Vodka = venskab

[Kazimir Karkaroff]

Kazimir var den komplette modsætning. Hvor Katherine var poleret var han ru i alle kanter. Han løftede hovedet, mødte hendes blik og trak på skuldrene.

Spørgende. Hvad skulle han gøre?

[Katherine S. Blishwick]

Katherine så længe tilbage på Kazimir i tavshed. Så slog hun igen blikket ned til glasset, før hun tømte det i et drag.

Tavst rakte hun det frem igen i en anmodning. Det begyndte at snurre i hendes fingerspidser og kanten af hendes bevidsthed, men hun ignorerede det hårdnakket.

[Kazimir Karkaroff]

Det var en stor mængde vodka for så lille en kvinde, men Kazimir var ikke en til at stoppe nogen. Han efterkom bare hendes ønske og hældte op fra flasken, hvor man tydeligt kunne se at der allerede var blevet gjort et indhug.

Han skænkede op til sig selv også, men drak ikke med det samme.

[Katherine S. Blishwick]

Glasset blev fyldt igen, men denne gang tog det lidt længere, før det blev tømt igen. Katherine vidste, der ventede en konfrontation på hende derhjemme, men hun kunne ikke. Ikke endnu. Det ville kræve alt af hende at se Aleksander Karkaroff i øjnene igen.

Tavsheden herskede, indtil glasset var tømt. Så rejste hun sig. "Tak," lød det lavmælt fra hende.

afsluttet