Vi taler ikke om mord mens vi spiser

[Maximilian Yaxley]

Endnu en latterlig familiemiddag. Endnu et møde med hans såkaldte forlovede. Forskellen på nu og sidste gang han så hende var to ting. Dels at hun skulle starte på Hogwarts om to dage og at han derfor ikke ville se hende i et år. Dels at han havde slået ihjel og var ved at planlægge at gøre det igen.

Han sad rastløs ved aftensmaden ved siden af det lille blonde nips, da der kom en stikket kommentar fra moren til hende om at huske at se op fra maden. Han havde kedet sig, men nu gled blikket til hende og han indså, at hun nok var bange for ham.

Alissa Avery, den 30. august

[Alissa Avery]

Havde forældrene troet, Alissas hysteriske anfald over forlovelsen var imponerende, var de i hvert fald blevet overraskede over hendes raseri, da datteren havde fundet en fin kjole lagt frem med beskeden om, at hun måtte se godt ud til mødet med sin forlovede.

Første gang havde hun måske rullet over, men det var ikke Alissas taktik denne gang og da hendes mor endda stak til hende under middagen, besluttede hun sig for, at tiden var inde.

Med et isnende blik så hun op på sin mor over middagsbordet, før hun gjorde et ryk med skuldrene og det lette sjal faldt af og afslørede hvad der tydeligt var en kjole købt i en mugglerbutik. Moderen slap et gisp, men Alissa gad ikke bekymre sig i det. I stedet vendte hun blikket over mod Max, selvom det ikke blev helt så trodsigt, som det var intentionen.

[Maximilian Yaxley]

Maximilian forstod sig ikke rigtig på heksemode, men han forstod på sin kommende svigermor, at der var noget dramatisk ved afsløringen. Mest af alt synes han, at det lignede lidt en underkjole pigebarnet havde på.

"Havde du tænkt dig, at din hævn over forlovelsen skal være, at blive forkølet?" Han trak underholdt på smilebåndet.

[Alissa Avery]

Hendes mor vrissede, at hun godt kunne dække sig lidt til, men Alissa interesserede sig ikke for hende. I stedet så hun stadig op på sin forlovede med et enkelt hævet bryn.

"Vi gør vel, hvad vi ved og kan med de midler, der lige er til rådighed," konstaterede hun og skævede over til sin mor, der så temmelig oprørt ud og prøvede at forklare værterne, hvad i alverden der foregik. "Hvad er din hævn, hm?"

[Maximilian Yaxley]

Maximilian slap Alissa med blikket og vendte det i stedet imod hendes mor.

"Har I noget imod, at jeg og Frk. Avery går en tur og taler om decorum? Hun er trods alt mit fremtidige ansvar."

[Alissa Avery]

Det så næsten ud til, at Flora Carrow var helt lettet over tilbuddet fra sin kommende svigersøn og selvom Alissa mærkede nervøsiteten røre på sig, mindede hun sig selv om, at Dominic Avery aldrig ville lade der ske hende noget slemt.

Uden et ord rejste hun sig derfor fra spisebordet og marcherede ud af spisestuen.

[Maximilian Yaxley]

Alissas storebror var ikke til stede ved middagen. Snart efter var Maximilian og hun selv det heller ikke.

Han gik efter hende med rolige skridt og fulgte interesseret med hende, hvor hun nu end marcherede vredt hen.

[Alissa Avery]

Alissa mindedes en gang at have været i huset, men det var mange år siden og hun havde ingen anelse om, hvor hun kunne vandre hen. Derfor stoppede hun bare uden for spisestuen og følte sig lidt fægtende og vaklende.

Følelserne blev hurtigt pakket ind og hun vendte ryggen til psykopaten, da han gjorde hende selskab igen.

[Maximilian Yaxley]

Maximilian stoppede roligt lige bag pigen, hvor hun utvivlsomt ville kunne mærke hans fysiske tilstedeværelse.

"Idiotiske numre som at klæde dig som en hore bliver ikke det, der bryder denne forlovelse," konstaterede han. "Mine forældre vidste godt, at du var løs på tråden, da de lavede aftalen. De regner med at jeg vil afrette det."

[Alissa Avery]

En iskold rislen ned langs rygraden lod Alissa vide, at han stod lige bag hende, men hun havde ikke tænkt sig at give efter for behovet for at vende sig mod ham og bede ham holde sig på afstand. Da han talte blev de dog umuligt. Hun snurrede, trådte et skridt bagud og stirrede vantro på ham.

“Løs på tråden?” hvæsede hun og tvang skuldrene ned igen med en dyb indånding. “Jeg ved ikke, hvad du tror, du ved om mig, men jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke er løs på tråden.” Ingen havde endnu vist sig værdig til at indkassere hendes jomfruelighed. “Og du kommer ikke til at afrette noget som helst.”

[Maximilian Yaxley]

Maximilians svar på den lille piges udbrud var et blik, der gled hele vejen over hendes afslørende udklædning med afsmag. Han fnøs muntert og trak sin tryllestav.

"Har du allerede glemt vores sidste møde? Jeg har ingen planer om at gifte mig med dig, men jeg skal gerne afrette dig for din fremtidige husbond. Sig undskyld."

[Alissa Avery]

Alissa var muligvis arrogant og privilegieblind grænsende til det ignorante, men hun var trods alt ikke nogen tåbe og de små fingre lukkede sig så stramt om hendes kirsestav, at de blev hvide. Hun sank en klump og prøvede at skjul sin nervøsitet.

“Jeg har intet at sige undskyld for. Du kan sige undskyld.”

[Maximilian Yaxley]

"Silencio," hvislede Max, et enkelt sekund efter Alissas svar. Han så hende direkte i øjnene med et nærmest høfligt smil.

"Crucio."

[Alissa Avery]

Lyden forsvandt ganske simpelt fra hende og selvom Alissa havde hævet staven, havde hun ikke rent faktisk troet, hun nogensinde ville få behov for at bruge den til at forsvare sig. Fingrene greb strammere om den, da smerte skød ud gennem hendes krop og hun åbnede munden for at gispe, men ingen lyd forlod hende.

Øjnene var blanke og hun krummede sig sammen om sig selv, da hun faldt til jorden.

[Maximilian Yaxley]

Maximilian smilede og indkasserede det lille my's tryllestav, før han stoppede hendes smerter.

"Denne her kan du få igen, når du tager hjem. Sammen med din stemme. Kan du nu se hvad der sker, når du trodser mig?"