Sørgespil

[Roxanne Weasley]

Teddy Lupin
5.maj 2018

Det var et par dage siden dagen havde været der. Roxanne rendte altid rundt og forsøgte at gøre folk glade på den dag. Hun havde forsøgt at bage en kage til sine forældre, men havde endt med at komme salt i, i stedet for sukker, så den var blevet helt uspiselig. De havde grinet lidt af hende, men det havde stadig ikke hjulpet.
Stemningen var anstrengt og det var den stadig et par dage efter, d. 5, hvor Teddy ville komme på besøg. Så snart han var inde af døren tog hun fat i hans hånd og hev ham op ovenpå. Hun skulle vise ham alle sine nye quidditchplakater.
"Jeg skal altså bare lige vise ham mine plakater mor!" Sagde hun da Angelina protesterede med nogle ord om, at hun da lige skulle lade ham komme indenfor.
Oppe på værelset havde hun sat dem alle op så man næsten ikke kunne se væggen.
"Det er sejt ikke?" Sagde hun og vendte sig mod Teddy med et forventningsfuldt blik. Hendes forældre havde set dem, men der var hele tiden et slør over deres øjne, som om de ikke rigtig så hvad hun viste dem.

[Teddy Lupin]

Teddy havde for længst erfaret, at det var nemmest at holde sig beskæftiget på den her tid af året. Hvis ikke han havde noget at lave, kom han bare til at tænke for meget. Hans mormor Andromeda havde heldigvis været god til at sørge for, at bevare den gode stemning og gøre dagen helt okay og så normal som muligt. Men efter Teddy var blevet ældre, havde det været svære for ham, ikke at komme til at tænke for meget. Så han holdt sig altså beskæftiget.

Men de fleste af familiens børn og unge var på Hogwarts nu, og Teddy følte sig slet ikke gammel nok, til at voksen selskab var noget han rigitig kunne nyde. Så han havde glædet sig til at komme og besøge Roxanne.

Og han nåede også kun knap ind ad døren, før en lille fregnet pige insisterende tog hans hånd og hev ham i retningen af trappen og hendes værelse. Men han smilte og blinkede til Angelina for at markere, at det var helt fint.

"Roxanne!" Udrbrød han i et stort smil da han trådte ind på værelset, "hold nu op! Hvor mange har du efterhånden fået plads til på de vægge? Jeg skal da vist snart overnatte her, hvis du skal nå at fortælle mig om dem alle sammen." Han trådte nærmere en plakat der hang lige over sengen, "hvem er det?" Teddy var håbløs indenfor quidditch verden, trods han var vokset op i en stor familie med mange fans a sporten.

[Roxanne Weasley]

Det var svært for hende at være i sig selv over den måde Teddy reagerede på. Hun hoppede næsten af begejstring. Det var derfor hun så godt kunne lide ham, fordi han var så dejlig ukompliceret i forhold til hendes forældre.
"Det er den bedste ide! Du skal overnatte her. Min mor kan finde en madras til dig. Eller du kan sove i Freds seng." Sagde hun. Fred var jo på Hogwarts og havde alt for travlt til at give hende opmærksomhed.

"Det er ham der spiller for det franske hold!" Udbrød hun og skyndte sig hen til ham.
"Emanuelle." Bemærkede hun og betragtede ham lettere henført. Fordelen var også, at han så umådelig charmerende ud på den plakat og det fik hendes lille pigehjerte til at smelte, selvom hun ikke gjorde andet end at drømme om at han kom og spurgte om hun ville med ud og flyve.

[Teddy Lupin]

"Det må vi se på senere så." Noterede han med et grin, mens han i baghovedet fumlede med, om han nu havde talt over sig. Han ville ikke være til besvær for Georgge og Angelina.

"Nåh, ja ja, øh... Hvad er det nu han spiller? Basker?" Det var et ærligt skud fra hoften, for når alt kom til alt, så kunne Teddy ikke kende den ene kost fra den anden, og det samme gjalt spillerne.

[Roxanne Weasley]

"Han er søger Teddy." Sagde hun og satte hænderne i siden, mens hun så frustreret på ham.
"Søger. Ligesom jeg skal være!" Udbrød hun og gik derefter hen til den næste plakat.
"Her er han med sit hold. Der er målmanden, baskerne og angriberne." Forklarede hun.
"Så kan du huske det til næste gang." Sagde hun med et smil og vendte sig mod Teddy. Han havde altså en dårlig hukommelse. Hun var ret sikker på hun havde forklaret det før.

[Teddy Lupin]

"Hah, jamen det var da også det jeg mente." Teddy gjorde sig en mental note om, at kontakte Ginny inden han skulle se Roxanne igen, så hun lige kunne opdatere ham en smule. Han gik med Roxanne til næste plakat, og fulgte nøje hendes pegefinger mens hun forklarede hvem der var hvem. "Okay, jeg lover at huske det til næste gang. Men så skal du også love mig noget," sagde han, stadig smilende og efterfulgt at en pegefinger der prikkede hende let på hendes fregnede næse "og ved du hvad det er?"

[Roxanne Weasley]

Det var næsten ikke til at bære, at han sådan holdt spændingen og ikke bare sagde hvad hun skulle love. Da han prikkede hende på næsen, fnøs hun irriteret og skubbede hans hånd væk.
"Nej hvad er det? Sig det nu baaaare." Sagde hun med tydelig nysgerrighed i sit blik, mens hun utålmodigt ventede på hans svar.

[Teddy Lupin]

"Når du bliver verdens bedste søger, med mange mange galleoner og mange mange fans, så må du ikke glemme din fætter Teddy. Og du skal komme til te mindst én gang om måneden, og vi skal have skøre hatte på, mens du fortæller mig alt om de dér små skøre kugler med vinger som du skal fange."

[Roxanne Weasley]

Det var helt sindssygt at Teddy beskrev hendes fremtid sådan. Hun stirrede måbende på ham.
"Te og skøre hatte." Bemærkede hun og satte hænderne i siden. "Men når jeg er så gammel, så har du jo slet ikke tid til mig." Pointerede hun.
"Fordi du har fået... FIRE børn." Sagde hun og slog ud med armene og grinede af ham, mens hun sparkede ham blidt over skinnebenet og løb rundt på den anden side af sengen.

[Teddy Lupin]

"Fire børn?!" Han grinte, og sendte en hovedpude efter Roxanne. "Næh, du, jeg skal have HUNDREDE børn, og du skal lære dem alle sammen alt om Quidditch, så det er vidst dig der får travlt!" Han gjorde et forsøg på at kommer over på den anden side af sengen for at fange hende.

[Roxanne Weasley]

Det var kun et spørgsmål om tid før Angelina ville dukke op i døren, men lige nu levede Roxanne i den tro at de kunne lege så vildt som de havde lyst til.
Da Teddy kastede en pude efter hende, dukkede hun sig så den i stedet ramte en lampe. Derefter hoppede hun op i sengen og ned på gulvet, hvor hun landede med et stort bump.
"Du fanget mig aldrig!" Råbte hun grinende.

[Teddy Lupin]

Teddy nåede kun lige akkurat at trække sin stav og standse lampen i sit fald, inden den ramte gulvet. Nu hang den blot i luften et par centimeter over, inden den svævede tilbage på plads, og inden Teddy fulgte efter Roxanne over sengen, med arme spred ud, klar til at fange den 10-årige pige. ”Det er vidst noget du tror,” han halede ind på hende og lukkede armene sammen klar til at give hende et ordentligt kram.

[Roxanne Weasley]

Roxanne troede ellers lige hun havde et forspring på grund af lampen. Men nej, hun blev hevet ind i et kram og spjættede en anelse over det.
"Neeeeeej." Sagde hun højlydt, men tav hurtig fordi hun kunne høre lyden af trin på trapperne og vidste med det samme, at hun havde larmet for meget.

[Teddy Lupin]

Teddy grinte, og ænsede ikke lyden af trin. "Nåh så fik jeg dig! Det er lige før jeg tror du skal kildes nu, og jeg kender en rigtig god kilde-besværgelse," han havde stadig sin stav i hånden, men nåede ikke meget længere, førend døren gik op og han vedte sig for at se Angelina stå der.

[Roxanne Weasley]

Det blik der mødte de legende unge mennesker, var ikke ligefrem mildt, men måske mindre vredt end hvis det bare havde været Roxanne der lavede ballade.
"Kan i ikke dæmpe jer lidt? Rox. Du ved godt at jeg ikke vil have du hopper i sengen." Sagde hun.
"Vi hoppede ikke!" Sagde Roxanne og så ængsteligt på Teddy. Hun havde det en smule dårligt over at have skabt flere problemer for sin mor på denne tidspunkt af året.