ned steg den varme følelse og de små suk udviklede sig til nydelses støn. "Åh.." Hun bed ned i underlæben og drejede hovedet en smule til den ene side.

"Gør det." hviskede hun og løftede sine ben og placerede dem på hver deres side af hans skuldre.

[Constantin Montague]

Mange elementer af hans personlighed var dedikeret til sig selv og sin egen tilfredshed. Denne varme sommerdag, kunne han dog ikke tænke på noget frækkere end at få Ava til at vride sig ømt under de ledende kærtegn.

Smilet spillede svagt og kækt, da han pressede læberne mod hendes inderlår. En enkel gang tillod han sig endda at nappe lidt i den sarte hud, før opmærksomheden blev vendt mod det udvalgte område.

Først blev blide kys skænket. Constantin tog sig tid, men indledte efterhånden den varme tunge i processen. Han lyttede til hver lyd - mærkede efter hver bevægelse, der kunne dirigere ham.

[Ava H. Montague]

Ava og Constantin var på mange måder uhyggelige ens, men det var ikke så mærkeligt at hun omtalte dem som tvillingesjæle. Hun følte sig altid rastløst når hun var adskilt fra ham, derfor havde hun også følelserne uden på tøjet nu hvor de endelig var sammen.

Den kildende fornemmelse af hans tunge og kærtegn fik Ava til at grine. Langsomt vred hun sig i sengen og knugede fingrene omkring dynen. Hun kunne ikke lade være med at presse sit underliv tættere mod ham, i et forsøg på at mærke mere til hans kærtegn.

Hun elskede når han smagte på hende på den måde. Hvert eneste berøring sendte elektriske følelser gennem hver del af hendes krop. Ava svejede let i ryggen og løftede overkroppen en smule. Hun havde altid haft svært ved at ligge stille.

[Constantin Montague]

Selviskheden havde mange gange overtaget når først blodet gled varmere gennem kroppen, som den gjorde nu. Constantin indhyllede sig dog i tilfredsstillelsen der medfulgte, når man skænkede et andet menneske koncentreret kærtegn. Han elskede Ava, hvad end han kunne formulere det eller ej. 

En hånd greb let om hendes lår for at stabilisere positionen, mens kærtegnene fortsatte. Det gjorde det muligt for ham bedre at mærke hendes milde skælven, gennem de sensitive og halvru fingerspidser. Nok var tungen varm, men varmen var uden sammenligning for hvad den faktisk berørte. 

[Ava H. Montague]

Avas støn blev højere. De lidenskablige lyde af nydelse gled over hendes læber og hun var ikke i stand til at forblive stille. Hun ville ikke. Ikke nu hvor hun endelig kunne give sig fuldt og helt hen til Constantin. Sådan som det burde være. Uden giftige lege og dødelige blikke.

"Åh Connor." hviskede hun svagt. Hun satte albuerne mod madrassen og satte sig så meget op som det var muligt. Hun rakte ud efter hans gyldne lokker som fingrene let lukkede sig op.

[Constantin Montague]

Stille-legen havde ofte været et gennemgående element i deres lege. Der var vel noget tilfredstillende i at se hvornår kontrollen blev sluppet helt. Især mellem to kontrolfreaks. Constantin nød dog at høre Avas lyde stige i intensitet. Deres lidenskabelige klang pirrede ham og vækkede behovet yderligere.

Kærtegn og kys blev skærpet, da fingrende havde gledet sig ind mellem hans lyse lokker. Tungen og læberne legede med hende i en forventning om at han kunne give hende hvad hun ønskede og lystre hendes behov. 

[Ava H. Montague]

Lige så meget som Ava nød at overgive sig til Constantin, nød hun at have kontrollen. Hun begravede hånden ned i det bløde hår i et forsøg på at styre hans bevægelser. "Mere.." hviskede hun insisterende. Hendes stemme var hæs og kroppen fyldt op af et boblende begær.

Ava havde mange behov, og hun havde aldrig mødt en der kunne tilfredsstille hende som Constantin. Men det var også både hendes svaghed og hendes styrke. Hun var vanvittig forelsket i ham, men vidste ikke hvordan de skulle kunne klare sig igennem deres forhold når jalousien sad så dybt i dem.