Med lånte fjer (P)

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya gjorde ingen notice til sine omgivelser i dette øjeblik. Hun var tryllebundet af sine følelser for Benjamin. De selv samme følelser hun så ihærdigt forsøgte at fortrænge. - Og selvom de stod i et offentligt rum, men mange forbipasserende mennesker, syntes hun ikke at bemærke andre end dem. Hvor en pladder romantisk det end kunne lyde.

Hun var dog glad for at halvdelen af ansigtet stadig var gemt bag påfuglemasken. Hun blinkede langsomt med de brune øjne og måtte holde vejret et øjeblik.
"Berig mig med din viden" kom det lavt fra hende.

[Benjamin Mael]

Vanya svarede med en udmelding, der kun blev mere sensuel af det lavmælte tonefald. Og det fik det til at snurre i Ben. Det var langt fra et dårligt ubehag: det mindede meget godt om den stikkende følelsesløshed, når blodet strømmer tilbage til et slumrende ben. 

Han holdt det skæve smil, alt imens at han mentalt vurderede ubehaget og konkluderede, at hans summende krop mente den havde lidt afsavn. Han tog en indånding og klarede hoved og stemme. "Med fornøjelse, ma'am," Han slap kufferten og styrede hænderne bag ørerne på hende. Han lagde hovedet kækt på sned, inden han kyssede hende. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya vidste ikke hvad hun havde forventet. Selvom kysset kom som en lille overraskelse ville hun lyve hvis ikke hun havde haft lyst til selv samme. Hun blev stående på stedet; ude af stand til helt at bevæge sig.

Hun lukkede øjnene da deres læber mødte hinanden, og hun greb sig selv i at bukke hovedet en anelse frem da det var over. Hun ville have mere.

"Kom med. Jeg tror ikke folk vil lægge mærke til hvis vi trækker os for en stund" kom det lavt fra Vanya der langsomt trak Benjamin med mod porten til Indgangshallen.

[Benjamin Mael]

Ben dvælede ved hendes læber og trak øjeblikket ud uden bevægelser. Det ville være forstyrrende, især nu hvor Vanya valgte den tilbageholdende version. Hvilket passede Ben udmærket: duften og smagen af hende var en glidebane ned i fysiske minder, og han lod sig blot føre med ensretningen. 

Da det føltes naturligt for ham at trække sig, nåede han til sin utilskjulte tilfredshed at se hende læne sig forover. Det tilfredse smil blev hængende, da Vanya foreslog at forlade festen for en stund. Han bøjede i knæene og samlede hurtigt kufferten op, inden han listede efter hende. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde aldrig nogensinde misbrugte sine vejlederevner. (Eller hun havde aldrig inviteret nogen ind på Vejledernes badeværelse, før nu). Hun så sig selv som pligtopfyldende det meste af tiden. Hun var i hvert fald god til at fremstå som en mønsterelev.

Der var ingen at se på badeværelset og Vanya åndede lettet op og kunne igen forholde sig roligt. "Velkommen til et eksklusivt kig ind i vejledernes badeværelse" kom det fra Vanya det smågrinte en anelse. Latteren fyldte rummet med ekko.

[Benjamin Mael]

Ben spankulerede efter Vanya ind i de overdådige omgivelser. Det lønnede sig tydeligvis at have privilegier på Hogwarts. Det geniale var dog ikke badeværelset, men at de nu begge legede udenfor stregerne - hvilket Ben frydede sig over, at hans snusfornuftige selskab overhovedet gad. 

Han lo i takt med hende, en lyd løftet til orkesterformat i det store rum. "Jeg takker ydmygt," Han væltede frem med et ustruktureret buk, inden han vadede hen til hende. "Ville du bare vise mig hvor godt du har det, imens der ikke er nogen til at indvende mod at du har en gæst med?"  

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya kunne nå at ombestemme sig. Selvom hun vidste at det i længden ville være en god idé, kunne hun alligevel ikke få sig selv til det. Hvilket var ulig hende siden hun var mester i at afvise folk. Latterliggøre dem uden at følte noget bagefter.

Noget sagde hende at hun ville fortryde hvis hun lod Benjamin gå nu. Hun bandt det lille guldbånd op og trak påfugle masken af, der nu afslørede de farvede øjne. Hun blinkede et par gange og vendte sig rundt. "Du burde føle dig privilegeret." bemærkede hun leende. Medmindre han havde tænkt sig at charme strømperne af alle de kvindelige vejledere, skulle have ikke have forhåbning at se badeværelset igen efter denne aften.

[Benjamin Mael]

Ben havde aldrig været på vejledernes eller præfekternes elysiske enemærker, heller ikke på Ilvermorny. Han havde på forhånd konkluderet, at det var opreklameret, og at han ikke gik glip af noget. Derfor sørgede han for at bruge øjnene, i visheden om at muligheden næppe bød sig igen. 

Han så dog ikke tilnærmelsesvist nok af badeværelset, som allerede var faldet i baggrunden - underkuet af Vanyas nøgne ansigt, der uden masken strålede af farve, og som satte de dragende øjne i konstant fokus. Ben lagde hovedet på sned, og forsøgte at fastholde de smykkede øjne. "Det gør jeg absolut også. Jeg siger bare, at det er et badeværelse," Han panorerede hånden rundt med et smil. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas blik fulgte hans. Hendes smil var lydløst og hun kunne ikke lade være med at føle sig en anelse varm i kroppen. Hun gjorde afstanden mellem dem mindre da hun tog de sidste skridt hen imod Benjamin. De lange slanke arme lagde sig omkring hans skuldre og hun skubbede sig selv ind i et kys.

"Vi skal jo have det godt, når vi kommer herop for at slappe af efter en hård vagt" mussede Vanya i et lille krøllet grin.

[Benjamin Mael]

Bens arme klatrede af refleks om livet på hende, da hun pressede sin mund mod hans. Han lod læberne falde i trit, lukkede øjnene og nød ellers de reaktioner berøringen affødte: tilfreds med atter at sanse hende, og positivt overrasket over at hun allerede gjorde besøget mere behageligt. 

Han holdt hovedet tæt på hendes, da de skiltes fra hinanden. Han vrikkede med øjenbrynene ad hendes kommentar og krøllede grin. "Det tør nok siges, at I har det godt. Afklædte og udmattede,"

[Vanya Patil-Fawley]

Hvor var det rart endelig at mærke hans arme omkring sig igen. Uden at de overhovedet havde delt nogen skæve ord mellem dem. Hun overgav sig helt i hans favn og ønskede ikke at være andre steder end her.

Smilet hos Vanya var bredt, og langsomt bed hun ned i den buttede underlæbe og skævede over mod det tomme kar. "Du kan jo afklæde mig, og udmatte mig bagefter" hun vendte ham ryggen så han kunne give de blå snore op der holdte kjolen oppe.

[Benjamin Mael]

Ben holdt fortsat om Vanya og betragtede hende uden at vide, at han stadig smilede. Nuet samt det at have hende stående foran sig i allerhøjeste opløsning var forblændende. Al irritation var forsvundet ud af kroppen, og hvor latterligt det end lød, følte han sig indadtil tyngdeløs. 

Hendes underlæbe smuttede kort under fortænderne, og synet vred en spontan uro frem i maven på ham. Ben så fra karret til hende, med en indforstået beslutsomhed. "Det lyder som en god idé,"

Kufferten gik i spin, da den blev kylet hen imod væggen. Ben satte fingerspidserne mod kjolens ryg, hvor kroppen antydede konturer der var skjult af stof. Han trak i snorene, og hjalp dem langsomt fri af hinanden. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya var stille. Det eneste der flød i rummet nu var lyden af deres vejrtrækning. Hun mærkede hvordan hjertet slog ekstra hårdt. Hun ville aldrig beskrive sig selv som genert og alligevel var det noget af der der prikkede til hende.

Hun var ikke bruset og løssluppen. Det her var så virkelig som noget kunne blive. Hun trak lokkerne af det mørke hår væk fra ryggen så Benjamin havde lettere ved at trække i snorene. Hun mærkede hvordan det bløde stof gled ned omkring hendes hofter. Kjolen kunne hun nu træde ud af. Kun iført en sort chemise der så fint fulgte hendes figur.

Da drejede hun halvt kroppen og fandt igen hans blik.

[Benjamin Mael]

Det var et nyt øjeblik. Bens luftveje føltes snævre, og hver vejrtrækning føltes overfladisk og utilstrækkelig - imens hans larmende puls ironisk nok opførte sig stik modsat. En ikke ubehagelig følelse af svimmelhed trængte sig på, imens han løsnede kjolens bånd. Han ville have følt sig provokeret, hvis han bare havde fejet kjolen af hende. Der var noget naturligt, og poetisk ville han gætte på, ved at løsne Vanyas bånd. 

Uden snorene til at kompensere for sig, gled kjolen over hendes hofter og ned på gulvet. Ben kunne ikke få blikket fra den figursyede chemise, da hun bevægede sig ud af den indhegning som kjolen dannede. Hans blik mødte hendes, da han gik bag hende. Han lænede hovedet over hendes skulder. "Du er alt for smuk," En hånd gled rundt om livet på hende. 

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas krop var varm, alligevel gippede de i hende da Benjamin lagde sine arme om livet på hende. Det rev i hende, af bare lyst til at mærke flere af hans berøringer. Langsomt lagde hun hovedet til den ene side og åndede langsomt ud. Hendes fingre fulgte hans hænder og lukkede sig om dem.

Hun følte sig tør i halsen og havde mangel på ord. Noget der var ulig Vanya. Men for en gang skyld havde hun ikke lyst til at sige noget. I stedet nød hun blot den bløde følelse af hans nærvær.

"Du giver mig for meget ros" hviskede hun svagt før hun vred sig fri af hans favn og vendte sig rundt så hun igen kunne glide ind i et kys.