Bag masken er jeg mig selv

[Leonora Flint]

"Hmm, måske er jeg din konkurrent? Ville du duellere mod en kvinde?" Hun så indbydende på ham og åbnede munden op i et smil.

Hans ord var varme at høre på og hun kunne mærke, hvordan hun følte sig draget til ham. Måske var det udklædningen der gjorde det? Alle kunne bestemt se hvem hun var, men ingen anede hvem han var, og det føltes som om at hun stod og dansede med sin egen fantasi. Grænseløse fantasi.

"Okay, så svar mig ærligt på det her..." hun holdte en dramatisk pause, mens hun ventede på hans opmærksomhed, så hun kunne stille ham spørgsmålet.

[Thomas Rowle]

Thomas var ærligt ret imponeret over hendes spørgsmål. Hun var kryptisk, men på en måde der gav hende så meget mere dybde. Et skævt lille smil viste sig da også om hans læber. “Hvis min konkurrent var en kvinde er jeg sikker på duellen ville være derefter også. Var konkurrenten dig ville jeg finde en måde jeg kunne sørge for at vi begge vandt eller at konkurrencen aldrig sluttede. “ lød det kryptisk fra ham, for hun havde helt ret. Hun var ikke en pris der skulle vindes hun var selv med i duellen. Hvilket kun gjorde det mere interessant. 

“Ja?” Spurgte han så da hun ville have hans svar på noget. Forhåbentlig var det ikke hans navn. 

[Leonora Flint]

Leonora smilede over hans velovervejede svar, som hun var temmelig tilfreds med.
”En endeløs duel? Det lyder udmattende… Måske ville jeg lade dig vinde, bare for at vi kunne bruge tiden på noget med et bedre formål.”

Hun var ikke sikker på om hun skulle trække i land, men hun besluttede sig for at hun havde lyst til at springe ud i det. ”Har du overvejet at kysse mig i aften?” hun ville vide hvad hans intentioner var, og hun slap ham ikke med det varme og nysgerrige blik, mens hun ventede på hans svar.

[Thomas Rowle]

Thomas trak på skuldrene. Der var mange fordele i en endeløs kamp, hvert fald hvis man spurgte ham. "Jeg tror en endeløs Duel med dig ville være interessant. Der ville komme mange gode slag og ting at overvinde. Måske er det fordi jeg ser os som ligemænd. Og nej, jeg tror ikke du ville lade mig vinde. Ikke som jeg kender dig." Valgte han så at sige lidt kryptisk, men dog alligevel ganske sandt. Hun virkede ikke som typen der bare gav op, så hvorfor skulle hun gøre det overfor ham?

Hendes næste spørgsmål overraskede ham en hel del. Hun var meget fri i aften i forhold til hvad han kendte til hende, men hurtigt fandt han det helt rette svar. "jo, jeg har overvejet det." På den måde blev det hverken et ja eller et nej.

[Leonora Flint]

”Ikke som du kender mig? Og hvor kender du mig fra?” spurgte hun ham og hævede nysgerrigt sine bryn, interesseret i en uddybelse af denne udtalelse.
Først vippede hun sit hoved på skrå i en undren, men da han fortalte hende at han havde overvejet at kysse hende, slog hun også blikket ned ganske kort, men hun så efter få sekunder op på ham igen.

”Du er meget ambitiøs så – er du en Slytherin?” hendes smil bredte sig over hendes malede læber, som hun prøvede at gætte sig frem til, hvem hendes bejler mon kunne være.

[Thomas Rowle]

Det var sødt at se hvordan nysgerrigheden blev vagt hos hende, men så nemt ville han alligevel ikke give sig tilkende. Det var heldigvis fortsat let at besvare hendes spørgsmål uden at sige noget. "Jeg kender dig her fra skolen. En pige som dig, glemmer man ikke bare sådan lige." ikke når man først havde forelsket sig hvert fald. Hun havde været så frisk og drillende, det var noget han virkelig godt kunne lide ved hende. Lige så var hendes søde nysgerrige væsen lige nu, men han kunne ikke fortælle hende hvem han var. Det var for farligt.

"Ambitiøs eller håbefuld. Men jo min familie har sat sine spor på Slytherin, så mon ikke der også er noget ambitiøst i mig?" Han hældede hovedet lidt på skrå og smilede til hende før han igen snurede hende rundt da det passede til musikken.

[Leonora Flint]

Leonora havde været så optaget af deres samtale, at hun næsten havde glemt at de dansede. Hun havde været så opslugt af den fremmede, at hun blev overrasket, da han snurrede hende rundt og derfor smilede hun også bredt.

”Du er gådefuld og mystisk… Tror du det er sådan du kan forføre mig?” lo hun let, og lod som om at det bestemt ikke ville være det der virkede, selvom det helt klart havde en effekt på hende.

[Thomas Rowle]

Han mærkede hendes usikkerhed i dansen og da hun igen stod med fronten til ham, tiltede han hende let ud over den ene arm, før han så hjælp hende op igen. "Det er planen ja. Jeg vil mene det går ret godt for mig. Eller tager jeg fejl?" Spurgte han med et skæv charmerende tandsmil. Hun var så spændende og så interessant. Han nød det og nød at kunne være sammen med hende og tale med hendes uden at være nervøs for hvad der kunne ske ved det.

[Leonora Flint]

”Hmm, det ved jeg nu ikke… Du kunne jo prøve at komme lidt tættere på og se om det virkelig virker,” svarede hun ham med et indbydende smil og en lokkende stemme.
Hendes afventende blik hvilede i hans, mens de fortsat dansede til musikken. Hendes hænder gled fra hans arme og op til hans skuldre, så de kunne danse en smule tættere på hinanden.

Leonora anede ikke hvad hun havde gang i her til aften, men hun havde ikke tænkt sig at stoppe sig selv. Der ville nok alligevel ikke være nogen, der lagde mærke til at hun stod her i armene med en fyr… De havde alle for travlt med deres egen fest.

[Thomas Rowle]

Han lod hende ikke sige de ord to gange, men ville stadig ikke give hende kontrollen, derfor nærmede han sig, men sørgede for at der stadig var lidt afstand imellem dem, bare for at trække det med kysset lidt endnu. "Virker det så?" Spurgte han så med læber der var skræmmende tæt på hendes uden endnu at røre dem. Han lagde armene tællere om hende og trak hende ind til sig.

[Leonora Flint]

Han kom hende så nært at hun kunne dufte hans søde ånde mod hendes ansigt og mærke varmen fra ham. Det fik hende til at trække vejret en smule hurtigere af forventningen om et kys, og hun fugtede automatisk sine læber helt diskret.
”Måske? En smule…” hun rømmede sig, for hun kunne næsten ikke få ordene ud, uden hun lød en anelse halvkvalt. ”Måske skulle du komme lidt tættere på?” hun begyndte at lukke sin øjne, men hun lod sit ansigt nærme sig hans, søgende.

[Thomas Rowle]

Han så på hende, så hvordanhun næsten gav sig hen til ham og overvejede om han skulle trække det ud, men det ville også være lidt synd for hende egentlig og sådan som hun så ud ville han ikke lade chancen gå forbi.
Han lænede sig ind og lukkede den sidste afstand mellem dem og kyssede hende så og med armene trak hende helt ind til sig. WAUW! Det føltes simpelthen fantastisk.

[Leonora Flint]

Hun mærkede hans læber mod sine og hun indåndede ham og nød at have ham tæt på. Hun lod en hånd glide fra hans skulder og op til hans kind. Hun havde hånden liggende blidt mod hans kind, mens hun fortsatte deres kys i et roligt tempo, med øjnene let lukkede.

Efter et par sekunder, trak hun sig væk og slog sit blik væk med en rødmen og et let grin, ”wow… Det…” det var virkelig godt. Hun havde ikke rigtig kysset med fyre før, så det her var bestemt mindeværdigt.

[Thomas Rowle]

Thomas nød endelig at kysse den pige han havde drømt om så længe, og han kunne være sig selv imens han gjorde det. Han strøg hende blidt over kinden og det gik op for ham at de helt var holdt op med at danse. ikke at det gjorde ham noget overhovedet.

"Vil du med udenfor lidt?" Spurgte han så med et smil og trådte et skridt tilbage og tilbød hende galant en hånd.

[Leonora Flint]

Hele hendes opdragelse fortalte hende at hun ikke skulle gå med ham, for han var en fremmed fyr og fremmede fyre var som ulve. Sultne ulve, der jagtede dig væk fra din flok, så du kunne være alene og sårbar. Hun var blevet advaret mod at være alene med en dreng her på Hogwarts… Det kunne bare lede til et knust hjerte eller en graviditet.

Hun havde lyst til at slå hovedet mod muren, for at tænke så langt til en graviditet. Hvad regnede hun med? Han ville bare gerne have et privat øjeblik med hende, og hun nikkede.
”Jo, lad os gå ud…” hun tog mod hans hånd og fulgte med ham, selvom det var imod alt hvad hun havde lært. Hun ville vide mere om ham.