Længe ventet

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth var i et vældigt humør. Efter de lidt hårde dage hos Henrietta Fletcher og at hun havde fået lov til at være lidt ondt af sig selv havde den resterende tid hos hendes bedste veninde været en del bedre. Hun havde i hvert fald formået at få det meget bedre og det var et derfor en strålende smil på hendes læber da hun dansede ud af kæden.

Hun var blevet væk fra Meredith og tumlede nu rundt på græsset og forsøgte at finde frem til en bod der solgte kolde drikke. Hun havde ikke øje for hvor hun gik, og først da hun stødte ind i noget, eller nogen, blinkede hun et par gange med sine øjne og så frem for sig. Det var nok den sidste person hun havde forventet at se, men alligevel måske havde håbet på det.

Hun klarede halsen som i forvejen var tør. "Hej Aaron." hun nikkede mod hans forældre. "Mr. og Mrs. Jordan" kom det fra hende som hun bøjede hovedet en anelse.

Til Adam Jordan

[Adam Jordan]

Aaron var som altid til høstfesten sammen med sin familie. Det var trods alt en tradition. De var alle fire på vej hen til en bod, der solgte kolde drikkevarer, da han nærmest blev tacklet og stødte ind i Victoria.

Da han kiggede ned, fik han øje på Elizabeth og rømmede sig lavmælt. "Hej Elizabeth," mumlede han lavmælt, og følte sig en smule akavet over situationen. "Er du alene?" Spurgte han så, mest af høflighed.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth var iført en lang løst siddende hvid kjole der var bundet på midten med et gult silkebånd. Hun klarede halsen en smule og kunne mærke at hun knapt nok vidste hvad hun skulle sige. Det lange jordbær blonde hår var bundet op i en fletning omkring hendes hoved hvor den halve blomsterkrans sad hen over hovedet på hende som et pandebånd.

Hun rystede på hovedet. "Jeg er blevet væk fra Meredith, og nu leder jeg egentlig bare efter noget at drikke. Jeg er fuldstændig svimmel af at have danset så meget" kom det lystigt fra hende. Hun kunne ikke skjule det lille smil der sitrede i hendes mundvige.

[Adam Jordan]

Aaron rømmede sig lavmælt. Han kunne ikke tillade sig at være uhøflig overfor Elizabeth, så længe hans forældre var der. Han nåede ikke engang at sige noget, før hans mor trådte til.

"Du kan jo gå med os, vi var også på vej derhen. Måske finder vi Meredith på vejen," svarede Alicia. Aaron selv var ikke helt overbevist om, at det var en god idé, men han havde ikke tænkt sig at modsige sin mor.

"Ja, følg med os," kom det overgivende fra Aaron.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeths blik flakkede, og hun blinkede et par gange som hun forsøgte at få det til at synke ind at Aaron virkede til ikke at have noget imod at hun fulgte med dem. Om end det bare for ikke at være til besvær, så satte hun pris på at han trods alt virkede lettere at være i nærheden af.

"Jamen det takker jeg ikke nej til." kom det smilende fra hende som hun fulgte med familien Jordan hen til den første bod der solgte kolde drikke. Hun skottede lidt til Aaron.
"Har du haft en god ferie?"

[Adam Jordan]

Aaron stak hænderne ned i lommerne på sine bukser, og sjokkede afsted ved siden af Elizabeth og Victoria. Han trak på skuldrene af spørgsmålet. "Jo, den har være udmærket. Vi var en tur ved havet i starten af ferien," svarede han.

"Hvad med dig? Har du været hos Meredith hele ferien?"

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth lyttede som han fortalte og kunne mærke at det stak lidt i hende. Hun mindes ikke at hun nogensinde havde været på familieferie og missundede lidt Aaron og hans familieliv.

"Jeg var hos Hen i et par dage. Men ellers så har jeg været hos Mer. Hendes forældre var heller ikke hjemme, så vi havde for det meste huset for os selv" sagde hun og smilte ved tanken. Det havde nu været rigtig hyggeligt.

[Adam Jordan]

Aaron lyttede med et halvt øre. Han vidste, at han ikke burde være interesseret, men det va svært at ignorere de næsten seks års venskab, som havde været mellem dem.

"Hyggeligt," mumlede han lavmælt, mens han gik uden om en gruppe af mennesker. "Hvad fik I tiden til at gå med? Jeg går ud fra, at Edgar ikke var utilfreds med at få lidt ekstra opmærksomhed?"

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth sendte af og til Aaron et smil som hun fortalte om sin sommerferien. Hun var lettet over at stemningen imellem dem ikke var lige så akavet som de to sidste gange. Det gav hende et spinkelt håb om at de ikke ville få et så forfærdeligt skoleår.

"Åh jeg tror at han var vild med at nogen gav ham lidt opmærksomhed og vi sørgede da også at tage ham med på nogen af vores ture indtil byen" lo Elizabeth der i en flygtig bevægelse strøg en tot hår om bag øret. "Har du lavet noget spændende?"

[Adam Jordan]

Aaron var ikke i tvivl om, at Edgar havde haft det som blommen i et æg, med en biologisk-søster og en bonus-søster til at tage sig af sig.

"Hvordan var det, når nu Madam Long..." Han rømmede sig, og skævede op på forældrene bag sig, inden han sænkede stemmen lidt mere. "Hvordan var det, at have Madam Longbottom boende?"

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth var først ganske uforstående om hvorfor at Aaron pludselig blev så hemmelighedsfuld. Det gik dog hurtigt op for hende at hans forældre jo også underviste på skolen. Af samme grund som han, hviskede hun derfor lavt tilbage.

"Hun var virkelig sød og omsorgsfuld. Sådan som en mor skal være." sagde Elizabeth med et lille suk. Det stak i siden på hende over det dårlige forhold til sine egne forældre. Hun klarede halsen. "Jeg øh - Det var underligt ikke at være hos jer i år" hun kunne mærke hvor varm hun blev i nakken og vidste ikke om det var forkert af hende at sige. De havde ikke just været på talefod.

[Adam Jordan]

Aaron levede normalt med to undervisere til dagligt på Hogwarts, men de var hans forældre. Hvordan det var at have en anden underviser boende, anede han ikke. Og han kunne ikke forestille sig det. Ikke udover, at det måtte have været meget mærkeligt. Dog delte Elizabeth tydeligvis ikke samme mening.

Til hendes konstatering, trak han på skuldrene. "Vi har ikke været meget hjemme," bemærkede han. "Vi har mest af alt brugt tiden på at se quidditch og besøge morfar."

[Elizabeth McLaggen]

"Din morfar er også sød." bemærkede Elizabeth der havde mødt ham et par enkle gange når han havde været på besøg hos familie Jordan. Aaron selv og de øvrige medlemmer af hans familie var jo store Quidditch fans, så det havde da først undret grævlingen hvis ikke de havde været afsted.

"Det undre mig ikke. I er jo afsted hvert år." sagde hun og sendte ham et forsigtigt smil.

[Adam Jordan]

Aaron forsøgte at gengælde hendes smil, uden at det blev for meget. Han var stadigvæk ikke sikker på, hvor han havde Elizabeth. Eller hvor han havde lyst til at placere hende på spektret over venner. Han gav hende dog ret med et nik, at hans morfar var ganske flink.

"Vi skal nok afsted igen," tilføjede han. Sommerferien var heldigvis langt fra forbi.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth havde stadig en knude i både bryst og mave og kunne mærke det var svært helt at skelne imellem hvilket ben hun skulle stå på ift. Aaron. Hun var jo fuldstændig faldet pladask for ham, og sådan noget kom man bare ikke over lige med det samme, hvor end gerne man ville.

"Det lyder skønt. Jeg skal nok tilbage til mine forældre, selvom jeg ikke tror de har lagt særlig meget mærke til om jeg har været hjemme eller ej" sagde hun og trak løst på sine skuldre.