Græskarhoved

[Aleck De Jong]

Amilija Penrose

Aleck havde valgt ikke at tage et ananaskostume på, for han ville ikke give Amilija hendes vilje. I stedet var han gået efter det mere uhyggelige look og havde taget et græskar kostume på. Der havde været et par stykker, der havde grint ved synet af det, for selvom græskarkostumet havde et uhyggeligt ansigt, så havde han selv syet en fjollet tunge på, hvor munden var.

Han stod nu og ventede på at Amilija skulle dukke op, ved deres aftalte mødested inden festen. Hun ville sikkert se smuk ud.

[Amilija Penrose]

Davinia Penrose havde hjulpet hende med at sy en smuk rød kjole og hun havde fundet nogle fine små djævlehorn også. Det skulle nok blive en spændende aften. De lange lyse lokker var krøllet pænt og om øjnene havde hun en mørk makeup, så hun kunne se mere dyster ud. 

Da hun gik fra tårnet mærkede hun dog et par sommerfugle lette i maven på hende. Hun skulle møde Aleck om lidt. Hun havde glædet sig meget til at se hvordan det ville gå og håbede på at han havde fundet et godt kostume. 

Nu nåede den sidste trappe ned til indgangshallen og lagde roligt hånden på gelænderet så hu kunne gå ned. Hun kiggede ud over de andre elever som hun nærmest yndefuldt gik ned til dem og der fik hun øje på ham. Aleck stod iført et lidt fjollet kostume, men dog stadig helt perfekt for ham. "Hej. Har du ventet længe?" Spurgte hun med et smil og trak håret om bag øret.

[Aleck De Jong]

Han fik øje på hende, og han kunne næsten ikke holde munden lukket, fordi hendes ynde strålede fra hende. Hun var den smukkeste pige på Hogwarts, og hun var hans date… Selvom hun ikke havde virket specielt begejstret for det.

Der kom hun, en smuk djævel og her stod han, et fjollet græskar. Han rømmede sig, med håbet om ikke at høre en knækket og nervøs stemme, når han skulle svare hende.
Han rystede så på hovedet og kunne mærke sin egen selvsikkerhed komme tilbage igen, ”Nææ, bare et par minutter” den sidste halve time, rent faktisk, fordi han ikke ville gå glip af at gå med hende.

”Du ser… Virkelig godt ud, Amilija. Glæder du dig til festmåltidet?” Hans smil var bredt, som han rakte sin arm ud til hende, hvis hun nu skulle have lyst til at gå arm i arm hen til spisesalen.

[Amilija Penrose]

Hun gik de sidste skridt ned af trappen og tog imod hans arm med et lille smil. Måske var han ikke den mest populære, men alligevel var det ham hun helst ville følges med lige nu. Der havde været noget ved ham den dag han havde inviteret hende som alligevel havde sat et stort indtryk. "Det var godt du ikke ventede for længe. Du ser forresten sød ud. Måske er du mere et græskar end en ananas." Sagde hu så med et smil på læben og kom til at grine. "Men nu du stadig er en frugt gælder dit tilbud så stadig?" Ville hun meget gerne vide. Det var da godt at vide hvad hun gik ind til.

[Aleck De Jong]

Hun virkede ikke til at dømme hans valg af kostume, og han kunne ikke lade være med at føle sig en smule stolt, da hun begyndte at grine en smule – endda uden hån i latteren.

”Selvfølgelig! Jeg er en frugt, der holder sine aftaler…” han førte hende mod spisesalen, med et behersket smil plantet over sit ansigt.
”Så… en djævel? Skal jeg være bekymret?” han gav hende et hurtigt elevatorblik, for at studere kostumet… og hende. Hun var virkelig smuk.

[Amilija Penrose]

Hvorfor hun pludselig ville vide om aftalen stadig stod ved magt vidste hun ikke. Normalt ville hun helt holde fyrene på afstand, men det var som om at i aften var det okay at lade dem komme tættere på. Hun skulle bare huske hvad Davinia sagde om at det altså også kunne ramme professorerne. "En god frugt lyder det til så." Smilede hun bare venligt tilbage. Hun så ham diskret an mens de gik, måske var det en dum ide dette her. En dag ville hendes slør holde op og hun kunne ikke bære at knuse hans hjerte, eller at han "vågnede" Men for i aften ville hun altså have det sjovt!

"Er der grund til bekymring?" Spurgte hun drilsk og så indgående på ham med lidt for meget willie i blikket, det var ikke helt planlagt. "Du må jo overbevise mig om der ikke er.  Medmindre du har noget at bekræfte?"

[Aleck De Jong]

Han trådte ind i spisesalen og gik målrettet mod en siddeplads.
Det havde faktisk været en date, han havde været så spændt på, at han havde skrevet hjem til sine forældre og fortalt dem det han vidste om Amilja. Det have ikke været meget, men det havde alligevel været spændende at kunne skrive noget til sine forældre, som de måske kunne relatere til. Et crush.

Amilija gav ham ikke ligefrem noget svar på hans spørgsmål, men derimod et blik, der fik det til at kilde i maven og gjorde ham helt forfjamsket at se på – hvordan gjorde hun det? Hvordan kunne hun skrue charmen op på det højeste på 0,5?
”Hey, det er ikke mig, der er klædt i et djævlekostume – jeg aner ikke hvilke narrestreger du har for i aften,” lo han varmt, før han satte sig ned.

[Amilija Penrose]

Davinia havde advaret hende om at det kunne blive farligt med et djævlekostume, men Amilija havde været ret besluttet på det og det virkede da også til Aleck syntes om det, desværre virkede han også bare lidt for glad. Hun måtte hellere sørge for at holde ham lidt på afstand bare for en sikkerheds skyld. "Nej, men du ville sikkert så godt ud, som en djævel." Vendte hun det bare for at skubbe det lidt på afstand. Det var nok den bedste taktik lige nu, selvom hun jo gerne ville tættere på ham. Det var bare for usikkert.

[Aleck De Jong]

Han kiggede på hende med et overrasket blik. Han blinkede et par gange, før han så slog over i en let latter.
”Hmm, jo måske? Men jeg syntes bare at et fjollet græskar var lidt mere uhyggeligt. Jeg mener… Ville du ikke blive lidt bange, hvis du så sådan et græskar, en mørk aften? Djævler ser man så tit, så det ville ikke være noget nyt,” han vidste godt det ingen mening gav, men han kunne alligevel ikke lade være med at fjolle lidt rundt.

”Ellers må du lade mig låne dit kostume en eller anden dag, så må vi se om du har ret.”

[Amilija Penrose]

Amilija så afmålt på ham lidt. Så han djævle til dagligt? Det lød højst besynderligt. Hun kunne ærligt ikke finde ud af om det var i sjov eller rammende alvor. "Hvor befinder du dig, når du ser disse såkaldte Djævle?" Det undrede hende helt reelt, for hun havde da aldrig set nogen selv. 

Øjenbrynet hævede sig yderligere, da han snakkede om at låne hendes kostume en dag. "Du vil tage min kjole på en dag og lege djævel? Er det rigtig forstået?" Det var lige en tand for meget for hende og hun var ikke helt sikker på at hun forstod det.

[Aleck De Jong]

"Vent..." han kiggede overrasket på hende, før han kiggede over skulderen på hende, som om han havde øje på noget bag hende. Igen gled hans blik over på hende, med et frygtsomt blik "Ser du dem ikke?" han fortsatte med at se en smule forskræmt ud, før han et par sekunder efter smilede, for at vise at han bare mente det i sjov.

"Ja da, hvis det er i orden med dig? Jeg synes det virker som om vi er nogenlunde samme størrelse?" han lod sit blik glide ned ad sin krop, som bestemt ikke var samme størrelse, som Amilijas.

[Amilija Penrose]

Amilija var splittet. Al hendes logik sagde hende, at hun skulle tage afstand til Aleck inden noget gik galt, men samtidig, så var han så sjov og spændende at det var svært for hende at lade være med at grine, og endnu svære at såre ham. 

"Du ser djævle bag mig? Eller kigger du bare på den der sidder på min skulder og fortælle mig hvad jeg skal gøre?" Spurgte hun så med et hævet øjenbryn i et forsøg på at lyde nedern og mistroisk. Måske det var godt lige at få ham lidt væk igen. Og hvad var det for noget med den kjole. Dét var altså mærkeligt. "Søde vi er overhovedet ikke at samme størrelse, så det tror jeg  desværre ikke bliver en mulighed." 

Hun var nødt til at gøre noget for at få ham på afstand, selvom hun ikke havde lyst, så mærkede hun hvor meget hun havde lyst til at snakke mere med ham, og nervøs for hvor det ville føre hen, måtte hun stoppe det. Selvom det var svært.

[Aleck De Jong]

Han lo over at hun spillede med på den, ”jo, måske var det bare den lille djævel på din skulder, jeg fik øje på…” han stoppede med at snakke, men brugte i stedet et øjeblik på at sidde med et blik hvilende på hendes ansigt, beundrende.

”Måske skulle vi bare finde på noget andet så… Jeg er sikker på at vi kan finde på andet at lave, end at bytte kostumer,” han fik drejet den over på at de helt sikkert skulle ses igen. Han var ligeglad med at de kun lige var ved at lære hinanden at kende – man kunne altid aflyse, hvis denne aften gik helt skidt… men han ville gerne sørge for allerede nu at have en åbning for at se Amilija igen.

[Amilija Penrose]

Hun rystede lidt på hovedet af ham, mens smilede stadig. Han var altså noget for sig. Men på en god måde. "Du er altså tosset ved du godt det?" Det var svært at forestille sig at hun skulle være forsigtig omkring en som Aleck han virkede så rolig og så venlig, men hun var nok nødt til at være forsigtig alligevel.

Hans snak om at ses igen blev dog lidt for meget for hende og det ville hun gerne afskrive med det samme. Ikke fordi hun ikke ønskede at se ham igen, men fordi hun ikke ville love noget allerede. "Kan vi ikke fokuserer på i aften i stedet for hvad der måske kommer til at ske i fremtiden?"

[Aleck De Jong]

Hans blik tænkende op, mens han overvejede og samtidigt gav nogle lette nik med hovedet, ”hmm, jo det er der et par stykker der har sagt…”

Hendes afvisning var som et slag i ansigtet og han skar en grimasse, ”ouch, er jeg så forfærdeligt et selskab?” han smilede bredt til hende, for han var jo egentlig ikke vildt såret og han forstod at hun nok bare ville tage det stille og roligt. Alligevel ville han nok gerne presse en smule på… For med mindre hun virkelig ikke kunne udstå ham, så fik hun ikke lov til at slippe for ham så nemt.
”Vi kan sagtens fokusere på i aften, men du skal ikke tro at jeg er en eller anden billig fyr, der tager med alle kvinder til fest, som deres dates… Ved du hvor dyrt det her kostume har været?” han lod sine hænder glide ned over sit kostume, som bestemt havde været billigt og overhovedet ikke dyrt.
”For at give dig et mere seriøst svar, så jo… Vi kan godt fokusere på i aften, men jeg håber du vil overveje at ses med mig en anden dag – bare som venner, for det kan vi vel alle have brug for?” han trak let på skuldrene og sendte hende et varmt og sigende blik.