Forårskuller(S)

[Sebastian Benvolio]

Sebastian nikkede i en ærlig bekræftelse. Der var ikke meget at indvende på dét punkt. Vanya havde forekommet så uopnåelig for ham i begyndelsen, at han bestemt ikke havde taget de mest aggressive tilgange. Måske havde det gode hjerte og den bemærkelsesværdige tålmodighed faktisk kommet ham til gode. Såvel som han var mod andre, havde han været respektfuld, venlig og ærlig i forløbet. Det havde ikke været et spil for ham, selvom han mærkede konkurrencen fra de andre fyre der også havde et øje til den smukke, mørkglødede pige. I begyndelsen af deres forhold havde han ofte været bange for at blive udskiftet, men han havde holdt tungen lige i munden, og givet alt han kunne.

Mundvigene bevægede sig op i et mildt og forventningsfuldt smil, før læberne mødte hendes ganske blidt. De mørke lokker kildrede ham en smule på halsen, nu hvor Vanya måtte læne sig lidt ned over ham for at nå de smilene læber.

"Jeg glæder mig til at få noget tid med dig i ferien," bemærkede han. Selvom de ofte kunne finde øjeblikke sammen, var Hogwarts ikke altid det mest ideelle sted til intime øjeblikke. Han lavede en mental note om måske at stuve nogle af de mere barnlige plakater og pyntegenstande en smule væk fra sit værelse, inden hun kom på besøg. "Bare dig og mig."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde nok haft et ekstra behov for beskæftigelse siden at forholdet allerede var så langt inde. Hun kunne ikke selv sætte ord på hvad det præcis betød for hende. Hun kunne godt lide Sebastian, men havde nok altid haft svært ved at elske nogen. Ikke fordi hun var en komplet isdronning, men behovet for nærhed og tryghed overskyggede nok alt andet.

Alligevel følte hun sig glad og varm i nærheden af grævlingen. Noget hun ikke havde tænkt sig at give slip på lige foreløbig. Han var jo også pæn at se på, og passede perfekt ved siden af hende. Var det mon der der spillede ind, og var afgørende? Sådan ville Vanya dog ikke tænke. Ikke nu.

"Helt alene" hviskede Vanya der lod tippen af tunge glide rundt omkring hans læber. Hun blev helt opslugt af stemningen og mærkede igen de turmulte følelser vælte rundt i kroppen.

[Sebastian Benvolio]

Altomslugende. Det var sådan det føltes at have følelser for Vanya. Det var en skræmmende følelse, men Sebastian var villig til at leve med det, når det gav ham en lykkefølelse som dén der bevægede sig gennem hans krop nu. Helt alene. Da hendes tungespids gled over hans læber, mærkede han en inderlig følelse af velbehag og nysgerrighed. Hånden gled trygt bag hendes nakke, for at holde hende i kysset lidt længere. Bare en smule.

Efter at have tilbragt en mængde tid i vognen med Vanya, vendte han tilbage til grævlingedrengene. Der var uundgåeligt et kæmpe smil om hans læber, og varmen havde sat sig trygt i hans krop.

5 dage senere

Døren til det lille, hyggelige hus i Northampton blev åbnet, efter at Sebastian havde brugt alt for lang tid på at lade en hånd glide gennem det stædige, pjuskede hår, for at det ikke strittede ud til alle sider. Helt alene, ordene rungede gennem ham igen ligeså lystigt som de havde gjort da de sad i togvognen sammen.
Nu hvor hun stod der, på dørkarmen, slog realiteterne ham. Et kært udtryk strejfede ham, som han trak hende ind mod sig. "Hey skat."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde sommerfugle i maven. Noget det var en ret ukendt følelse for den mørkglødet unge pige. Alligevel havde hun ikke ignoreret det, som hun nok ville have gjort havde det været enhver anden end lige Sebastian.

Hun var glad for de skulle være alene, da bare tanken om at skulle møde hans forældre gav hende hovedpine. Desuden ville det være mere end pinligt hvis de blev afbrudt nu hvor de begge havde set så meget frem til weekenden.

"Mmh" mumlede hun og begravede hovedet ved hans hals. "Hey flotte" kom det stille fra hende i det hun løftede hovedet for at give ham et par hurtige kys.

[Sebastian Benvolio]

Læberne strejfede glædeligt hendes. Snerten af nervøsitet over endelig at tilbringe alene tid med hinanden udenfor skolen, syntes langsomt at erstattes med forventning. Han smilede mellem de små kys, og lukkede dernæst døren bag hende. "Hvad med en lille rundvisning?" spurgte han dernæst.

Selvom han adskilte sig en smule fra hende, søgte hånden med det samme hendes. Der var en tryghed i den fysiske kontakt. "Entréen og stuen ligger derinde -," han pegede lidt lystigt rundt, som han trak hende med sig.

"Vil du have noget at drikke?" Åbenbart var han det rene sludrechatol i dag.

[Vanya Patil-Fawley]

"Jeg vil gerne se hvor dit værelse er" kom det selvsikkert fra Vanya der nu havde rettet hovedet op så hun kunne se op på Sebastian. De brune øjne var store og de spillede lystigt af begær.

Hun kunne dog ikke lade være med at grine og lagde hånden mod sit bryst og rystede lidt på hovedet over hans nervøse snakken. ".. Jeg kunne måske godt bruge lidt" kom det en anelse overvejende fra Vanya der skævede hen imod Sebastian. Hun var ikke bange, men det blev pludseligt så virkeligt.

[Sebastian Benvolio]

Vanyas ganske direkte bemærkning sendte varmen gennem Sebastians kinder. Den unge grævling mødte sin kærestes blik, tydeligvis efter at have tabt mælet en lille smule. Udtrykket i hendes øjne var anderledes og intensiveret, men pirrede bestemt hans nysgerrighed. "Vand først..." Et fjoget smil spillede kortvarig over hans ansigt, før han slugte en nervøs klump i halsen.

Selvom det var usagt mellem dem, syntes det pludselig at være ret tæt på. Nerverne spillede en smule. Det var som om de kæmpede sammen med hormonerne. Han fulgte hende ud i det pæne, lidt minimale køkken, hvor adskillige børnebilleder hang på væggene af Sebastian og hans yngre søster. "Her." Han rakte hende et koldt glas vand, og fumlede selv efter et. "Mit værelse ligger ovenpå."

Han fulgte hende snart op ad trappen og ind på sit værelse. Det var langt mere ryddeligt end det plejede at være. Han havde jo måtte studse mange af de mere barnlige sager væk. Rummet bar dog stadig præg på at huse en sportslig knægt, med Quidditchplakater på væggene, og diverse bolde og sportsmagasiner.
"Velkommen til min ydmyge bolig." Bemærkede han, lidt ironisk.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya stoppede op foran de mange billeder og kunne ikke kvæle det ellers lille grin der pludselige skød frem fra hende. De brune øjne gled væk fra den blanke overflade og rundt i det lille køkken. Hun valgte ikke at kommenterer på størrelsen og sendte ham bare et taknemmeligt smil da han rakte hende glasset med vand. "Du var sød som lille" bemærkede hun inden den første veltrængte slurk.

Snart fulgte hun Sebastian. Det føltes som en lang vej op af trappen og da han endelig præsenterede hende for sin værelse følte Vanya sig blot endnu mere nervøs, hvilket forblev en gåde. Der hang stadigvæk et lille smil, der skævt trak på i den ene side af mundvigen.

Hun satte den lille kuffert på gulvet, som hun havde haft med sig under armen og var ikke sen til at sætte sig på sengen. Øjnene vandrede hen over udsmykningen. Han delte samme smag som hendes søster, det var tydeligt at se. - Dog var der alt for meget Quidditch til hendes egen smag. "Her er rart."

[Sebastian Benvolio]

De ungdommeligt glødede øjne fulgte Vanyas skikkelse som hun satte sig på den redte seng. Det var en mærkelig fornemmelse at have hende siddende på dén seng han havde sovet i over flere år. Der kunne dog ikke sås nogen tvivl for Sebastian om at Vanya skilte sig ud fra det drengede, familiære værelse på den bedst tænkelige måde. Han smilede varmt ved synet. Han var faldet håbløst for hende. Ville enhver ung knægt ikke gøre det samme?

Han slog sig ned ved siden af hende og trak på skuldrene. "Jeg går ikke vildt meget op i at gøre meget ved det, taget i betragtning af hvor lidt man egentlig er her," sagde han, i et forsøg på at frakaste sig lidt ansvar.

Han foldede snart sin hånd lidt over hendes, "Hvis du har lyst kan du sove på min søsters værelse..?" Det lå overfor hans. Det virkede bedst at komme med forslaget, selvom hjertet pumpede lidt stærkt.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya drejede hovedet og betragtede Sebastian som han talte. Han havde ret i sine ord, men hun ville aldrig selv lade være med at ændre på sit værelse. Når hun var hjemme i ferien skulle hun føle sig godt tilpas. Men det forekom også ret naturligt for den unge løvinde at dekorer og ommøblere.

"Så længe nu kan lide at være her, så er det jo fint" bemærkede hun. Det kunne være at når Sebastian blev ældre, at tingene ville ændre sig. Men hun havde intet problem i hvordan værelset var indrettet.

Hun fulgte hans blik og dvælede lidt på hans hånd som lå over hendes. Hun rystede svagt på hovedet. "Jeg vil sove hos dig" hviskede hun svagt og havde hurtigt efter sine ord rejst sig for sengen for i stedet at plante et ben på hver side af ham. Armene blev lagt mod hans skuldre og panden hvilede nu mod hans. Hun kunne ikke vente længere.

[Sebastian Benvolio]

Jeg vil sove hos dig. Ordene sendte igen varmen op i Sebastians ansigt. Han mærkede den velkendte følelse, han så ofte havde fået i intime øjeblikke med Vanya, stige i sig igen. Forventningsfuldheden. Den hormonbefængte lyst. Usikkerhederne om den første gang hvilede stadig i ham, men han var også forbandet nysgerrig og forelsket at det virkede for fristende at afvise.

Blikket fulgte hende igen opmærksomt, som hun havde rejst sig. Snart satte hun sig overskævs over ham, hvilket naturligvis fik nakkehårene til at rejse sig på den bedst-tænkelige måde. Lysten bed fast i ham med det samme, og derfor foldede hans hænder sig snart omkring hendes skikkelse. Panderne hvilede mod hinanden og øjnene gnistrede af forventning. Snart lukkede han dem dog i, for at søge hendes læber i et kys.

[Vanya Patil-Fawley]

Det var rart at være så set på Sebastian. Uden at have nogen frygt for at blive opdaget. Det gjorde også Vanya det modigere. Blikket spillede drillende og hun modtog glædeligt hans læber da han lænede sig ind mod hende i et kys. Langsomt overgav hun sig til den strømmende følelse af velbehag der omsluttede hendes sind.

Som deres tunger indledte en dans, fandt Vanyas ene hånd hvile i nakken hos Sebastian og den anden sneg sig op under hans t-shirt. Det var rart at mærke den varme hud mod sine fingre som ikke var hendes egen. Hun kunne vidste at tålmodigheden var lige på grænsen, hvilket blot fik hende til at sukke længselsfuldt.

[Sebastian Benvolio]

Den første gang... Folk ophøjede det til noget særpræget og fantastisk, hvilket måske var grunden til at Sebastian mærkede en konstant følelse af nervøs forventningsfuldhed. Det sidste han ville var jo at skuffe Vanya - gøre noget hun helst ville tage tilbage. Bekymringerne var velnok naturlige, og snart blev de fejet grueligt af vejen da hendes tunge strejfede hans.

Den ene hånd fandt siden af hendes ansigt, men arbejdede sig snart ind i de mørke hår. Snart lænede sig en smule tilbage over sengen, trækkende hende med sig. Hjertet slog allerede hurtigere mod hans brystkasse, og mod den hånd der lå derover.

[Vanya Patil-Fawley]

Jo længere Vanya fordybede sig i deres kys, jo nemmere blev det for hende at sænke paraderne. Hun blev helt blød i knæende og ønskede blot at komme tættere på Sebastian. Hun var ikke nogen hystade når det kom til sex, og selvom hun aldrig havde været sammen med et andet menneske, betød det ikke at hun ikke kendte til euforiske følelse der kunne skylle op.

Vanya lod sig trække med bagover i sengen, men forblev på toppen. Hun løftede sig en smule og som hun sad der og tronede begyndte hun langsomt at knappe de øverste knapper op på sin bluse før hun trak den over hovedet. Det afslørede en fin hvid blonde bh, der mest af alt lignede en lille top. Hun havde aldrig lært at gå med dem med bøjle. Hendes bryster fyldte en del, i forhold til hendes lille figur og da hun blev bevist om det kunne hun mærke varmen stige hende til kinderne.

[Sebastian Benvolio]

Liggende på den velkendte seng, hvilede Sebastian dog ikke just i en velkendt situation. Dér, siddende overskrævs på ham, sad en helvedes sexet pige og tog tøjet af. Han hævede sig halvt på sine albuer, for at tage alle indtryk til sig - knap for knap. Synet der mødte ham da hun trak trøjen over hovedet, fik en fremmet form for mørk glød til at præge hans ellers så uskyldige øjne. Lyst. Dyb og forventningsfuld lyst.

Vanyas krop var slank, huden glødende og blød. Selvom hendes skikkelse, i sig selv, ikke var synderlig stor, fik synet af hendes bryster noget nærmest instinktivt-fascineret til at boble frem. Bh'en kontrasterede huden på den mest fantastiske måde. Alt ved hende var så sexet, at den unge fyr ikke kunne undgå at smile, "Du er så smuk skat." sagde han, med en blid hæshed i tonen. Snart efter satte han sig mere op, stadig med hende på sig. Insisterende trykkede han læberne mod hendes igen, kun for kortvarig at bryde det, da han hev T-shirten af.