Så mødes vi igen

[Claudia Birthwistle]

Overrasket løftede Claudia øjenbrynene, hun havde ikke ligefrem regnet med at blive genkendt på det ord.
"Ja?" Sagde hun med et skævt smil. Derefter tog hun en tår vand, mens hun betragtede ham. Det var lidt interessant om han ville afsløre sig selv, eller om han foretrak at være anonym, nu hun ikke havde gættet hvem han var.

[Cornelius Cameron]

Cornelius smilede antydningsvist under masken. Han prøvede virkelig at huske hendes fornavn, men fejlede. "Agrippas slægtning, ikke sandt...?"

Var det noget med K eller C? Han rumsterede rundt i sine egne tanker, men fandt intet.

[Claudia Birthwistle]

Det tog hende lidt tid at forstå at han fiskede efter et fornavn. Det var problemet når hun ikke selv anede hvilken kontekst hun havde mødt ham i, selvom hun næsten kunne regne ud de ikke kunne kende hinanden vildt godt.
"Claudia ja. Agrippa er min søster." Svarede hun og smilede derefter lidt drillende.
"Hvem er du så? Eller er det hemmeligt?" Spurgte hun og så ham i øjnene.

[Cornelius Cameron]

Cornelius fiskede ikke rigtig andre steder end i sin egen hukommelse, men han var lettet, da hun sagde sit navn. "Ja, selvfølgelig," erklærede han med et smil.

Han klarede halsen en smule og tog en tår af sit glas. "Vi mødte hinanden på gaden, da du forsøgte at sælge garnnøgler..."

[Claudia Birthwistle]

Claudia blev helt overrasket over hans forklaring. "Åh. Jamen. Cornelius, ikke?" Derefter rødmede hun en anelse. Det havde været lidt rart at gemme sig bag de anonyme masker, nu følte hun sig flov over det hun havde sagt.
"Det var vist ikke et af mine bedste påfund." Bemærkede hun med et skævt smil.

[Cornelius Cameron]

Cornelius smilede en anelse skævt og trak på skuldrene. "Man må prøve sig frem her i livet," medgav han roligt.

"Det skal du ikke være ked af. Jeg har gjort mange, mere fjollede ting."

[Claudia Birthwistle]

Nu han selv bragte det op, kunne hun ikke lade være med at blive nysgerrig og hun så undersøgende på ham.
"Hvilke nogle fjollede ting?" Spurgte hun og spiste en kartoffel mens hun ventede på hans svar.

[Cornelius Cameron]

Cornelius fnøs muntert. "Jeg har været forelsket i min gifte ven, for eksempel," konstaterede han ærligt.

"Det var ret dumt."

Måske var det stadig dumt, nu tilføjet at han ud over Noah Earnshaw også var forelsket i Renata P. Earnshaw.

[Claudia Birthwistle]

Der var åbenbart flere ting hun og Cornelius havde tilfælles.
"Det øhm, kender jeg godt. Eller. Jeg er stadig glad for min ekskæreste, men han er ogdå gift nu." Forklarede hun og sukkede.
"Jeg behandlede ham rædsomt så det er egentlig ikke så underligt." Bemærkede hun. Hun var stadig ikke sikker på om Archie McCormack havde tilgivet hende helt. Han virkede så bitter sidst hun havde talt med ham.

[Cornelius Cameron]

Cornelius nikkede lidt og rynkede panden over lighederne han fandt, men måske også selv skabte i sit hoved. Han endte med at tage en gevaldigt dyb indånding og løfte sit glas.

"For en ny start? og mindre hængen sig i fortiden?"

[Claudia Birthwistle]

Claudia nikkede og smilede bredt over hans ord. "Ja." Bemærkede hun derefter og løftede også sit glas.
Middagen var lækker, men snart nåede de til auktionen, hvor hun måtte sige farvel til sin bordherre.

Afsluttet.