Omvendtdag

[Henrietta Fletcher]

Henrietta havde åbnet munden for at svare, da hun mærkede en hånd mod sin albue og en svagt bekendt stemme sagde en lavmælt, men tydeligt alvorlig besked ind i hendes øre. Al smil falmede fra hendes læber og hun nikkede en enkelt gang, før hun vendte sig med beklagelse i blikket.

"Undskyld. Jeg er nødt til at gå," var alt, hun havde tid til at sige, før hun hægtede op i skørtet, snurrede rundt og løb så godt som hun kunne ud gennem menneskemængden. Med Rabbie stående alene tilbage.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie forstod meget lidt af hvad der foregik. Han havde åbnet munden for at protestere, men Henrietta var væk før han nåede andet end en lyd. Og så stod han der. Midt i rummet, alene, forladt et sted han aldrig rigtig havde ønsket at være. Et øjeblik blev han stående og troede måske at hun ville komme tilbage.

I stedet følte han blikkene på sig, indtil han helt kollapset forlod salen med skuldrene trukket lidt op og fandt det nærmeste sted at begynde sin hjemrejse. Det eneste lyspunkt var at komme hjem til en sympatisk far og ud af det stive tøj. Han var forvirret og lidt knust.

Lukket